Offentlig kildemateriale. Del 2 - 1785-1982

Offentlig kildemateriale. Del 2 - 1785-1982

Dette er en del av mitt kildemateriale, for det meste fra offentlige dokument. Mye av det har jeg selv transkribert fra gotisk håndskrift, og gjør oppmerksom på at det kan forekomme feiltolkinger. Noe av det er rein avskrift. Og i et så stort materiale vil det nok også være en og annen trykkfeil.

Materialet omfatter hele kommunen, men mengden øker med nærheten til mitt "episenter" Glomstad.

1785-87 Da kaffe var et rusmiddel, bare forbeholdt embetsstanden.

(Jfr. tingbok for 1785, folie 289a, forhør i anledning Peder Johannesen Sejelstads grovhet mot fogden.)

Gudbrandsdal fogedarkiv 38. (fogd Anders Hartmann)

Fogdens skrivelse til amtet av 28. november 1785 om Peder Johansen Seielstads ansøkning om å få drikke kaffe, skjønt han er bonde. (Jfr. forordningen av 12. mars 1783.)

Amtsjournal 3210/1785.

Cancelliet sender til Erklæring Peder J. S.'s av Gusdals Ansøgning om Tilladelse til at drikke Kaffe.

1785 den 15. juni (Fol. 244b)

Foged Hartmann har ifølge amtets ordre av 23. mai ved stevning av 30. mai sl. latt indkalde Peder Johannesen Seielstad anlangende forøvet Kaffe Drikken i hans Huus imod forordning av 12. mars 1783. Innstevnede møtte ikke efter paaraab.

Amtsjournal 3341/1785 fra fogden.

Erklæring 16. desember fra Amtmann Sommerfeldt.

Endskiøndt jeg forhen vidste at Supplicanten Peder Seielstad er en Bonde som anvender sin uden møye erholdte Rigdom til Overdaadighed og veed at anvende allehaande Midler til at trodse eller eludere love og Anordninger.

I henseende til herved tilbagesendte Ansøgning fra Peder Johansen Seyelstad om Tilladelse til, skiønt han ikkuns er Bonde, at drikke Kaffe mod forordningens bydelse af 12. mars 1783, har jeg den ære ydmygst at melde følgende: Ingen, uden en Mand som Peder Seyelstad, der synes at sætte en ære i yppighed og overhørighed samt Opsætsighed og grovhed imod de Kongelige Betientere, kunde vel have faaet i Sinde eller havt Dristighed nok til at indgive en saa urimelig ansøgning som denne der sigter allene til Hans egen Ødelæggelse og til at opvække Misundelse hos hans Medbønder samt lyst til at overtræde høystbemeldte saa Høystpriselige allernaadigste Forordning til den saa skadelige overdaadigheds indskrænkning i Bondesatnden. Han anholder om, at Han og Kone maae drikke Kaffe til Vederqvægelse for Ham ved Hans møysommelige Potaske Kogning og til Lægedom for Hende i sygelig forfatning, hvilket han er dristig nok til, omendskiøndt det, som meldt, er stridende imod Forordningen at Kalde en stor Høy-Kongelig Barmhjertighed.

Jeg vil forbigaae hans fallske Begreb om Kaffe, der vist snarere er en gift enn legedom, naar den bliver misbrugt, endog for enhver anden, der kan være bædre vant dertil end en Bonde, men at Potaske Kogningen ikke for nærværende tiid falder ham saa møysommelig at han derfor behøver saadan Vederqvægelse er en uimodsigelig Sandhed, thi for det første er det beviiseligt at den største deel af den Potaske som efter det Ham meddelte Privilegium leveres til Glas Fabrivqverne fra dette district af andre Koges, forarbeides og føres til Værkerne, uden at han har den ringeste Bryd eller Bekostning deraf, allene han af hver 100 pd som saaledes leveres, oppebærer en reen Fordeel omtrent 1 ½ rd og maaske derover. Dernest er det ogsaa saavidt jeg ved undersøkning har bragt i Erfaring at han selv meget lidet lægger Haand paa arbeidet enten med Potaske som Koges hiemme hos hans selv eller hans Gaardsbrug som Bonde, men saadant skeer alt ved hans mange holdende Tjeneste Folk, hvorfor han mig er forebragt, omendskiønt han bruger en af de bedste Gaarder i Gusdahl, aarlig maa kiøbe en stor Deel Korn. At han Drikker Brændeviin og mange gange har drukken saa meget deraf at han i Henseende til de deraf foraarsage Klammerier, Slagsmaal og andre ulydigheder har befunden samme utienlig er urigtigt nok. At hans Hustru skal være Tungsindig og Traurig har jeg hørt fortælle, men man tror at en mildere behandling skulde være bedre lægedom end Kaffe. Den Anbødne Een Rigsdlr. til Sognens Fattig Casse synes ikke tilstrekkelig for den ansøgte Frihed, som man sier at han setter saa høi en Priis paa, i Fald samme Ham allernaadigst skulle blive bevilget, men da han virkelig ikke underholder sig aog Sine af sit Gaardsbrug og Bonde Næring, men af sin Potaske Fabriqve, saa har jeg længe været af den Tanke at han burde erlægge Consumption og Folke Skatt af sig, Kone og Børn samt Tieneste Folk, siden han ikke har noget særdeles Privilegium, i det Fald bliver han ikke at ansee som Bunde, har altsaa lov til at drikke Kaffe og i øvrigt ikke er indskrænket ved fornevnte allernaadigste Forordning. Jeg vil ikke bedømme den paategnede attestes Rigtighed i alle Dele, maae dog melde at Sagen efter mine Tanker er de Herr Attestantere, som militær og geistlig aldeles uvedkommende, ligesom saadanne Paategninger paa Ansøgninger, synes ikke at være efter Forordningens Forskrift især af uvedkommende Personer, da derpaa i almindelighed intet reflecteres, men Almuen derved allene gives Dristighed til at overhænge Hans Kongelige Mayst og de høie Collegies med urimelige Ansøgninger, som man har adskillige exempler paa fra disse Egne.

1785 den 7. oktober er sagen igjen foretatt. Innstevnede tilstede og vedgikk at være lovlig stevnet.

1. Vidne var Procurator Urban Weidemann, over 40 Aar, provet at han ved høsttinget for 2 Aar siden ham til å logere i P.J.S.'s Huus hvor han ennu har losjemente. I denne tid har vitnet naar han har vært hjemme ved flere anledninger drukket undertiden et slags Drik lignedne og smagende af Caffe, han har og seet Caffe i Huuset, maaske deels tilhørende andre og dels virkeligen sig selv tilhørende. Vidnet har adskillige Gange haft baade Kongelige Betjente og andre skikkelige Folk hos sig som han med Caffedrik har givet sig en Ære af at beværte ved Tilladelse af Peder Sejelstads Kone med fleere Huusgesinde. Han har ikke vært tilstede ved noe gjestebud i huset. Han har set og hørt at Rug undertiden er brent til Kaffedrik.

2. Vidne Gulbrand Pedersen Leqvam, over 30 Aar gammel, vidnet at han adskillige Gange i P.S.'s Huus er blitt beværtet med en Drik som har lignet Caffe i Smag og Farve og det i afvigte Vinter og Foraar ---

3. Vidne Iver Pedersen Bøe, over 30 Aar gammel, vidnet som 2. prov med tillegg at han har set likesåvel Caffe som Rug brent i P. S's hus.

4. Vidne Hans Olsen Lie, over 30 Aar gammel, vidnet samstemmig med 2det Vidne.

(Fol. 305b udsat)

(Fol. 358b udsat)

--- har jeg dog til fuldstændigen Opl. indh. den herved allerunderdanigste lagte Erklæring fra Vedkommende Foged. Det er latterligt at Supplicanten vil drikke Caffe for Sundheds Skyld. Det er urigtig som han anfører om sin Møye ved Potaske-Virkningen og det er dumdristigt at vilde for 1 rd. Aarligen tilkiøbe sig Frihed at overtræde en til almindeligt Bedste hensigtende Anordning. Den Pligt, som paaligger Kongelig Anordningers Efterlevelse byder mig allerunderdanigste at indstille om ikke P.S. bør ved en alvorlig tilrettesettelse betydes at om ringe Bonde ikke mere enn den fattige fritages for at adlyde lovene.

1786: Dom 5. oktober 1786:

Udi Sagen Foged Hartmann som Actor med Peder Johansen Seielstad for utilladelig Caffe-Drikken blev saaledes Dømt: I Følge Amtets Ordre er det at Actor Fogden Hartmann, under denne Sag tiltaler Bonde Peder Johansen Seielstad som den der imod Forordningen af 12. mars 1783, skal have forøvet utilladelig Caffe Drikken. Ved de under Sagen ført Vidner er det påstevnte tilstrækkelig gotgiort, og omendskiøndt ikke allerhøyeste meldte Forordning just dicterer nogen Mulct for deslige Forseelser, saa er dog Caffe Drikken blandt Bondestanden i Almindelighed forbuden, saa er det og en Følge at al forbrydelse mod Lov paadrager sig Straffe, hvilken under denne Sag altsaa er leveret Dommeren at paaskiønne.

Thi Kiendes for Ret: Tiltalte Bonde Peder Johansen Seielstad bør for sin, imod hands Majestæts Allernaadigste Forbud udi Forordningen af 12te Martii 1783 uden allerhøystbemeldte Forordnings Publication, forøvede Caffe Drikken i sit Huus at bøde til Gusdals Sogns Fattig Casse 2 rdr. Saa betaler han og til Dommer og Actor hver især 3 rd samt til hans Majestæts Cassa for det Stemplede Papir som under Sagen skulle være forbrugt 18 sk. Alt at udredes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Execution og Lovens Adfærd.

1787 5.  februar, sendt amtet hjemtingsdommen over Peder Seyelstad for Kaffe-Drikken. Dommen bes tilbakesendt til execution.

1785 Ledumssaga. Jens Johansen Søre Jonsgard selger halvdelen av sin part i Ledumssaga til Erland Eriksen Glømmen.

1786 Panteobligasjon fra Johannes Hansen Nordre Jonsgard til Arne Helgesen Berge (Westgård), Storelvdal, 599 riksdaler, 4 % renter.

1786 Skjøte på Hujorde (original på Øvre Glomstad)

Underbekræftende Johannes Michelsen Hujordet af Øyers Præstegield kiendes og herved vitterliggiør at have solgt, skiødet og afhændet, ligesom ieg og i kraft af dette mit Skiøde aldeles sælger, skiøder og afhender fra mig og mine arvinger til den velagte Unge Karl Ole Clemetsen Glomstad hans forventede Hustrue Børn og Arvinger min hidentil eiende og paaboende Gaarde Part Hujordet af Skyld 6 skind med alle sine til og underliggende Herligheder i Øyers Præstegield beliggende, og det for den Summa 250 rdr. Da nu Kiøberen bemeldte Ole Clemetsen Glomstad til mig haver erlagt og betalt den omforeenede Kiøbesumma Toe Hundrede og Halvtredsindstyve Rixdahler saa skal og maae Gaarden Hujordet af Skyld som meldt 6 skind i Øyers Præstegield beliggende med alle sine til og underliggende Herligheder intet i naagen maade undtagen af hvad Navn nævnes kand, efterdags følge og tilhøre Kiøberen nokbemeldte Ole Clemetsen Glomstad hans forventede Hustrue, Børn og Arvinger, som deres sande og uigienkaldelige Odel og Eiendom, upaaanket og i alle maader upaatalt af mig og mine Arvinger.

For Kiøbet er ieg Kiøberens fulde og faste Hiemmelsmand efter Loven.

Til Bekræftelse under min Haand og Segl i 2de Vitterligheds Vidners Overværelse.

Jevne den 21de Junii1786.

Johannes Mechelsen

Til Vitterlighed:

Samuel Bierke

Johanes Qvam

1786 TIL KONGEN (avskrift på Øvre Glomstad)

Til Kongen

Peder Lunde her fra Gulbransdalen har vi Enogen(?) for maaet til at Reise ned til Kiøben Havn, for os med en Aller underdanigste forestilling Om og mod Sorenskriveren og Foged for sine efter vores formeninger ubillige og stridende forhold Efter Lov og anorningers allernaadigste Bydende, en, lige saa uvettig har vi maattet siden forneme, her for leden, at Lensmendene med tvende men Reiste tvende Gange om hos os enhver af os med mange Spørmaaels foreleget svar i dette fald men Vii Svarede og ved blev, hvad vi i saafald har indgivet, at være og blive en sanhed som vii til tid og stæd skal bevise Sorenskriver Hagerup og Foged Hartmand saa vit søndre Guulbransdalen angaaer. Disse har velærklæret i Egne for delle og Egne Sager og modsagt den Sanhed vi aller undanigst have fore bringet men aller naadigste og Rætferdigste Konge Tillæg befalde En upartisk undersøgning over disse saavel Sorenskriver som Foged, og Bevilg allernaadigste Konge, at alle deres behandlede ForRettninger af hvad navn Nævnes kand blive samen samlede og Provede om deres Lovligheder eller ulovligheder, Vidner at afgiver sine forklaringer, Om et og alt deres Embede angaaende saa troer vi sikerlig at sanhed og det vi har allerunderdanigst forestillet skal blive en uimodsigelig sanhed som vi paa grund af vores foregaaende allerunderdanigste ansøgning beder maatte Høynaadigste tillades af deres Kongelige Maisted, og at Nyde aller naadigst Beskyttelse, under Lovens Beskærmelse samt aller naadigst Lovmedholdig og retfærdig Hielp at faae, for undgaae disse Trængsler og ubilligheder mod os fattige Bønder, og Endelig for at bevise vores andragende Rigtighed, bøndefalder vi allerunderdanigst om at overandførte beskjentere(?) maate aller naadigst blive bragt under tiltale efter Loven ved en Inqvisitions Comisions sags anlæg, paa det at vi kunde godtgiøre hvorledes vi blive behandlede, og for at blive bedret i udgifterne i fremtiden til bondestandens vedligeholdelse og landets og Kongens vel.

Ihaab om en allerunderdanigst bønhørelse her udi Ere vi til vor død Allerunderdanigste Redlige og troe undersaatter.

Glulbransdhalens Amt d 30te Januaari Allerunderdanigste 1786

1787 Dødsboauksjon og skifte etter Fredrik Samuelsen på Stav gjestgivergard.

1787 Johannes Hansen Nordre Johnsgard kjøper Søre Hujorde.

1788 Skjøte fra Jens Johannesen Søre Johnsgard til Samuel Samuelsen Klævamoen (nere Tande) på part i to kvernhus i Moksa for 20 riksdaler. Søre Jonsgard og Nord-Børkje skal nyte fri maling og stamping. Nord-Børkje må dog betale for stamping.

1788 Skjøte på Øvre Glomstad (original på Øvre Glomstad)

Jeg Undertegnede Clemet Olsen Glomstad, kiendes og herved vitterliggiør, at have solgt og overdraget til min Kiære Søn Ole Clemetsen min hidentil eiende og paaboende Gaard Glomstad skyldende 1 Huud 3 skind med underliggende Anpart i Gaarden Hujorde skyldende 6 skind i Øyer Præstegield for den omforeenede Kiøbesumma 799 rdr. Og da Kiøberen bemelte min Søn Ole Clemetsen haver betalt mig Kiøbesummen de førbemelte Syv Hundrede Halvfemtesindstyve og Nie Rixdahler, samt desuden forbundet sig at svare mig og Hustrue Føderaad af Gaarden efter aparte oprettende Contract, Saa skal Gaarden Glomstad med underliggende Anpart i Hujorde, udi sin fulde Skyld med alle sine tilliggende Herligheder intet i naagen maade undtagen af hvad Navn nævnes kand, efterdags følge og tilhøre bemelte min Søn Ole Clemetsen og hans Arvinger som deres sande Odel, Arv og Eiendom af min og mine øvrige Arvinger upaatalt.

Til Bekræftelse udstæder ieg som Kiøberens Hiemmelsmand dette Skiøde under Haand og Segl i 2de Vidners Overværelse.

Jevne den 20de Februarii1788.

Clemet Olsen Glomstad med paahol. Pen

Til Vitterlighed:

Jørn Skiønsberg

Ole Stalsberg

1788 Kjøpekontrakt på Pinshaugen (original på Øvre Glomstad)

Jeg underbekræftende og Forseyglende Svend Kristensen boende paa Pladsen Pinshougen kiendes og hermed for alle Vitterlig giør, Frivillig og med Velberaad Hu saa og med min kiere Hustrues Raadførelse og Samtycke, haver Contraheret, Solgt og overdraget som jeg og hermed aldeles Contraherer, Selger og overdrager, fra mig og mine Arvinger, min hidentil eyende og paaboende Plads Pinshougen uden Skyld beliggende ved Gaarden søndre Glomstad i Tretten annex til Øyers Præstegjæld til velagte Jon Johansen Glømmehagen for den Summa 140 rd Dansk Courant Myndt - og som bemelte Jon Johansen har betalt til mig de om acorderede Et Hundrede og Førgetyve rix Daler - og dessuden vedtaget at svare til min Kiære Moder Ømjør Gulbrandsdatter den hende for hen acorderede Føderaad som bestaar derudi at hun skal beholde den gamle Stue at boe udi til sin Død og at hand aarlig, skal levere til hende Tolv Sætting Korn og En rix Daler udi Pænge. - og ligeledes at betale til Gaarden Glomstads nuværende og efterkommende Beboere i aarlig Avgift 48 Sk - saa skal og maa bemelte Plads Pinshougen uden Skyld og beliggende som melt med alle sine til og underliggende Herligheder, være sig av HuuseBygninger, Ager - Eng, Skoug og Mark, Hugst og Havn Sæter og Sæterboliger, alt som nu til Pladsen ligger og med Rætte tilligge bør intet i naagen Maade undtagen, følge og tilhøre meerbemelte Jon Johansen og hans Arvinger, til uigjenkaldelig Odel og Eyendom Hvor av hand og da maa giøre sig saa nyttig og gavnlig som vides og Lovmedholdig, skee kand, gandske upaatalt og upaaanket av mig og mine Arvinger, der med de om acorderede og imodtagne 140 Findes fuldkommen fornøyed i alle Maader.

Paa saadan Maade udstæder jeg som Hiemmels Mand dette Kiøbe Contract, under min og Vitterligheds Vidners Underskrift og Bekræftelse.

Datum Gilleboe den 23de Juni1788.

Svend Kristensen med paa holden Pen

Til Vitterlighed efter Begiær:

Amund Gilleboe

Oluf Gilleboe

Vel er jeg ved dette Document av Sælgeren Svend Kristensen Hiemlet Pladsen til fuldkommen Raadighed, men jeg er siden av første Sælger, Glomstads Eyer bleven underrættet saavel om at Brugeren Svænd ved ulovlig indlæggelse har forbrudt sin Raadighed som og at hands Raadighed var mindre end som anført - er jeg desuden kommen i mindelig Foreening med Glomstads Eyer, at jeg for Eftertiden bestandig aarlig, skal erlegge til Gaarden Glomstads Bruger en Halv rix Daler det er 48 Sk og deraf intet Videre indlægge, men at Pladsen skal forblive inden de Grændser som den nu er i alle Dele, men endog at om jeg eller nogen av mine Arvinger skulle blive til Sinds at Sælge og avhende Pladsen til nogen Fremmed da forbindes jeg eller de først at tilbyde Gaarden Glomstads Opsider Pladsen samme at indløse om de saa finder for godt og det for disse samme Pænge 140 rd aldeles uden nogen Erstatning for hvad Arbeyde eller Forbedring derpaa imidlertid kand være anvændt og at dermed i saa Fald skal medfølge alt hvad som nu eller i naagen Maade kand tilhøre Pladsen. Dette alt bekræftes ved min og 2de Vitterligheds Vidners Underskrift.

Datum Glomstad den 24de Februari1790.

Jon Johanssøn Pinshougen

Til Vitterlighed:

Anders Strøm

Ouden Olstad

1789 Skifte etter Marit Olsdatter Øvre Glomstad (et sammendrag)

fem Træe Fade

2de Træe Boller

Een Tylt Træe Tallerkener

Een Tylt Ditto

1 Stort Mælkespand med Laag

1 Meel kiørrel

2de gamle Mælke Asker

1 Grød Spande med Laag

Een Hiuvel(?) eller Spinde Rok med snelle og videre

fuldt behør

1 par Tinn Lyyse Stager

1 Jern Steyge Jern med Budter(?)

Den Salige afgangne Quindes gange Klæder:

1 Sort Dammastro Skiørt

Een Sort Dammastro Trøie

1 Grønt Boekons(?) Skiørt

Een ------- Trøie

1 Sort Preßet Skiørt

Een Ditto Trøie

1 Rødt og Rudede Skiørt

Een Røed Rudede Trøie

1 Rødt og Sort Skiørt

Een Røed og Sort Trøie

1 Blaae a blaat Skiørt

Een Ditto Trøie af samme slags

1 Blaat Preßet Skiørt

Een Blaae Preßet Trøie

1 Rødt og Grønt Rudede Skiørt

Een Ditto Trøie af samme slags

1 Graae blaat Skiørt

Een Blaae Trøie

1 Røed rannede Skiørt

1 blaat St----tes Ditto Skiørt

1 gammelt Røed rudede Ditto

Een Røed Dammastes Trøie

1 Ditto Overliiv

1 Røed rudede Overliiv

1 Snørliiv

Een grøn i grøn Dammastes Kaabe med Sølv Hager udi

Een Blaae Preßet Ditto

1 Sort Dammastes forklæde

1 blaat Rudede Ditto

1 par blaae Strømper

1 par gamle og ------ Ditto

1 par gamle og ------ Ditto

1 par Snee(?) houser

1 par gamle og ------ Ditto

1 par gamle Skoe

1 Svensk Senge Teppe

Liin Klæder:

1 par Lærrets Lagen

1 par Ditto ligedan Lærrets Lagen

1 par --gere Ditto

1 par Ditto ligedan

1 par Ditto af samme beskaffenhed

1 par Ditto

1 par Ditto Lærrets Lgen ligedanne

1 Enkelt Ditto

Een Lærrets drejols(?) Duug - 10 Allen lang og dobbelt bredde

Een Ditto fem allen lang og dobbelt bredde

Een Ditto ligedan fem allen lang og dobbelt bredde

1789 Fortegnelse over Haandværks-Folkene

i Gudbrandsdalens Fogderie, Øyer Præstegield, ved Lensmand J.Jevne

[fra Kristians Amts arkiv pk. 127]

Forklaring til rubrikkene:

Navn-

alder-

gift (g) eller ugift (u)-

antall barn-

gardmann (g), husmann (h), løsgjenger (l), inderst (i)

arbeidsfør (a), syk/sykelig (s) eller skrøpelig

har læregutter, egne barn eller andre

og evt. læreguttenes alder

anmerkninger om dugelighet eller andre omstendigheter, Duelig (D), Nogenledes duelig (N), Maadelig (M), Undertiden arbeider (U), Duer intet (I), Duer ikke meget men er uundværlig (*)

Skomakere

Torger Iversen Grimsrud -33-u-0-l-a-nei-D

Frans Torgersen Botterud -40-u-0-l-a-D

Peder Pedersen Jøttestad -30-u-0-l-a-N

Jens Kristens. Kielgaard -27-u-0-l-a-D

Ole Jensen Kjelgaard -50-g-4-i-a-U

Johs Stensen Bøsletten -32-g-2-h-a-D

Anders Evensen Strøm -40-g-3-i-a-U

Tosten Olsen Veltet -45-g-1-h-a egen sønn Baal -18-D

Anders Madsen Rognstad -44-g-4-r-a-U

Erland Nilsen Hjelmstad -36-u-0-i-s-D

Ole Nilsen Hjelmstad -24-u-0-i-a-D

Jon Johansen Pinshaugen -29-u-0-h-a-D

Ole Jonsen Blihovde -25-u-0-l-a-U

Ole Erlandsen Aaberget -48-g-5-h-a-U

Skreddere

Berit Larsdatter Ihle -34-u-0-l-a-D

Lars Halv. Klokkerstuen -23-u-0-l-s-Lars Pedersen-20-*

Ole Eriksen Myrom -32-g-1-h-a-D

Erik Fransen Mortensen -20-u-0-l-a-N

Knut Olsen Vedumsdalen -19-u-0-l-a-I

Johannes Jørgens. Olstad -57-g-1-h-s Egen sønn Johannes-20-D

Ole Paulsen Skrederstuen -54-g-1-h-a-D

Ole Paulsen Bolviken soldat -30-g-0-i-a-U

Engebret Amundsen Kråbøl -50-g-5-g-a-D

Nils Olsen Mageli soldat -34-u-0-l-a Lisbet Jonsdtr -20-D

Reier Jonsen Mageli -27-u-0-l-a Johannes Nilsen -18-D

Kristen Sam. Klævamoen -28-u-0-l-s Johannes Olsen -14-D

Peder Jonsen Blihovde -32-u-0-l-a Hans Olsen -20-D

Johannes Jonsen Blihovde -22-u-0-l-a-D

Johannes Ped. Romungard -22-u-0-l-a-D

Smeder

Knut Olsen Løvlien -30-g-1-g-a-D

Bård Iversen Bjørge -36-u-0-g-a-D

Engebret Olsen Grimsrud -30-g-1-g-a-D

Johannes Olsen Ødemoen -46-g-4-g-a-D

Erik Iversen Nymoen -40-g-4-g-a-D

Torger Semingsen Bakken -40-g-3-h-a-N

Engebret Jens. Linløkken -60-g-3-g-a-D

Tore Andersen Galtrud -60-g-7-g-s Sønn Ouden -24-D og Knut Morch-20-D

Erik Jonsen Rugsveen -58-g-4-h-a-N

Malere

Mads Eriksen Glomstad -31-u-0-l-a Johanes Klemets. -21-D

Mogens Olsen Lien -28-u-0-l-a-M

Murermestre

Peder Tostens. v/Måkerud -60-g-1-i-s-N

Tore Eriksen Amundhusene -48-g-6-g-a-D

Ole Pedersen Skarsmoen -57-g-1-h-a-D

Knappmakere

Jon Torgers. Vedumsdalen -28-u-0-l-a-D

Gudbrand Larsen Bergumshagen -28-u-0-l-s-D

Peder Bjørnsen Hovsveen -30-g-2-i-a-D

Kristen Torgers. Gillebo -21-u-0-l-a-D

Klemet Johansen Skar, soldat -28-u-0-l-a-D

Johannes Pedersen Romundgard -28-u-0-l-a-D

Sledemakere

Ole Olsen Klæva -36-u-0-l-a-Ole Johansen-21-D

Salmakere

Johannes Johansen Pinshaugen -21-u-0-l-D

Halvor Johansen Lunke -20-u-0-l-D

Snekkere

Peder Tostensen Stenstuen -50-g-5-h-a-N

Johannes Peders. v/Strøm -50-g-2-h-a-D

Johannes Torgersen Vedumsdalen -33-u-0-l-a-D

Johannes Pedersen Bøe -37-g-0-g-a-D

Ole Jonsen Olstad -31-g-1-g-a-D

Erik Larsen Stav -50-g-5-g-a-D

Erik Jonsen Prestgarden -25-u-0-l-a-D

Johannes Stensen Glømmen -40-u-0-l-a-D

Hans Nilsen Galtrud -61-g-7-h-a-N

1791 8. juni Skjøte på Tårstad

Skiøde for Lars Olsen paa 2de Huder i Gaarden Taarstad i Øyer Præstegield og Gulbrandsdalen(en)s Fogderie under Christians Amt imod 525 dr Betaling.

Giøre vitterligt, at som Vi ved Vores Resolution af 18de April 1781 have approberet det af Ole Larsen ved offentlig Auction den 22de Septbr. 1779 giorte Bud paa den os tilhørende Andeel i den Justice Secretair Embedet ved Vores Oberhof Red i Norge forhen benificerede Gaard Taarstad Matricul No 73 i Øyer Præstegield og Gulbransdalens Fogderie under Christians Amt, skyldende 2de Huder med Byxel og Landskyld, mod den Summa fem Hundrede og fem og Tive Rixdr., hvoraf det halve Toe Hundrede og Toe og Tredisindstive Rixdr. 48 sk, efter os elskelige Justits Raad og Zahl Casserer Bergs under 29de Janu. 1791 udstædte Qvittering, udi Vores Norske Zahl Casse er betalt, men den øvrige halve deel Toe Hundrede Toe og Tredisindstive Rixdaler 48 sk. forbliver efter forbemeldte Vores |allernaa(dig)ste| Resolution stedse udi Gaarden og dens Skyld staaende, imod at fornævnte Ole Larsen og efterkommende Ejere deraf svare Aarlig 4 procent Renter med 10 Rdr 48 sk., som en Afgift der bestandig og uforanderlig hæfter paa Grunden og Stædet, og som til hvert Aars 11te Decbr betales til Vores Foged i Gulbrandsdalens Fogderie, og da bemelte Ole Larsen under 21de Febr. 1791 har ansøgt at hans Søn Lars Olsen maatte blive tilskiødet Gaarden, saa have vi med dette Vores Aabne Brev og Skiøde allernaadigst villet skiøde og afhændte, ligesom Vi og hermed fra Os og Vores Kongelige Arve Successorer i Regieringen skiøder og afhænder forbemelte Vores ejende Andeel i Gaarden Taarstad Matr. No 73 i Øyers Præstegield i Gulbrandsdalens Fogderie af Skyld 2 Huder med Byxel og Landskyld til forbemeldte Lars Olsen og hans Arvinger samt efterkommende Retmessige Ejere frie for Reluctions eller Indløsnings Ret i alle optænkelige Maader, og saaledes bliver Kiøberen fuldkomen overdraget al den Herlighed og Rettighed som dertil ligge bør og os fulgt haver, være sig Landskyld 3die Aars Tage, Fløtning, samt Ager og Eng, Qværne og Qværne Vande, Skov og Mark, Fægang og Fiske Vand, Sæter og Sæter-Boeliger, Vejde og VejdeStæder, samt alt andet dertil Liggende inden og uden Gierds intet undtagen i nogen Maade, imod at til hvert Aars 11te Decbr. af den halve Kiøbesum 262 Rdr 48 sk., som derudi bestandig bliver staaende, erlægges til Vores Foged forbemelte 4 Procent Renter.  Thi ville vi allernaadigst friefrelse, hiemle og fuldkommeligen tilstaae meerbemelte Lars Olsen og hans Arvinger, samt efterkommende retmessige Ejere foreskrevne Vores Andeel i Gaarden Taarstad Matr. No 7(2) i Øyers Præstegield og Gulbrandsdalens Fogderie, skyldende 2 Huder med Byxel og Landskyld og tilliggende Odels Ret og Herlighed, frie for hver Mands Tiltale, dog os og Vores Kongelige ArveSuccessorer i Regieringen alle Kongelige Regalia og Høyheder uforkrænket, samt Contributioner Ordinaires og extraordinaires, som enten allerede ere eller herefter vorde paabudne aldeles reserveret og forbeholden, forbydendes alle og enhver herimod, efter som forskrevet staaer, at hindre eller i nogen Maade Forfang at giøre under Vor Hyldest og Naade.

Givet paa Vort Slot Friderichsberg den 8de Junii 1791.

Christian Rex

(Reventlow) (Hoe.) Colbiørnsen Bentzen

1793 Føderådskontrakt øvre Glomstad (original på Øvre Glomstad)

Jeg underbekræftende Ole Klemmetsen Glomstad, tilstaar og bekiænder hermed, at jeg ifølge Kiøbet av min paaboende Gaard Glomstad har acorderet min Kiære Fader Klemet Olsen nødtørftig og tilstrækelig Underholdning av Klæde og Føde for sin Lives Tiid, og det paa følgende Maade -

Saa længe som min Fader finder for got at være i Føllig med mig og at gaa til mit Bord og nyde sit Ophold paa den Maade som Huuset bæst kand formaa skal hand og til en aparte Vilkaar nyde En Tønde Fridt Bygkorn - Toe Sættinger Ruug - Et BismerPund Smør - Et BismerPund Ost - Et BismerPund Kiød - Tolv Mærker Flæsk og Klæder hvad hand behøver og forlanger, men hvad Klæder hand ey synes at behøve har hand lovet forud at samme ey efter aarets Forløb, skal ansees som nogen Gjeld eller kræves av nogen, dette forestaaende anvænder hand da som hand selv finder forgot.

Men om hand etter Kort eller lang Tiids Forløb, skulde blive til Sinds at begive sig for sig selv, og saaledes at sætte en egen Huusholdning - da forbindes herved jeg eller hvem som i min Sted maatte vorde Bruger, av denne Gaard Glomstad, aarlig at give og udrede til min Kiære Fader Klemmed Olsen følgende Føderaads -

Conditioner:

Først skal hand nyde Varmt Huus nemlig den Kaave hvori Kakelovnen er - den Kielder under Kaaven - begge nørdre Huuserne over Stuen - den lille Boe med dens Overværelse - Fornøden Brændefang, og frit Brug av alle andre fornødne Ting hvad hand behøver og forlanger.

Andet Fødes Havnes og stælles forsvarlig aaret omkring hiemme og i Sæteren Toe Koer og Fire Souer, og den Sualmad som falder i Sæteren hiembringes for ham - og hvad Lam som gives av Souerne, skal under vedbørlig opsyn haves med Moderen til første Høst.

3die nyder hand aarlig av Laaven Fem Tønder fridt Byg Korn hver Tønde beregnet til Tyve Sættinger og Tre Sættinger Ruug.

4de skal hand hvert aar have halvdeelen av et Slagtenøød som har fyldt Tre Aar - Toe BismerPund Flæsk - Et BismerPund Fisk - Et BismerPund Qveyte - En Skieppe Salt og halvandet BismerPund Samfænget Thoe (tau?)

5te nyder hand frit Hæst hvor hand, og til hvad Brug hand den behøver eller forlanger.

6te skal ham gaaes til Haande med hvad Arbeyde hand behøver saasom at Spinde, Binde, Vaske, Væve, Sye, Mahle, Bage, Brygge, Koge, lave Mad og rede Seng med mere hvad som kand behøves.

7de Forpligtes ham Tilsiun i Alderdommen, Opvartning paa Syge Sængen og sømmelig Begravelse efter Døden - ved hvilken Tiid Føderaaden ganske henfalder til Gaarden igien. Endelig er og at merke som forglæmt i den første Post at al den Tiid min Fader er i Brød med mig skal hand foruden de før anmældte Ting ogsaa have i sin Raadighed en liden Sæterløcke paa Vesle Sæteren saa vel som og siden til hands Død.

Alt ovenstaaende saaledes ubrødelig holdes og efterkommes av mig eller hvæm som i min Steed maate vorde Bruger av denne Gaard Glomstad øvre Stue. - Til den Ende haver jeg denne Føderaads Contract, skriftlig ladet forfatte, og samme udi Tvende Vitterligheds Vidners Overværelse egenhændig underskrevet og bekræftet.

Datum Glomstad den 13de April1793.

Ole Clemetsen

Til Vitterlighed.

Det er endelig og at merke at vel har jeg som Føderaads Mand selv ogsaa udtaget ovenstaaende til min fornødne Conservation, men henseende til den Første Post da tage jeg saameget av de optegnede Ting som jeg finder for got, men om og derav efterlades av mig, da naar Aaret er forløbet, skal intet av det gienstaaende kræves av mine andre Arvinger eller regnes for Giæld i naagen Maade, hvilket dog allene er at forstaae om den Tiid jeg er i Brød med dem.

Clemet Olsen

1798 Regnskap over dødsboauksjonen etter Samuel Klemetsen Enge.

1801 Fortegnelse over skoleungdommen og deres alder fra 19de Octbr til 7de Novembr i Tretten

Torger Olssen Magelie 14

Nils Olssen Magelie 9 ¾

John Olssen Prestegrd 15

Kristen Svendsen ved Enge 17 ¼

Amund Haldorsen ved Jonsgrd 7 ¼

Marie Andersd ved Jonsgrd 13 ½

Anne Haldorsd ved Jonsgrd 13 ½

Karie Clemetsd Bjercke 10

1803 Kjøpekontrakt på Pinshaugen (original Øvre Glomstad)

Jeg under-tegnede John Johansen Noer-Bjerche, Kiendes og hermed Vitterlig-Giør: at have solgt Contraheret og overdraget ligesom jeg og i kraft af denne kontrakt aldeles sælger, kontraherer og afhænder, fra mig, Kone, Børn og Arvinger, til Gaardens Beboer Ole Klemetsen Glomstad, hans Hustrue, Børn og Arvinger min hidentil Eiende og tilforn fra Gaarden udtagne Føderaads-Plads Pinshougen uden skyld beliggende ved og under Gaarden Søndre Glomstad i Tretten Annex til Øyers Præstegield som nu indløses til Gaarden igien, for den Summa 160 rd da nu bemeldte Ole Clemetsen Glomstad til mig haver Erlagt og Betalt den omforEenede kiøbeSumma Et Hundrede og Tredsindstyve Rixdahler, saa skal og Maa samme Føderaads Plads Pinshougen uden skyld som meldt i Øyers Præstegield beliggende - og desuden vedtaget at svare til den gamle Ømjør GuldbrandsDatter den hende forhen Acorderede Føderaad som bestaar der udi, at hun skal beholde den gamle stue til beboelse til sin Død, og at hun skal nyde Aarlig mens hun Lever, Tolv Sættinger Korn, og En Rigsdaler i Penge. - i Øvrigt skal og maa Pladsen Pinshougen med alle sine til og under liggende Herligheder inttet undtagen inogen Maade af hvad Navn Nævnes kan, efter Dags tilhøre Gaarden og Gaardens Bruger Ole Clemetsen Glomstad med Hustrue, Børn og Arvinger som deres sande og uigienkaldelige Odel og Eyendom upaaAnket og iallemaader upaatalt af mig og mine Arvinger. - For Kiøbet er jeg Kiøberens fulde og faste Hiemmelsmand efter Loven. - til bekræftelse under min Haand og Segl i 2de Vitterligheds Vidners Overværelse.

Bjerche d 5te April1803.

John Johanssen med paaholden Pen

Til Vitterlighed:

Christen Joensen Enge

Johannes Johanssen Johnsgaard

1803 Avkall på formynderskap

Ieg Frantz Clemetsen Glomstad der er gift med Lespeth Jensdatter Glomstad tilstaaer herved at være betalt 82 re 19 5/8 s som er min Huustrues Arv eftter Formynder Rullen No 399 - thi er det ieg for ham mig betalt 82 - 19 5/8 s holder Formynderen Niels Jensen Glomstad og Over Formynderiet uden minste paakrav i alle deeler og saaledes for ham udstæder dette mit Afkald og qvittering

den 18 Juni 1803 -

Franz Glomstad

Som Vitner:

Engebret OfferstadJohannes Wasseruud

Ret extraheret og protocolleret ved Øyers Sommer Ting paa Jevne den 18 Juni 1803.

Test Heyerdahl(?)

betalt 30 s skriver 30 sHeyerdahl

På baksiden:IndførtFoh383 ½

1804 Skjøte fra Jens Johannesen til sønnen Fredrik på Søre Jonsgard, 2 huder 5 skinn, 999 riksdaler mot føderåd. Heftelse: Pantebrev fra Johannes Hansen 1786 til Arne H Berge, 599 riksdaler. Mortifisert 1804.

1804 Føderådsbrev på Søre Johnsgard fra Fredrik Jensen til faren Jens Johansen og hustru. De skal ha den lille stue nede i garden.

1805 Kvittering fra søsken på at Fredrik Jensen har løst ut deres arv, 499 riksdaler.

1808 30.april Brev til Erik Clemetsen (original Øvre Glomstad)

Velagte Erich Clemetsen Glomstad Øyer

Min Kiere Erich !

Pengetiden er, som De formodelig selv erfarer, knap. Jeg har endnu ikke været i Stand til at faae ind saa mange Penger, at jeg har kundet udgiøre vores Mellemværende, endskiøndt jeg af adskillige har Penger tilgode, og iblandt disse af en Mand som er udkommanderet, nogle og 70 rd, som jeg hidtil umulig har kundet faae ind. Kunde De bie mig til Sommertingene, eller til jeg derfra kommer tilbage, skal jeg ikke allene sikkert da betale Dem hvad jeg skylder, men endog tilstrækkelig for Oppeberelsen. Hav den Godhed at meddeel mig Svar herom med første I Stor hast som sees paa Postaabner Stedet Hammerseng, da Posten venter paa Brevet.

d 30e April1808.

forbindtligst

N.C(?).Grosdahl

1808 1.juni Brev fra Frans til Ole (original på Øvre Glomstad)

Til Velagte danne Mand Ole Glomstad I Øyers Prestegield i Gulbransdalen

Naar du skriver saa skriv til mig ved Treie Division ved Hr. Kapitain Kuskkeron

----------------------------------------- nhed ---------------------------------------ukke. -------------------------------me)gen dyr Thid ---------------- 4 skilling Melk potten og alt er dyrt og naar hvi kommer giem ved Gud og svensken af Reiste her fra om natten i mellem 29de og 30te Maye inttet videre en jeg har hørt sandelig at Hallvor Magelie er ved livet han har veret paa syge Huset i Odalen men til bedring og vi er i samme Brakken Meget af os. Gud hved Naar vi kommer giem. men hierte søster eller Kone skriv mig til det aller første skee kan. inttet videre denne gang en jeg maa af bryde med flittig hilsen til min Kiære Kone og smaa Børn. jeg forbliver din Tro og Hulde ven til Døden

Kongsvinger1.Juni 1808

Frans Glomstad

1810 22. februar Skjøte på Tårstad

Jeg underskrevne Erich Gundersen tilstaaer herved med min Kones Samtykke at have solgt, ligesom jeg ved dette mit Skjøde, sælger og overdrager til min Svigersøn I(v)er Hanssen Lie min ejende Gaard Taarstad i Øiers Præstegield beliggende Mat. No. 73, af Skyld 2 Huuder 3 Skind 9 Mk(merker) Fisk for den Summa 1291 Rd 40 Sk. Og da Kjøberen Iver Hansen til mig have betalt af Kjøbesummen 1028 Rd 88 Sk, og efter det kongelige Skjøde af 8de Juni 1791 til den Kongelige Kasse bliver bliver skyldig 262 Rd 48 Sk, som i Gaarden bestandig bliver staaende, og som tilsammen udgjør Kjøbesummen 1291 Rd 40 Sk, saa skal Gaarden Taarstad af Skyld som meldt med alle sine til og underliggende Herligheder herefter tilhøre ham til Odel og Eiendom, imod at han deraf svarer mig og Kone saadan Føderaad som nermere ved Kontrakt af Dags Dato, bestemmes, og at han af ovenmeldte 262 Rd 48 Sk, svarer den Kongelige Kasse i aarlig Rente 10 Rd 48 Sk, efter bemeldte Kongelige Skjøde formeld(t).

Jevne d.22de Februari 1810.

Erich Taarstad

At nu en skrivtlig Kjøbekontrakt om den Handel forestaaende Skjøde ommelder er indgaaet kan vi med Eed bevidne.

Datum ut Supra.

Erich Taarstad. Iver Hansen.

At forestaaende Skjøde, i min og underskrevne Vidne Erich Krogsgaards Overværelse af Sælgeren Erich Gundersen egenhendig er underskrevet, at Kjøberen Iver Hansen som mindreaarig med Kurator Leensmand Erich Jevne deklarerede ved den kjøbte Eiendom at have faaet Verdie for Kjøbesummen 1291 Rd 40 Sk, og at alle de ovenmeldte ere mig personlig bekjendte, bevidnes herved notarialiter.

Ere denne Attest betalt med Forhøjelse 6 Mk(merker) 18 Sk, siger 6 Ort 18 Sk.

Jevne d.22de Februari 1810.

Møinichen.

Som Notarialvidne Erich Krogsgaard.

1819 Panteobligasjon på Sørmageli

fra Jon Nielsen til Norges Bank 300 Spesiedaler

Underskrevne Jon Nielsen Magelie gjør vitterligt, at have bekommet tillaans af Norges Bank tre hundrede Spesiedaler, hvilke jeg herved forpligter mig sex Maaneder â Dato til bemeldte Bank rigtig at tilbagebetale.

Til Sikkerhed for bemeldte Laan 300 Spesiedaler, hvoraf Renter efter fem Procenter pro anno forud er betalt, pantsetter jeg herved med første Prioritet, min ejende Gaard Søndre Magelie, skyld 1 Huud 1 Skind, under Matr.No. 85 i Øyers Præstegjeld, Gudbrandsdahlens Fogderie beliggende.

I Tilfelde at Laanesummen ei i rette Tid tilbagebetales skal Banken være berettiget til uden foregaaende Lovmaal og Dom, ved en eneste Auktion paa min Gevinst eller Forliis, at bortselge Pantet, hvorhos jeg i alle Tilfælde fraskriver mig den mig efter Loven 5-6-2 tilkommende Løsningsret, og renonserer paa Eiendoms Doms Erhvervelse fra Bankens Side.

I Søgsmaals Tilfælde forbinder jeg mig, efter 14 Dages Varsel, at møde for Kristiania Byes Forligelseskommision, der skal ansees som enit(?) rette foruden i denne Gjeldssag, ligesom jeg, efter anden 14 Dages Varsel vedtager at lide Dom for Kristiania Byething, med fraskrivelse af ethvert andet Vernething, og skal bemeldte Byethingsrets Dom fra min Side være inappellabel.

Det er ellers en Selvfølge, at denne Panteobligation, om den ikke til bestemt Tid skulde blive betalt, forbliver i fuld Kraft og Gyldighed, indtil Laanesummen med Renter fra Forfaldsdag og Omkostninger er erlagt, og Obligationen aflyst.

I alle andre Henseender skal med dette Pant forholdes efter Bondefundationen. Endelig har jeg til ydermere Sikkerhed formaaet Simon Christophersen Balberg at underskrive som Kautionist og Selvskyldner for Laanet. Dette til Bedereskelse, under min Haand og Segl, samt tvende til Vitterlighed medunderskrivende Vidner.

Onsum, den 18de Juli 1819.

(Sign:) Jon Nielsen Mageli med iholden Pen. [intakt segl]

Som indbemeldte Laan indestaaer som Kautionist og Selvskyldner, indtil Laanesummen med Renter og Omkostninger er betalt, og Obligationen indfriet.

Datum ut supra. (Sign:) Simen Balberg. [intakt segl]

Til Vitterlighed:(Sign:) en vanskelig signatur og Ole Moen

At den undertegnede Kautionist og Selvskyldner ansees vederhæftig, og at intet thinglyst Pantebrev hviler paa den ved forestaaende Obligation pantsatte Eiendom, bevidner

Onsum ut supra. (Sign:) Møinichen

Aar 1819 den 21de Juli, publiseret ved Maanedsthinget for Faabergs, Gusdals og Øyers Thingloug, hvorfor betalt 1 - siger en Spesie.

(Sign:) Møinichen

Igjen thinglyst ved Vaarthinget for Øyers Thingloug den 4de Marti 1847 uden Betaling. (Sign:) Randklev

Nærværende Panteobligations Restbeløb er idag betalt, hvorfor den quitteres til aflæsning.

Lillehammer Bankcontor, 15. Febr. 1873. (Sign:) Bøhmer.

1821 Føderådskontrakt Øvre Glomstad (original på Øvre Glomstad)

Opkast til Føderaads Contragt for Ole Glomstad og Kone Lisbet Olsdatter Glomstad

Underbekræftende Klemmet Olsen Glomstad tilstaaer herved, at jeg ved Kiøbet af min Ejende og Paaboende Gaard Glomstad Øvrestue, har til Achorderet og forbundet mig til at Svare mine Kiære Forældre Ole Klemmetsen og Lispet Olsdatter Efternævnte Føderaad og opagtning for hvær af dem især saavelsom begge i almindelighed, hver deres Livstid, det som følgengende Poster udviser.

1/ Nydende Aarlig af Laaven, saalenge de begge Lever 9 siger Nie Tønder Velrænset Strit Byg, samt 1 Tønde siger Een Tønde Ruug Leveres dem Aarlig NB: hver Tønde beregnet til 20ve Sætting.

2/ Fødes, Havnes, Rygtes og Stilles forsvarlig for dem Aarlig saavel Hiæmme som i Sætteren, Sommer og Vinter 3de Kjøer og 6 Souer og den Sual eller Boe-Madt som falder af Kjøerne Hjembringes fra Sætteren, saltes og pyntes, samt de Lam som falder af Souerne skal under samme opsigt og Pleie følge med Mødrene indtil første Høst, Egg efter 1 Høne tilkommer dem Aarlig eller saa mange som skjønnes at falde af 1 Høne om Aaret.

3/ Nyder de Aarlig Et Slagte-Nødt som har fyldt 2de og i Tredie Aars alder Ligesom ogsaa ½ Svin som Er Voxen og Vel gjødet samt den heele deraf faldende Indmadt skal med det øvrige leveres dem Aarlig. NB: Saltet og Pyntet, bemelte Sviin skal være af Brugerens bæste Sviin. 1 ½ Besmerpund Tørfisk, 2de Bismerpund Sild, 1 ½ Skippe Salt, 2 BismerPund Samfængt Hamp Leveres dem Aarlig.

4/ Skal dem gaae til Haande saa ofte de Eje Sælv finder sig beqvemme til hvilket arbeide de behøver, saasom at Spinde, Binde, Vaske, Væve, Sye, Mahle, Bage, Brygge, Koge, Lave Mad, og Reede Sæng, med mere som fornødent skulle behøves.

2de Post tilagt/ Om nogen af Gaardebrugerens Køer skulle Kalve føre Vores Da Nyder de Gamle Mælken af Een Koe om de har faaet flere, og af den Halve Deel Melk af den Eene deres som Kalver føre Vores.

5/ Nyder de hver af dem især frit Hæst hvor hæn og til hvad Brug de En Maatte forlange den.

6/ Forbeholder de sig til Beboelse og frit brug den Lille Stue-bygning med Bagstue og Kjelder under, frit Brændsel saavel til at holde Varmt Huus som og til deres andre fornødenheder nyder de paa Gaarden, den øvre Eller Lille Boe, med Loft over, har de forbeholdt sig til Raadighed saavelsom hvad meere fornødent Huserum de En maatte behøve i de andre Gaardens Huuse til deres Nytte og Brug.

7/ Nyder de Aarlig Hjembragt fra Sætteren af det bæste der avlede Høe 18ten Vaager. Endelig forbeholdes dem til Raadighed til Efter behag at besaae ½ Maael ager Aarlig i Gaardens Ager, samt den Nordre Kaal-Have har de forbeholdt sig med tillæg af 8 Las Gjødsel Aarlig. Ligesaa Erindres at Naar nogen af familien eller andre som de agter at beværte, skal deres Hæst upaaanket af Gaardens Bruger frit foeres og opagtes under deres Ophold her.

8/ Naar den Eene af benævnte mine Forældre ved Døden afgaaer da bortfalder af Føderaaden 3 Tønder Byg, ½ Tønde Ruug, Halv Deel af det ovenmældte Slagt, ⅓ deel af Sviineslagtet, den Eene Koe, 2de Souer, ½ Skjeppe Salt, ½ Bismerpund Fisk, 1 Bismerpund Sild, 1 BismerPund Hamp. Resten af ovenmeldte nyder den Længstlevende fridt og upaaanket til sin Død.

9/ forpligtes dem fornøden Tilsyn og Pleie i Alderdommen, opvartning paa Sygesængen, og Sømmelig Begravelse Efter Døden for hver af dem især. Ved den Siste af bemældte mine Forældres Dødelige afgang henfalder Heele føderaaden i Et og alt til Gaarden igien Ligesom hvad Efterladenskab efter dem maatte befindes skal alleene Tilhøre undertegned bemældte Klemmet Olssen som hans Eegen Ejendom i et og alt, alle andre vedkommende upaaanket og upaatalt.

Alt ovenstaaende skal saaledes ubrødelig holdes og efterkommes af mig eller hvem som i min stæd Maate Vorde Bruger af nokmældte Gaard Glomstad øvrestue.

Til den Ende haver jeg denne Føderaads Contragt skriftlig ladet forfatte, og samme udi Tvænde Vitterligheds Vidners Overværelse Egenhændig underskrevet og bekræftet paa Gaarden Glomstad d 14de Januarii 1821.

Klemmet Olssøn

Som Vidner for min Haands Rigtige underskrift, bevidner

J.Glømen

Christen Enge

1822 Føderådsbrev (utkast) fra Jens Fredriksen til foreldrene Fredrik Jensen og Marit Olsdatter. Fortsatt føderåd i nedre stuebygning, og de disponerer engstykket nord for stuen ned til brønnen.

1824 Jordtakst på Hujorde som eies av Jens Johansen.

1827 Føråskontrakt på Nere Glomstad

Ieg underbekreftende tilstaaer hermed i undertegnende Vidners overværelse, at skal ifølge den ved Dax Datto imellem mig, med min og Hustruens Samtykke; og Vores Eldste Søns mindelige foreening, ved seenere oprettet Skiøde, overdrage til ham min Eiende og Paaboende Gaard Nedre-Glomstad I Øyers Præstegield, Tretten Annex beliggende, med dens fulde skyld og tilliggende herligheder af hvad navn nævnes kan intet i naagen maade undtagen for Sum 550ve NSpd skriver fæm hundrede og halvtredsinde tyve Norske Spetier hvilke efter vores forening skal deeles allene mellem de andre hans Sødskende, bemælte vores benævnte Søn og hans Søster Lispet FransDatter som formedelst sin Ringe forstand Lægges til at skal forsørges paa gaarden og dersom ei gaar i arv med de andre, ikke heller Efter hendes død nogen af de andre, hendes Sødskende desangaaende noget skal have at giøre fordring paa.

Derimod forbindes han ifølge denne vores foreening, Efter at have modtaget gaarden tilsaaet Svahre Til os, hans foreldre efter nævnte aarlige føderaad vores Livstid næmli: hvad som nu her og ellers ved Seenere oprættet Contract Vorder Bestæmt Af Loven Leveres Aarlig 6 Tønder: eller 120 Sætting godt Byg, 2de Maal ager Rumpen Kaldet, har vi som føderaadsfolk forbeholdt til aarlig brug som brugeren Lader Pløye men føderaadsfolkene selv vil Tilsaae paa egen bekostning efter eget Behag fornødne huuser saavel som fornødent Brænde til sit nødvændige føderaadsbrug nyder de paa gaarden. den efter de gamle forrige føderaadsfolk paa gaarden efterlatte Lille Løkke i Sætteren har de forbeholdt til brug. 2de køer og 6 souer Foderhavnes, Rygtes og Stilles aarlig, Lammene medgaaer Moderen til første høst, 1 koe eller andet Kreatur som føderaadsfolkene skulle i tilfælde føde selv og hvortil de nyder frit huus og havning med de andre paa gaarden mod at have modtaget en Hæst til eiendom anskaffes de en hæst til fornødent brug. Slagt Nødt som har fyldt 2de og er i 3die aar gammelt nyder de aarlig. 3 btt giødt Flæsk uræset (urænset?), 1 btt Tørfisk, 2 btt sill, 1 Skippe Salt aarlig. ovennævnte Lispet FransDatter underholdes hos foreldrene medens disse lever men efter deres Død. hos Brugeren paa gaarden underholdes og pleies. Naar een af føderaadsfolkene ved Døden afgaaer bortfalder det halve af føderaaden og efter beeges Død det heele tilbage til gaarden igien. Rygt og Pleie i Alderdommen, opvartning Paa Sygesængen og Sømmelig Begravelse efter Døden tilstaaes føderaad­sfolkene frit. skulle mod formodning Een eller Begge af foreldrene Bort Døe, medens nogen af deres Smaae Børn skulle være uopdragne og uforsørgede, da i dette tilfælde ved den første af foreldrenes Død bortfalder kun ¼de deel af føderaaden og om disse begge skulle Døe forsørges de uopdragne til sine attenaars Alder.

Glomstad d 14de Apriil 1827.

Frants Glomstad og Klemmet Glomstad med ført penn

for vore hænders Rigtige underskrift bevidner

E Glomstad

Peder Lunke

1827 Lisbet Olsdatters testamente (original på Øvre Glomstad)

Som jeg undertegnede Lisbet Olsdatter Glomstad af Tretten Annex til Øyers Prestegield ikke er bleven velsignet med Livsarvinger, og jeg desuden ifølge Naturens Orden, efter dags ei kan vente dermed at vorde velsignet, saa er det jeg, i haab om i Kongelig naadigst Konfirmation, af Kjærlighed og Omhue fra min Mand Ole Klemetsen Glomstad og hans i forrige Egteskab avlede Søn Klemet Olsen, hermed tilkjendegiver min sidste Villie med følgende Testamente:

Naar jeg med Døden skulde afgaae, uden at efterlade mig Livsarvinger, skal, naar al retmessig paa Boet hvilende Gjeld er betalt, min Mand Ole Klemetsen - hvis han endda er i levende Live men i modsat Fald hans i forige Egteskab avlede Søn Klemet Olsen - ene og alene beholde til fri Raadighed og Disposition min eiende Boes lod, uden Rettens Vurdering og Registrering efter Lovene, og uden Paaanke af mine Arvinger, der en Gang for alle erholde for deres Arvepart 5, skriver fem Norske Species, som udbetales efter min Mands Død, hvis han ei indlader sig i nyt Egteskab, men i andet fald forinden Vielsen Foregaaer.

Skulde min Boeslod derimod, som ovenfor bestemt, formedelst min Mands foregaaende Død, tilfalde hans Søn Clemet Olsen, nyde Arvingerne af denne strax udbetalt de ovenfor bestemte 5 (fem:) Norske Species. Dette til Bekræftelse under min Haand i 2de Vitterlighed Vidners Overværelse.

Gaarden øvre Glomstad i Øyer, den 22de Decembr1827.

Lispet Olsdatter med ført Penn

At forestaaende Testamente er af Konen Lisbet Olsdatter Glomstad i vores Overvær Dags Datum oprettet og underskrevet, og at hun da var ved sin fornuftes fulde Brug - bevidnes herved.

Datum utsupra

I Glømen

Christen Enge

Om Rigtigheden af hvad Gaardbrugerne I.Glømen og Christen Enge ovenfor have bevidnet, er aldeles ingen grund til at tvivle, hvilket efter forlangende attesteres.

Datum ut supra.

S(?) Moe

1827 Panteobligasjon. Jens Johannesen nordre Jonsgard låner 100 spesiedaler i Norges Bank mot pant i garden. Mortifisert 1847.

1828 Panteobligasjon. Jens Johansen nordre Jonsgard pantsetter garden mot Ingeborg og Olia Mikkelsdøtres arvelod i samfrendeskifte på Vedum i 1827.

1828 Skjøte på Sørmageli fra Jon Nilsen til Peder Olsen

1 hud 1 skinn, for 800 Spd

Jeg underskrevne Jon Nielsson Søndre-Magelie vedgaaer herved til Peder Olsen Sveebakken af Ringeboe at have solgt, ligesom jeg med dette mit Skjøde, sælger og overdrager min efter Skjøde af 1te April 1807 eiende Gaard Søndre-Magelie i Øyers Prestegjeld, Matr.No. 85, af Skyld 1 Hud 1 Skind, for den Summa 800 Spd.

Og da kjøberen Peder Olsen har betalt mig Kjøbesummen, deels ved at paatage sig Indfrielsen af de paa ovenmeldte Gaard hvilende 2de Panteheftelser og dels med Kontant, tilsammen i alt fornevnte otte Hundrede Speciedaler, saa skal Gaarden Søndre Magelie, af Skyld, som meldt, med alle sammen til- og underliggende Hærligheder, herefter tilhøre ham til ugjenkaldelig Eiendom, dog at han deraf svarer mig og min Kone Mari Olsdatter aarlig Føderaad, efter Føderaadsbrev af Dags Dato.

Onsum den 3de Mai 1828.

(Sign:) Jon Nielsen Søndre Magelie, Med iholden Pen.

At ingen skriftlig Kjøbecontract, om den handel som staaende Skjøde omhandler, er indgaaet, bevidnes herved.

Datum ut supra.

(Sign:) Peder Olsen Svebakken

(Sign:) Jon Nielssen Søndre Mageli, Med iholden Pen.

Til Vitterlighed (Sign:) Møinichen og Broch

At til Øyers Fattigkasse er betalt 1/4 pcto af ovenstaaende Skjøde, tilstaaes herved. (Sign:) Schive

Aar 1828 den 27de Juni publiseret ved Maanedsthinget for Øyers, Ringeboe og Froens Thingloug, hvorfor betalt 1½ S. - em og en Halv - Spesidaler. (Sign:) Møinichen.

Forevist ved 3 Skyldsetningsforretninger paa Midtmageli, over Parseller frasolgte Gd. Sørmageli, den 9.Juni 1838

(Sign:) M.Bjerch, reds. Fuldmægtig

Ved ovennævnte Skyldsætningsforretninger er i Gaarden Sørmagelis Matrikulskyld 1 Hud 1 Skind afgaaet 1/6 Deel eller 2 1/6 Skind

Altsaa tilbage 10 5/6 Skind (Sign:) M.Bjerch

1828 Føderådskontrakt på Sørmageli

fra Peder Olsen til Jon Nilsen og Mari Olsdatter

Jeg underskrevne Peder Olsen Svebakken eller nu Søndre-Magelie, som ved Skjøde af Dags Dato er bleven Eier af Gaarden Søndre Magelie i Øyers Prestegjeld, vedgaaer herved af denne Gaard at svare Jon Nielssen Søndre-Magelie og kone Mari Olsdatter følgende aarlige Føderaad i deres Levetid.

1. Af Laaven 5 Tønder Byg, af 5 Voger pr. Tønde, og en Tønde Rug til vægt 6 Voger.

2. Fødsel og Rygt, Sommer og Vinter, Hjemme og i Sæteren, for 2 Køer og 4 Souuer, hvilke Sidstes yngste følge Moderen til næste Høst. Havnegang med Gaardens Kreature for de Kreature Føderaadsfolkene selv maatte fremføde, og i Fornødent Fald ogsaa Rygt for disse. Budrotten af samtlige Føderaadsfolkenes Kreature hjemføres dem fra Sæteren og leveres dem paa deres Forlangende. Havnegang til en Griis og Friehed til at holde 2 Høns.

3. Til Slagt, et to et halvt aar gammelt Nød, dog icke et Granød, og 3 Bpd Flæsk af Saltkaret. Videre: 2 Bpd Ufs, 3 Bpd Salt og 1 Bpd samfængt Hamp, samt 16 favne tilhuggen Brændeveed, eller Brendeveed til Fornødenhed.

4. Frie Hest til fornødent Brug, endog til dermed at hjemkjøre fra Fjældet 4 â 5 Læs naar forlanges, samt Pløining af Føderaadsfolkenes Ager paa Forlangende.

5. Som brugelig Føderaad:

a. Den halve Deel af Gaardens Kaalhauge, med der værende Frugttræer.

b. ½ Mæling paa Sæterløkken, som Føderaadsfolkene selv udtager, og som gjødsles hvert femte Aar.

c. endeel af Agerjordet, som begynder ved den nordre og øvre Haltdalsgrinden, derfra i lige Linier sør efter til en Steen ved Hagehafelden, derfra ogefter til oven Hageløkken, derfra langs Gjerdet, til en stor Steen i nordre Hjørne af bemeldte Hageløkke, og derfra nedefter forbi en Mærkesteen i Agerkantet til førstnævnte Punkt Haltdalsgrinden.

d. et lidet Engeland, Støkket kaldet beliggende nedenfor Kongeveien. Gjødselen af Føderaadsfolkenes selv fremfødte Kreature, bruger de efter eget Godtbefindende.

6. Til Huserum:

a. den søndre Stuebygning.

b. den lille Stolpebod, og

c. en Høilade i Engelandet Sveen, samt fornødent Brug i Gaardens øvrige Huse.

7. Frie Formalning, Brygning og Bagning, samt fornøden Opvartning i Alderdommen og paa Sygesengen.

8. Døer en af Føderaadsfolkene førend det yngste af deres Børn har opnaaet 18 Aars Alder beholder den Lengstlevende og Børnene Føderaaden uforandret, men efter saadan Tids Forløb, bortfalder ved den Eenes død ovennevnte brugelige Føderaad, med Undtagelse af 1 Maal Ager, hvorpaa Gaardbrugeren aarlig lader kjøre 10 Læs Gjødsel. I tilfælde begge Føderaadsfolkene ved Døden afgaaer, forend det yngste af deres Børn har opnaaet 18 Aars Alder, beholder Børnene uden nogen Afgang Føderaaden indtil Alle have opnaaet saadan Alder. Den Længstlevende af Føderaadsfolkene nyder et aarligt Tillæg i Føderaaden af 5 Voge godt Høe.

Forbemeldte Føderaad ansvares i hvem der maatte blive Eier af Gaarden Søndre-Mageli.

Ondsum den 3die Mai 1828. (Sign:) Peder Olsen Sør-Magelie

Den i forestaaende Contract meldte Føderaad ansætte vi for 5 Aar til 295 Spd.

Datum ut supra. (Sign:) Jon Nielssen Søndre-Magelie, med iholden Pen

Til vitterlighed (Sign:) Møinichen og Broch

18?? Fundats for Hauges Legat. Jens Jonsgard inviteres til å bidra.

1829 Panteattest for lånet i Norges Bank på nordre Jonsgard.

1829 Kukoppeinnpodingsattest. Johan Jensen Jonsgard.

1830 Forpaktningskontrakt fra Johannes Klemetsen på Flatemo til broren Peder Klemetsen for 10 år. I avtalen ligger også føderåd til Johannes Jensen og hustru Eli Gundersdatter. Til stalltaket skal Johannes tilberede stein i Steinberget. Johannes skal disponere nordre del av Rønningen fra Lågen opp til øverste høyløa, den del av Glømmesæterlykkja (tilhørende Flatemo) som er nord for elva, og på Flåtåmosætra stykket som kalles Slåttvolden. Sørjordet på Flatemo er føderådsstykke.

1833 Brev til Ole fra Lars Clemetsen (original på Øvre Glomstad)

Hr Ole Iversen Gundstad - Postaabner i Ringeboe - Guldbrandsdalen

Kjære Ole !

Dit sidste Brev har jeg modtaget, og glæder mig meget over, at Du med din Familie lever vel. Jeg har ingen Nuhed, at underrette Dig om, Høeavlingen har her i Sommer været meget god, og nu har vi indhøstet; men at!Kornavlingen er paa mange Steder meget slet, saa det sees fra den Side meget mørkt ud! Dog her er Korn nok at faae i Trondhjem; men den rasende Pengemangel foraarsager, at der er intet, at Kiøbe for. Nu begynder vi at faae Sild. Jeg, min Søn og Kone lever vel. Jeg veed at din Søster Ane, som i Vinter Opholdt sig her paa Øen har tilmeldt Dig samme. Jeg har paa mange Aar, Kiære Ole! ingen Efterretning havt fra min gamle Moder, veed ikke enten hun lever eller ikke. Jeg beder Dig meget venskabelig, om Du vil giøre mig den Tjeneste, og undersøge samme.Ja, maaske Du vil sende dette Brev til Erik Klemmetsen Glomstad, saa skriver han til Dig igjen, og du sender mig hans Brev. Denne Underretning ønsker jeg jo før jo kierere.

Indsluttede Brev, vil du ogsaa besørge til sin Eier, men læg det i Posten. Du ser jeg plager Dig meget; men det er Du, den Eeneste paa hin Side Dovre, jeg kan henvende mig til. Her har i mit Huus været mange, mange fra min Fødeegn, jeg har indtaget dem med aabne Arme og Gjestfrihed efter min Evne; sendt Breve med dem, og de har lovet mig efterretning; men ikke en eneste har holdt sit Løfte. Jeg skal for Eftertiden ikke levere saadanne en Bogstav; thi saalænge de er i mit Huus og nyder Velgjerninger saa fooer jeg saa mange Løfter, at jeg bliver ør i Hovedet; men naar de har lukket Døren, saa er ethvert Løfte glæmt.

Du vil bahage, kjære Ole, at lægge konvolut om mine Breve, med den Adresse som indsluttede Seddel viser; thi da bliver mine Breve udtaget i Trondhjem, og siden faaer jeg dem ved Leilighed; thi da sparer jeg Porto 10 sd: og alt, hvad man kan spare er godt; thi Penger er og bliver sjeldne.

Vær med Familie hilset fra mig og Mine.

Waxd. 10 Aug: 1833. Din Ven.

L.Klemmetsen

Kan og vil du være saa god at efterkomme dette Ønske af Klemmetsen skal jeg med fornøyelse befordre Brevet videre.

Gunstad23. August1833.

Venskabeligst

Welagte Ole Iversen

Erik Glomstad

18?? Instrux for Bygdevægterne i Øiers Herred [kladd til instruks]

Bygdevægternes Pligter skal være at paase at udenbygds Betlere inden Distriktet, ligesom de ogsaa har at paase at Indenbygds Fattige forsaavidt muligt ikke betle udenfor de bestemte Distrikter under Iagttagelse af følgende nærmere Bestemmelser:

1. Saasnart Bygdevægterne ere komne til Kunnskab om at udenbygds Betlere samt at de saakaldte Tatere og Geseller befinde sig indenfor Distriktet har de ufortøvet at opsøge dem og i Antræffelsestilfælde faa dem bortført af Sognet helst på den Kant hvorfra de ere komne eller i Tilfælde til Kongeveien med udtrykkeligt Paalæg om at forføie sig bort og da i fornødent Fald personligt følge dem saalangt at dette kan ansees sikret.

2. I Smmertiden har Bygdevægterne, saa ofte de af nogen af Fattigkommisionens Medlemmer tilkaldes at begive sig til de Sætre, hvor Betleri formodes at finde Sted, for da i tilfælde at søge fjernet de Personer, som udøve saadant.

3. Bygdevægterne har desuden til ubestemte Tider minst en Gang hver 14 Dage uden nærmere Ordre at foretage en almindelig Omtur over hele Sognet for da at anstille Undersøgelse om hvorvidt noget Betleri foregaar, mod hvilket han efter Ovenstaaende skal optræde. I Tilfælde saadant finder Sted paasees foranførte Bestemmelser befulgte og om fornødiges ere de berettigede til at tilkalde Hjælp af de Nærmest-Boende, hvilken Assistanse forhaabentlig velvillig vil præsteres.

4. Paa saavel tilfældige som ordinaire Omture erholder Bygdevægterne fri Kost og Nattelogi hos de Gaardbrugere til hvilke de maatte indtræffe ved sedvanlig Spise- og Sengetid og paasees det at dette saavidt muligt holdes paa hver efter Omtur i hvilken Henseende han medbringer en Bog hvori dette antegnes.

5. Bygdeægterne have under Udførelsen af sin Bestilling at befølge en lovmessig Orden og forøvrigt ved en fast og bestemt Optræden at gjøre sin meddelte Myndighed gjeldende, uden at udarte til Brutalitet hvorhos de til Betegnelse af sin Stilling erholde et passende Tegn.

6. Bygdevægterne som ansættes fra ............ erholder indtil anderledes bliver bestemt hver en Løn af ........... hvorhos de i Tilfælde af Forsømmelse i sin Bestilling naarsom helst kan afskediges. I andet Fald fastsættes 3 Maaneders Opsigelse.

1834 14. april på Erikbakken

Jeg underbekreftende Johannes Tostensen Erichbakken tilstaar og gjør hermed Vitterligt: at have Solgt ligesom jeg herved Sælger og afhænder til Ole Johnsen øvre Præstegaarden i Trttn Annex i Øyer. Et Engeland ved Grundes-Vandet beliggende Sandvigs-

volden kaldet, for den Summa 5 Spd. Siger 5 Norshe-Spesidaler hvilket mig er Contant betalt, og for hvilke Kjøbesum jeg dette Engeland ham Contractere ham til Sand Odel og Eiendom, af mig og mine Arvinger upaa-anket og upaatalt i alle Henseende, hvilke Kjøbecontracgt jeg til hannem redbørlig og Lovlig udstæder som bekræfter i Vidners

Overværelse og min Egen Haands Underskrift.

Til Vitterlighed Johannes Tostensen med ihlden Pen. Ole Brobakken og Knudt Halvorsen Svebakken af Ringeboe m. iholden Pen.

Imangel af Stemplet Papir skal dette være gjældende indtil et haves, og omskrives igjen

enten det er i min Nærværelse som bekræftes ved min Haands underskrift.

Johannes Bruhbakken med ført Pen.

1837 Branntakstforretning for Sørmageli

Taxt over de Huuse som Peder Søermagelie har Ladet antegne og Assurere i Øyers Brandforsikrings Selskab, paa sin Ejende Gaard Søer-Magelie, nævnlig:

1 Hovedbygningen, Nordest og Øverst i Gaarden, midelmaadig 60

2 En mindre Stuebygning Søer og neer fra førnævnte 45

3 Hæstestalden nederst i Gaarden, gammel 26

4 Kornladen nerdenfor(?) Stalden, ligesaa gammel 40

5 Stabburet paa Søndre Side Gaarden 22

6 Et mindre Stabbur ovenfor Sidstnævnte 20

7 Ildhuuset søer og øverst i Gaarden, gammelt 12

8 Veedskur med Loft over, øverst i Gaarden 9

9 En liden Bod over Kjelderen, ovenfor Hovedbygningen 8

General Sum 242 Skriver To hundrede Fireti og To Spesiedahler

Paa Brandselskabets Vegne erklerer undertegnede at da Peder Sørmageli har ladt sine Huse paa Gaarden Sørmagelie taxten og samme Taxt specifiseret antegne i Sælskabsprotocollen saa lover og forsikkrer dette Selskab som Erstatning efter denne Taxt og Selskabets Lov ifald Ildevaade skulde foraarsage Skade enten paa alle eller nogle af dem.

Holmen den 26de Juni 1837. (Sign:) H.Frøsen, pt. Sælskabets Formand.

(Sign:) S.Klæve og Lars Vedum, pt. Sognemænd.

1838 Kontrakt om justert føderåd på Sørmageli

[vedr. fradeling av bruket Stykket]

Undertegnede Føderaadstagere paa Gd. Sørmagelie erklærer herved, at den bemeldte gamle Eier Peder Olsen har solgt til Joen Andersen Wigerødegaarden det i denne føderaadsforskrivelses 5. Post Litr. d. omhandlede Engstykke Stykket kaldet, saa renoncerer vi paa samme Brug og Benyttelse fra i dag af, idet vi fraskriver os vor Rettighed til samme, og mortificerer denne forskrivelse til Aflysning forsaavidt omhandlede Engstykke betræffer.

Ligeledes erklærer vi herved, at denne føderaadsforskrivelse nu og i Eftertiden ikke skal være forlydende for eller udgjøre nogen Hæftelse paa de fra Gaarden Sørmagelie til Knud Ledum og Joen Halvorsen Midtmagelie solgte Parseller, hvilke saavelsom overværende England Stykket skal være frit for Paakrav af Føderaad eller nogen Deel deraf til os.

Midtmagelie den 9de Juni 1838.

(Sign:) Jon Nilsen og Mari Olsdater Sørmagelie

begge med iholdt Pen

Til vitterlighed: (Sign:) E.Glømmen og L.Vedum

1838 Kvernbruket Bruhølhuset. Fredrik Jensen kjøper sammen med enken Maren Hansdatter Nord-Børkje tilbake kvernbruket Bruhølhuset i Moksa fra Samuel Kristensen Svehaugen for 12 spesiedaler mot fri maling. Kvernhuset er forfallent og kverna er slitt.

1839 Notat i skattebok 1738-76

May 15de Saaet blankorn – 1 Td 4 S

18de blankorn – 12 og byg – 8

25de blankorn – 14 og byg – 3

27de byg – 12

28de byg – 16

29de byg – 11

30de byg – 18

1839 Kvittering fra Torger Johannesen Vedum på at broren Jens Johannesen Nordre Johnsgard har betalt resten av de 40 spesiedaler han skyldte.

1840 Føderådsbrev fra Jens Fredriksen Søre Jonsgard til faren Fredrik Jensen og hustru. Sagbruket i Ledemselva og 2 møllebruk er nevnt. Henviser til skjøte i 1839 for 1100 spesiedaler.

1840 Formynderskapskvittering. Fredrik Jensen Søre Johnsgard har vært formynder for farsarven fra 1823 til Ole Johannesen Flatemo.

1840 Auksjonsprotokoll på Sørmageli

angår også Erikbakken og Sørmagelihagen

Thomas Henr. Møinichen, sorenskriver i Søndre Gulbrandsdalen og Froen - gjør Vitterligt: at Aar 1840 den 20de og 21de August blev ifølge Reqvisision fra Kjøbmand Chr. Andersen paa Lillehammer og efter foregaaet Bekjentgjørelse ved Øiers Kirker, en offentlig Auction fremholden paa Gaarden Sørmagelie i Øier, i Peder Olsens Huus, til bortsalg af følgende for efternevnte Personer med Executionsforretninger givne Udlægge, nemlig

1. for Peder O. Sørmagelie, se Løsøre, Kreature og Avlingen dito Aar af omtrent 30 Maal Ager og 20 Mælinger Eng,

2. for Ole Knudsen, se Korn- og Høeavlingen af Gaardeparten Sørmagelihougen ditto Aar og Brugsretten næste Aar til ovennævnte Gaardepart, og

3. for Christen Chr. Erikbakken, over endeel Løsøre, Kreature og Brugsretten til Selveierpladsen Erikbakken for Aarene 1840 og 1841,

alt for Reqvirentens fordringer for ovennævnte Debitorer.

Forretningen blev i Sorenskriverens forfald administreret af hans Contoirbetjent J. Fauchald i Overvær af underskrevne paa Fogdens Vegne udnævnte og tilkaldte 2de Auctionsvidner.

HVORDA! Administrator fremlagde

1. Reqvisitioner,

2. den udstedte og med forkyndelsespaategning forsynede Auctionsplacat,

3. den for Peder Sørmagelie den 29de April dette Aar afholdte Executionsforretning,

4. den for Christen C. Erikbakken ligeledes 29de April s.A. afholdte Executionsforretning,

5. begge de for Ole Knudsen Sørmagelihougen afholdte Executionsforretninger, den første af 6te September f.A. og den anden 29.April d.A.

Documentene No. 1 og 2 indtages saalydende, de øvrige følger forretningen f. No.3 15 Skilling.

REQVISITION! 1840

Bruger her med Frihed og med Tagt at sende Deres Velbaarenhed 4 â fem Stk mig tilhørende Executionsforretninger - 1 lydende paa Christian Christensen Erikbakken i Øier for ham avholdt 29de April sidstl, - 2 to lydende paa Ole Knudsen Sørmagelie, 1 en for ham afholdt 29de April sidstl., 1 en afholdt 6te Septembr - og endeligen 1 lydende paa Peder Olsen Sørmagelie Trette Øier, for ham afholdt 29de April sidstl, - med ærbødigst Anmodning at det tillyses og berammes Auction afholdt for Hr. Peder Olsen Mageli, Øier over det hos berørte 3de Personer udexeqverede Løsøre-Effecter, Ager og Eng; ikke de faste Eiendomme.

Endeligen maa jeg tillade mig at anmærke at jeg, som sees, ønsker det udexeqverede hos Christen Erikbakken og Ole Knudsen Sørmagelie solgt hos Her Peder Olsen Magelie, som Appendix og følgelig bragt under en Auction. Berørte Auction bedes afholdt snarest skee kan. Sluttelig maa jeg tillade at bede Deres Velbaarenhed om i betimelig Tid at underrette mig om Tægtetiden for at jeg kan iagtage det Nødvendige.

Lillehammer, 13de Juli 1840.

Ærbødigst (Sign:) C. Andersen

Velbaarne Hr. Sorenskriver Møinichen a Gustum i Faaberg. Fremlagt ved Auctionen paa Sørmagelie den 20de August 1840.

For Sorenskriveren (Sign:) J. Fauchald

AUCTION

Efter Reqvisition fra Kjøbmand Chr. Andersen grundet paa passende Exequtionsforretninger bliver Torsdagen den 20de August førstkommende kl. 10 Formid. offentlig Auction fremholden paa Gaarden Sørmagelie paa Trette i Øier, til Bortfald af følgende hos efternævnte Personer, udexeqverede Sager, nemlig

1. for Peder O. Sørmageli, 1 mate, 1 Stueskab, 1 Kobberkakkelovn, 2 Køer og 2 Kalve, samt Korn-, Potates- og Høeavlingen af omtrent 30 Maal Ager og 20 Mælinger Eng dette Aar,

2. for Ole Knudsen Sørmagelihougen, brugsretten til hans Gaardepart Sørmagelihougen for Aarene 1840 og 1841,

3. for Christen Chr. Erikbakken, Gryder, Bytter, Spand med flere Træekopper, 1 gl. Stuebygning beroende paa Glømmens Grund, 2 Souer og nogle Souskind, samt Brugsretten til Selveierpladsen Erikbakken for Aarene 1840 og 1841 med den paa Pladsen værende Gjødsel,

alt paa Conditioner som med Forretningens Begyndelse blive at erfare og hvortil Lysthavende indbydes.

Onsum, den 17de Juli 1840. (Sign:) Møinichen.

Aar 1840 den 26de Juli er Omstaaende Læst og bekjendtgjort ved Øiers Hovedkirke, atter ved samme Kirke paafølgende 2den August og ved Tretten Annexkirke efterfølgende 9de Do., efter at Gudstjenesten var tilende og ude den tilstædeværende Almues paahør, bevidnes. (Sign:) J.E.Jevne

Hvorfor tilkommer mig 2 Ort 8 S - to Ort og otte Skilling. (Sign:) J.E.Jevne

Fremlagt ved Auctionen paa Sørmagelie den 20de August 1840. For Sorenskriveren (Sign:) J. Fauchald.

Reqvirenten var tilstede og fremlagde skriftlige Conditioner af Dags Dato, hvorefter og i henhold til de øvrige fremlagte Documenter han begjærede Auctionen fremmet. Conditionerne ere saalydende:

CONDITIONER:

hvorefter det Udexeqverede for Peder O. Sørmagelie, Ole Knudsen Sørmageliehougen og Christen Chr. Erikbakken, samt John Nielsen Sørmagelie bliver at bortsælge ved den til Afholdelse idag berammede Auction.

1. Det Udexeqverde bortsælges saaledes som det enten forevises, forefindes eller opgives for Kjøberne, samt forefindes paa Auctionsstedet, med den samme Ret som Executionsforretningen hjemler, men det hele staaer fra Tilslaget af for Kjøberens egen Regning og Rissiko.

2. Ubekjendtes og Uvederhæftiges Bud antages ikke uden antagelig Caution eller contant Betaling om endog Tilslag er Skeet.

3. Med Betalingen gives Kjøberne Kredit til 20de Januar førstkommende, Aar 1841, som da bliver at erlægge til den antagne Incassator Lensmand Jevne, der for samme nyder 4 Pco i Sallarium.

4. Kjøberne betaler alle af denne Auction lovlig flydende Omkostninger og derunder til Undertegnede for Mødet med Auctionen idag 2 - to - Speciedaler.

5. De af Kjøberne som ikke til ovenanførte Tid afbetaler sit kjøbte tilligemed Auctions-Omkostningerne, tilforbindes uanseet Forum, at modtage og efter Options Kald og Varsel paa og for Auctionsstedet, at møde ved Øiers Forligelseskommission og lide Dom ved Sommer Thing, hvilken Underretsdom og den muligens derpaa følgende Execution, den sidste om og efter Kommisionsforlig er fra Debitors Side inappellabel, og have de i ethvert Tilfælde at betale de dermed formældte Omkostninger med Renter fra Auctionspengernes Forfaldstid til Betaling skeer.

6. Hvis nogen af Kjøberne inden Forfaldstiden enten kan ansees eller befrygtes for uvederhæftige, da er da saadannes skyldige Summa strax at ansee forfalden og Incassator berettiget til, uden at tage mindste hensyn til ovenstaaende Forfaldstid, at lade dem indkalde og paa hurtigste Maade sagsøge til Betaling af det skyldige med paagaaende Omkostninger, men hvilke Betingelserne i 5te Post for Søgsmaalet ogsaa her bliver at tage til følge.

7. Skulde det indtreffe at nogen af kjøberne bliver uvederheftige, er saadant til Skade for Undertegnede mod Regres til Debitorerne efter Executionsforretningerne, som herpaa indgik, og Incassator i alle Dele frie for Tab.

Magelie, Øier den 20de August 1840. (Sign:) C. Andersen.

Fremlagt ved Auctionen paa Magelie den 20de August 1840.

For Sorenskriveren (Sign:) J. Fauchald

Ved Forretningen mødte ogsaa John E. Potterud og foreviste en under 7de Juni 1838 paa Gaarden Flatemoe afholdt Auctionsforretning hvorved Komparenten har tilkjøbt sig John Nielsens tilkommende Føderaadspræstationer af Gaarden Sørmagelie for flere Aar, ihvis Følge han forbeholdt sig sin Lovlige Ret til Reqvirenten af nærværende Auction for det Tilfælde at hele Avlingen af Gaarden Sørmagelie skulde vorde bortsolgt og han saaledes ikke kunne erholde sit tilkommende Føderaad af Gaardens Bruger.

Auctionsforretningen blev ved forevisningspaategning ham tilbageleveret.

Reqvirenten bemærkede, at han kuns har Udlæg i en Deel af Gaardens Høe- og Kornavling, og mere deraf kunne han ikke sælge, saa meget mere som troede, at John Potterud maatte holde sig til den rette Føderaadsyter.

Efter at Conditionerne for de Tilstedeværende vare blevne oplæste, blev følgende opraabt og solgt.

1. for Peder O. Sørmagelie: Debitor som tilstede fremskaffede endeel Ting som ikke ere Exeqverede, hvilke han bad bortsolgt og hvis indbringende Beløb bliver at give til Afdrag paa Executionsforretningen:

[tallene til høyre er Specidalerd-Ort-Skilling

1 Haandsaug John M. ved Enge 0-0-5

1 Jaae Ole O. ved Mæhlum 0-0-8

1 -do- -do- 0-1-0

1 Grime Lars Vedum 0-0-18

1 Skind Iver Glømmen 0-1-2

1    -do- Knud Ledum 0-0-16

1 par Tømmerlænker Jens F. Johnsgaard 0-1-11

1 par Skruer John Lysbakken 0-0-6

1 Bisle Jens F. Johnsgaard 0-2-0

1 Øxe     Ole E. Høilien 0-0-12

1 Kobberkaffepotte Christen Enge 0-3-10

1 par Vaffeljern John Lysbakken 0-3-12

1 Maal Byg No.1 paa Storageren - Ole O. ved Mæhlum 4-0-2

1 -do- No.2 -do- 5-0-4

1 -do- No.3 Iver Glømmen 5-3-23

1 -do- No.4 -do- 4-0-0

1 -do- No.5 Svend O. Vedum 5-0-0

1 -do- No.6 Tosten O. ved Mageli 4-4-12

½ -do- No.7 Ole L. ved Vedum ved Kone 2-0-10

1 -do- No.8 Lars B. Glomstad 5-1-0

1 -do- No.9 -do- 5-4-0

1 -do- No.10 Knud Ledum 6-0-6

1 -do- No.11 -do- 6-0-6

½ -do- No.12 John Mortensen ved Enge 2-1-2

½ -do- No.13 Ole Iversen ved Lysbakken 3-1-16

½ -do- No.14 Ole Mortensen ved Midtmageli 3-1-16

1 -do- No.15 Frederik Johnsgaard 6-0-0

1 -do- No.16 -do- 6-0-0

1 -do- No.17 John E. Potterud paa Nyelandet 4 Maal No.18, 19, 20 og 21 sammesteds -do- 1 -do- Erter No.1 hvorpaa mangler 3½ Rude -do- 1 -do- No.2 -do- 1 -do- No.3 -do- 1 -do- No.4                                                      -do- 1 -do- No.5 -do- - sum for John E. Potterud 16-2-12

1/4 Maal Poteter, det søndre og nedre, hvorpaa sikres Kjøberen 4 Tønder â 10 Mæhler pr. Tønde -Ole O. ved Mæhlum 2-0-0

1 Maal -do- nordenfor Jens F. Johnsgaard 6-0-0

5 Tønder Poteter â 10 Mæhler, leveres paa Ageren i Høst, â 0-2-16 Knud Ledum 2-3-8

2 -do- -do- â -do- Enken Mari ved Ledum 1-0-8

5 -do- -do- â -do- Mons Stavshougen 2-3-8

½ Maal Poteter paa den øvre Ager - Lars B. Glomstad 3-0-0

1 Tønde Poteter Ole Tostensen Enge 0-2-17

1 -do- -do- Arne Sprækkenhuus 0-2-16

1 -do- -do- Lisbet O. ved Flatemoug 0-2-17

1 -do- -do- Ole Tostensen Enge 0-2-16

1 -do- -do- Marit Christensd. Vedum 0-2-16

1 -do- -do- Ingebor Larsdatter Vedum 0-2-16

2 -do- -do- Ole M. ved Mitmagelie 1-0-10

1 -do- -do- Knud Olsen ved Magelie 0-2-17

2 -do- -do- Reier Rummengaard 1-0-8

TILSAMMEN 117-3-8

2. for Christen Chr. Erikbakken, efter Executionsforretningen af 29de April d.A. Debitor var tilstede og fremskaffede nogle Ting som ikke ere exeqverede, men som han bad bortsolgt for ogsaa at gaae til Afdrag paa Reqvirentens Fordring:

1 par Vandbytter Ole S. ved Sandvig 0-0-17

1 Fældskin Knud Ledum 0-0-23

1 Jernøse Lisbet E. Bakkestuen 0-0-22

1 Grev Gulbrand O. ved Johnsgaard 0-0-12

2 Troug Ole E. Sandvig 0-0-3

1 Skriin Ole J. Flatemoug 0-1-2

1 Tælgebihle Ole O. ved Mæhlum 0-3-1

1 Tælgeøx Jens Vedum 0-0-13

1 Træfad Ole O. ved Mæhlum 0-0-3½

1 Pægel? og Trægt -do- 0-0-12½

1 Løvjern Ole J. Flatemoug 0-0-12

1 Melkeburke og 1 Ask Jens F. Johnsgaard 0-0-4

1 Naver Iver Enge 0-0-6

1 Sendingskurv Jens F. Johnsgaard 0-0-9

1 Kierv m.m. Iver ved Lysbakken ved Kone 0-0-5

1 Revjern Jens F. Johnsgaard 0-0-8½

3 Fiskenoter Gulbrand O. ved Johnsgaard 0-0-4

2 Butter Ole E. Sandvig 0-0-16

1 Spand John Lysbakken 0-0-6

1 større -do- Ole E. Sandvig 0-0-12

1 Brandkluft? Lars Vedum 0-0-5½

1 Sættingmaal Knud Ledum 0-0-6

1 Skindfældteppen Clemmet Kraabølstuen 0-1-8

1 Sousax Ole E. Sandvig 0-0-23

1 Stuebygning staaende paa Glømmens Grund - Erland Glømmen v/Peder Mageli 2-0-2

1 barket Skind Iver K(eller N) Ledum 0-2-20

2 -do- Souskind Ole E. Høilien 0-2-11

1 Haandsoug Lars Vedum 0-0-16

2 Souer Ole E. Sandvig 2-2-2

Den halve Avling paa søndre Erikbakkens Agerareal for      indeværende Aar af Korn og Poteter - Ole E. Sandvig 3-0-0

Den halve Høeavling paa søndre Erikbakken for indeværende Aar - Clemmet Kraabølstuen 2-0-2

Brugsretten til samme Plads for Aaret 1841 af Ager og Eng - Ole Svendsen ved Sandvig

TILSAMMEN 16-0-9

3.for Ole Knudsen Sørmageliehougen, efter Executionsforretning af 6te Septbr. 1839. Debitorer tilstede.

Høeavlingen inde- værende Aar paa Pladsen Sørmageliehougen - Lars B. Glomstad 3-0-0

Halve Kornavlingen paa samme Plads's Ager dette Aar - Peder O. Sørmagelie 2-0-0

TILSAMMEN 5-0-0

Reqvirenten frafaldt Auction over Udlægget efter Executions-forretning af 29de April d.A. Videre blev efter samme Reqvirents Forlangende og efter særskilt udstedt og publiceret Bekjendtgjørelse, som her fremlægges, som Appendix, bortsolgt det Udexeqverede hos John Nielsen Sørmagelie, følgelig Executionsforretning af 29de April sidstl., hvilken Forretning herved fremlægges, denne følger forretningen, hvorimod Placaten indtages saalydende:

AUCTION

Efter Reqvisition fra Kjøbmand Chr. Andersen, grundert paa forutgaaet Executionsforretning, bliver Fredagen den 21de August førstkommende kl. 10 Form. en offentlig Auction afholden paa Gaarden Sørmagelie til Bortsalg af Avlingen af John Nielsens havende Føderaadsbrug af Gaarden Sørmagelie for indeværende Aar, nemlig:

halve delen af Avlingen paa Ageren og hele Høeavlingen paa 3 Mælinger Engeland, samt 16 favne Brendeveed, Lagveed, samme brugende Føderaad i 5 Aar fra 14de April 1841 til samme Tid 1846, med Tillæg af Brugsretten til 1 Stykke Engeland paa Sæteren fra 14de April 1841, og endelig John Nielsens hele tilkommende Føderaad af Gaarden Sørmagelie, ifølge Contract, i saa lang Tid som behøves for at dække Reqvirentens Fordring, alt paa Conditioner som ved Forretningen vil blive at erfare og hvortil Lysthavende indbydes.

Onsum den 17de Juli 1840. (Sign:) Møinichen.

Aar 1840 den 26de Juli er Omstaaende Læst og Bekjendtgjort ved Øiers Hovedkirke, atter ved samme Kirke paafølgende 2den August, og ved Tretten Annexkirke efterfølgende 9de -do-, efter at Gudstjenesten var tilendebragt og udi den forsamlede Almues Paahør, bevidner

(Sign:) J. E. Jevne

hvorfor tilkommer mig 2 Ort 8 Skilling. (Sign:) J. E. Jevne

Fremlagt ved Auctionen paa Sørmagelie den 21de August 1840.

For Sorenskriveren (Sign:) J. Fauchald

Derefter skeede saadant Opraab:

Høeavlingen paa John N. Sørmagelies brugende Føderaad for indeværende Aar - Knud Ledum 4-0-0

Den halve Kornavling paa den nedre Føderaads Ager - Lars Vedum og Iver Ledum 7-1-0

1 Maal Blandkorn paa den øvre Ager - Ole J. Flatemoug 4-0-2

Den halve Kornavling paa den øvrige Deel af samme Ager - Ole E. Sandvig 2-0-0

TILSAMMEN 17-1-2

For den øvrige Deel af Udlægget efter Executionsforret-ningerne hos Peder Olsen og John Nielsen Sørmagelie af 29de April sidstleden, begjærede Reqvirenten efter Overenskomst med Debitorerne og paa Grund af de forhaanden værende Omstændigheder, Auctionen udsat indtil videre.

Debitor Peder Sørmagelie forbandt sig til at høste i Huus den usolgte Deel af den udexeqverede Avling og samme at fremskaffe ved den senere derover continuerede Auction. Forøvrigt forbeholdt Reqvirenten sin lovlige Ret i enhver henseende.

De fremlagte Executionsforretninger afholdt hos Christen Erikbakken og Ole Knudsen Sørmageliehougen blive Reqvirenten med fornøden Paaategning tilbageleveret, og Auctionen derefter, som begjært, udsat indtil videre.

(Sign:) J. Fauchald.

(Sign:) Lars Vedum og Ole Sandvig

Aar 1840 den 1ste December continuerede foranstaaende Auctionsforretning paa samme Sted, efter forudgaaet Bekjendtgjørelse ved Øiers 2de Kirker, til Bortsalg af det hidtil usolgte efter de ved Forestaaende Forretning fremlagte Executionsforretninger, nemlig for Peder Olsen og John Nielsen Sørmagelie.

Forretningen blev i Sorenskriverens forfald administreret af hans Contoirbetjent J. Fauchald i Overværelse af underskrevne Auctionsvidner.

HVORDA!

Administrator fremlagte:

1. Kjøbmand Andersens Skrivelse af 24de October sidstleden, som indeholder forlangende om at denne Forretning igjen maae blive foretagen,

2. den udstedte og ved Forkyndelsespaategning forsynede Auctionsplacat, hvilke Documenter citeres saalydende:

Lillehammer, 27de Octbr. 1840

S.T. Hrr. J. Fauchald! til Glomstad i Øier.

De for mig under 20de og 21de August sidstleden, for Peder Olsen og Føderaadsmand John Nielsen Sørmagelie i Øier, udsatte Auctioner er det jeg nu herved tillader mig at anmode Dem om paa nye snarest skee kan at tillyse og beramme fremmet, over det hos Berørte usolgte, efter Executionsforretningernes Udvisende. Men hos P. Magelie bliver at bortsælge, Høe isteden Engeland, Kreature m.M.

Ærbødigst (Sign:) C. Andersen

Fremlagt ved Auctionsforretningen paa Sørmagelie 1ste December 1840.

For Sorenskriveren. (Sign:) J. Fauchald

AUCTION

Den for Peder O. Sørmagelie udsatte Auction, bliver efter Kjøbmand Chr. Andersens Begjæring igjen foretagen til Afhold paa Sørmagelie i Øier Tirsdagen den 1ste December førstkommende kl. 10 Form., hvor da bliver bortsolgt

a. for Peder Sørmagelie, en Deel Høe, køer og Kalve, nogle Skind, en Deel Træboskab, Sæhler og Slæder og 1 Kakkelovn m.m.

b. for John N. Sørmagelie, 16 Favner Brendeveed, Lagved, Brugsretten til hans havende Føderaadsbrug af Gaarden Sørmagelie i 5 Aar fra 14de April 1841 til samme Tid 1846, med Tillæg af Brugsretten til et Stykke Engeland paa Sæteren i samme Tid, samt hans hele tilkommende Føderaad af Gaarden Sørmagelie, ifølge Contract i saa lang Tid som behøves for at dække Reqvirentens Fordring.

Endeligen vil, som Appendix blive, efter Amund Nørstevolds Reqvisition, bortsolgt Resten af Gaarden Sørmagelies Høe og Kornavling dette Aar, efterat Kjøbmand Andersens Udlægsforretning deri er dækket og Brugsretten til samme Gaard for Aaret 1841, alt paa Conditioner som ved Forretningen vil blive at erfare og hvortil Lysthavende indbydes.

Onsum den 20de November 1840 (Sign:) Møinichen

Aar 1840 den 22den November er Omstaaende Auctionsplacat læst og bekjendtgjort ved Tretten Annexkirke og paafølgende 29de -do- ved Øiers Hovedkirke, efterat Gudstjenesten var tilende og udi den tilstædeværende Almues Paahør, bevidner (Sign:) J. E. Jevne

Herfor tilkommer mig 1 Ort 16 Skilling. (Sign:) J. E. Jevne

Fremlagt ved Auctionen paa Sørmagelie den 1ste December 1840.

For Sorenskriveren (Sign:) J. Fauchald

Reqvirenten var tilstede og bad det endnu usolgte af det hans ved de fremlagte Executionsforretninger givne Udlægge hos Peder Sørmagelie og John N. Sørmagelie bortsolgt efter de ved denne Forenings første foretagelse fremlagte Conditioner, hvilke nu tydeligen for de Tilstædeværende oplæstes, hvorefter skeede saadant Opraab:

1. for Peder Sørmagelie, Debitor tilstede ved Forretningen.

5 Voger Høe i

Lovgulvet â 13 Sk Ole Pedersen Glømmenødegaard 0-2-17

10 -do- â 12 Sk John Baadstøet 1-0-0

10 -do- â 12 Sk Mons Moeshougen 1-0-0

5 -do- â 11½ Sk John Baadstøet 0-2-9½

5 -do- â 11 Sk Ole P. Glømmenødegaard 0-2-7

15 -do- â 11 Sk J. Fauchald 1-1-21

6 -do- â 11½ Sk Ole M. ved Mitmagelie 0-2-21

4 -do- â 10 Sk Ole E. Sandvig 0-1-16

4 -do- paa Trævet nedenfor Fjøset â 6(7?) Sk - Peder Iversen Glomstad 0-1-0                 

8 -do- â 7 Sk Johannes Johnsen Poulsrud 0-2-8

20 -do- â 6 Sk Knud I. Ledum 1-0-0

4 -do- Ærteris Ole E. Sandvig 0-1-0

10 -do- -do- Ole Olsen ved Mæhlum 0-2-22

24 -do- -do- Lars B. Glomstad ved Kone 1-0-0

10 -do- Halm Ole Glømmenødegaard 0-2-12

4 -do- -do- Tosten Olsen ved Magelie 0-1-0 

1 Koe, Pene, som Debitor Peder Sørmagelie forpligtede sig til at fremføde og levere 6 Uger efter anstunde 14de April - Østen M. Fossum 9-0-4

1 Qvie i det andet Aar, der ligeledes af Debitor fremfødes -  Mons Moeshougen 6-1-6

1 Stueskab Ole E. Sandvig 2-3-23

TILSAMMEN 27-4-22½

Videre af det Udexeqverede var ikke at forefinde, hvorfor Reqvirenten forbeholdt sig sin Ret efter Executionsforretningen til Continuationexecution.

2. efter Executionsforretning for John N. Sørmagelie. Debitor var ved Forretningen tilstede.

16 Favne Brendeveed af John Sørmagelies tilkommende Føderaad af Gaarden Sørmagelie for indeværende Aar 3-1-0.

Den hele Debitors brugende Føderaad af Gaarden Sørmagelie i 5 Aar regnet fra 14de April 1841 med Tillæg af 1 Stykke Engeland paa Sæteren, alt saaledes som Executionsforretningen ommælder 50 ?

John N. Sørmagelies hele tilkommende Føderaad efter Contract af Gaarden Sørmagelie i 30 Aar fra 14de April 1846 at regne - Peder O. Sørmagelie 79-2-19

Videre blev efter foregaaet Bekjendtgjørelse som Appendix bortsolgt det Amund Nørstevold ved Executionsforretning af 5te August sidstl. givne Utlæg for Peder Sørmagelie. Amund Nørstevold var ved Forretningen tilstede og fremlagde ovennævnte Executionsforretning, der følger denne Forretning.

Debitor som tilstede fremskaffede følgende Ting, som han bad bortsolgt i det Udexeqveredes Sted saavidt tilstrække kan:

½ Koehuud liggende i Barkningen - Torger Mæhlumsødegaard 1-4-3

½ -do- -do- -do- Hans F. Johnsgaard 1-4-0

1 Arbeidskjerre med Jernaas - John I. Vigerødegaard 3-4-0

½ barket Læderhuud Mons Stavshougen 1-1-0

½ -do-  -do- Ole E. Sandvig 0-3-23

1 Stoff? -do- Ole J. Flatemoe 0-3-14

1 mæssing Sæhlehøver Torger Mæhlumsødegaard 0-4-0

Nogle Dele af 1 Arbeidskjerre - Lars Vedum 1-1-12

15 Voger Byg Ole O. ved Mæhlum 7-2-12

7½ -do- -do- Foureer Stenersen 3-3-18

TILSAMMEN 23-2-10

Peder Sørmagelie bad Forretningen tilført at da han ikke var tilstede dengang forommeldte Executionsforretning blev afholdt og saaledes ikke gaves Anledning til at protestere mod den skeede Rengning, hvori han formeener ved det indgaaede Kommissionsforlig at være affordret for høie Renter af sin Pantegjeld til Ole Frøsens Boe, og da det nu mere for silde til at udtage Ankestevning, var han nødsaget til at fremskaffe til Salg idag for Beregningssummen, men forbeholder herved sin lovlige Ret mod Reqvirenten Amund Nørstevold til senere derfor at drage ham til vedbørligt Ansvar.

Reqvirenten af nærværende Forretning Kjøbmand Andersen begjærende derefter Forretningen sluttet og de fremlagte Executionsforretninger sig med Paategning tilbageleveret samt denne Forretning svares i muelig informa beskreven meddeelt Incassator.

Amund Nørstevold begjærede ogsaa den af ham fremlagte Executionsforretning sig med Paategning tilbageleveret. De omhandlede Forretninger blev som begjært, Vedkommende med fornøden Paategning tibakeleveret og Forretningen derefter sluttet

(Sign:) J. Fauchald.

(Sign:) Ole Sandvig og Mons Stavshougen.

Saaledes foranførte Tid og Sted at være forrettet og passeret, bekræftes hermed under min Haand og Segl.

(Sign:) Møinichen.

[Møinichens segl]

Totalsummen af det ved denne Auction solgte = 286-4-22½

[På baksiden:]

Peder Magelie. ?-beregning:

For 4 Plakater 0-1-16

Salarium 11-2-14

Beskrivelse og Bekræftning 1-0-20

Stæmpelpapir 0-1-21

Fattigkassen 0-2-14

Fogden for Vidners Udnævnelse 0-2-16

Lensmanden for Tillysning 1-3-0

Auctionsvidnerne 0-4-0

Inkassator 11-8-14

? Sum for Mødet ved Auktionen 2-0-0

SUM 30-1-19

Salarium af dette Beløb 1-1-2

TILSAMMEN 31-2-21 siger en og tredeve Spesiedaler to Ort en og Tyve Skilling. (Sign:) Møinichen.

for denne fremsendelse med Posten udlagt i Porto 6 Skilling.

(Sign:) J. E. Jevne.

1842 Skjøte fra Fredrik Jensen til sønnen Jens Fredriksen på søre Jonsgard, 800 spesiedaler + føderåd for 5 år kapitalisert til 300 spesiedaler. 1/4 % av kjøpesummen, 2 spesiedaler, 3 ort, 18 skilling til Øyer fattigkasse.

1843 Regning til Jens Johannesen Nordre Johnsgard fra Johannes Larsen Prestgarden på 70 spesiedaler etter reise til Romsdalen.

1843 Utskifting av Hågån mellom Øvre og Nere Glomstad

Underskrevne Rachel øvre Glomstad med Værge Lars Wedum og Clemet nedre Glomstad gjør vitterligt: at vi dags dato have udskiftet en os tilhørende Hjemhage, der er beliggende østenfor vore Gaarde, paa nordre Side mod gaarden Enges Hjemhage, paa østre Side mod Glomstads Hjemsætere, paa søndre Side mod Johnsgaards Hjemhage, og paa Wæstre Side mod Glomstadgaardenes Eiendomme.

Denne Hage er saaledes skiftet at den nordre lod er tillagt nedre Glomstad og er mod den nordre Hagefelde 440 - fire hundrede og fierti Alen; den øvre er 300 - tre hundrede Alen og gaaer 50 Alen sønden forbi Gierdet imellem Glomstads Hjemsetre ligesom paa begge Steder er nedsat Merkestene.

Den søndre Dell er tillagt øvre Glomstad og er 375 - tre hundrede femti og fem Alen ved den øvre Ende etter Sætterhaffeldet; den søndre side er 640 Alen lang og den westre Side er 380 - tre hundrede og otteti Alen bred. - Endvidere er imellem os deelt en Strækning nedenfor den anførte Hage som er omtrent 300 Alen op og ned, og er øvre Glomstad deraf tillagt den søndre Deel, som er 114 Alen bred ved øvre Ende og 97 Alen ved nedre Ende, og til nedre Glomstad den nordre Deel som er 101 Alen ved den øvre Ende og 89 Alen ved den nedre Ende; ligesom der tvende Steder paa Midten er nedsat Mærkesteene efter samme forhold.

Udskiftningen vedgaaer Skoven af alle Slags, men Havneganger bliver felleds fremdeles som hidtil, og Udskiftningen træder i Wirkning som aldeles fuldført fra nu af.

Det som til dato er aavirket, beholder enhver af Eierne som har aavirket - dog maa saadant som er hugget paa den andens Lod bortføres inden næste Aars 14de April.

Glomstad den 2den October 1843.

Rachel Glomstad m.f.p.

Clemmet Glomstad m.f.p.

som Værge Lars Wedum

Til Witterlighed Peder Iversen paa øvre Glomstad m.f.p.

A Schoning (?)

1845 Panteobligasjon fra Peder Olsen Sørmageli

John Eriksen Lageton og Ole Johnsen Sprekkenhuus

Da John Eriksen Lageton og Ole Johnsen Sprekkenhuus, har indfriet 2de Commissionsfoliger, den første hos Simen Olsen Ovren datteret 12te October 1842, Thinglæst 3die Marts 1843 stor 120 Spd 3 Ort 9 Skilling, og med Renter til 14de April d.A., og de forvoldte Omkostninger 5 Spd 1 Ort 10 Skilling, og den anden forlig hos Christofer Mortensen Poulsrud datteret 26de Juni 1844 og Thinglest 30te Juli s.A., stor 114 Spd 2 Ort, med Renter for 1 Aar, til 14de April d.A. 4 Spd 2 Ort 21 Skilling, og Omkostninger 1 Spd 40 Skilling. Alt i sammen 246 Spd 32 Skilling.

I denne Bemelte Andledning er Jeg underskrevne Peder Olsen Sørmagelie bleven skyldig til bemælte John Eriksen Lageton og Ole Johnsen Sprekkenhuus 246 Spd 32 Skilling, eller til enhver af dem 123 Spd 16 Skilling, hvilke jeg herved forpligter mig at betale tilbage efter 3 Maaneders Opsigelse, og imidlertid deraf at svare Aarlig Renter 4 Procento som erlegges hvert Aar 14de April.

Til Sikkerhed for Cappital og Renter Pantsetter jeg herved med 2den Prioritets Panteret nest efter Norges Bank-gjeld, min eiende i Øyers Thingloug beliggende Gaard Sørmagelie Matr.No 144 af skyld 3 Spd 19½ Skilling, hvilke Eiendom med tilhørende Huser og alle tilliggelser og herligheder, saavel som den Føderaad jeg kjøbte ved Auction paa min Boepæl Sørmageli i Aaret 1840, der tilhørte John Nielsen og Kone Mari Olsdatter som efter Føderaadsbrev var hæftende paa min Gaard Sørmagelie, men som nu tilhører mig, efter som Auctionsforretningen udviser af bemeldte Auktion.

Alt Ovenmeldte skal være et Sikkert underpant indtil denne Obligation Skadesløs er indfriet.

Saafræmt Rentene til Rette Tid ikke erlægges eller Cappitalen efter Opsigelse ikke indbetales, skal John Eriksen Lageton og Ole J. Sprekkenhuus, eller rette vedkommende være berettiget til uden Forligsprøve, Søgsmaal eller Dom at stille Pantet til Auktion paa min gevins eller forliis, for derved at søge saavel Cappital som Renter skadesløs indbetalt.

Den mig efter Loven tilkommende Løsningsret fraskriver jeg mig herved for sistmældte tilfælde. Det bemærkes at dersom Rentene ikke Præsise betales den bestæmte Tid, da skal bemældte Creditorer have frihed til i samme Aar som Renten er forfalden at udvælge sig fem Maal Ager i min Gaard til Brug og benyttelse, føren det begyndes med Sæden, ogsaa en halv Mæling Eng hvor de vil vælge i mit Agerjorde isteden for denne bemældte Rente.

Sprekkenhuus, den 28de April 1845. (Sign:) Peder Olsen Sørmageli, m.p.P.

Til Vitterlighed (Sign:) Berger Olsen (Sign:) Christen ved Sprekkenhuus, m.p.P.

[Dette dokumentet ble tinglest 14.juni 1845, og de samme heftelser som i Panteobligasjonen av 29.mai 1845 nedenfor er oppramset.]

1845 Panteobligasjon fra Peder Olsen Sørmageli til John Eriksen Lageton

Jeg underskrevne Peder Olsen Sørmagelie erkjender hermed at have bekommet til Laans af John Eriksen Lageton den Summa 100 Spd, hvilke et hundrede Speciedaler jeg herved forpligter mig at betale tilbage efter 3 - er tre - Maaneders Opsigelse og imidlertid deraf at svare Aarlig Rente 4 - er fire - Procent, som tager sin begyndelse fra 14de April sidstleden, og erlægges hvert Aar 14de April.

Til Sikkerhed for Cappital og Renter Pantsætter jeg hermed med 3die Prioritets Panteret nest efter Ole Sprekkenhuus og John Eriksen Lageton Obligation min eiende i Øyers Thingloug No. 144 af Skyld 3 Spd 19½ Skilling hvilke Eiendom med tilhørende Huse og alle underliggende Hærligheder og dernest alt mit eiende Løsøre, alt hvad jeg eier nu, af hvad Navn Nævnes kan.

Og videre et Aars Avling af alle Produkter som avles paa min Gaard det Aar han helst ønsker, alt skal være et sikkert underpant indtil denne Obligation skadesløs er indfriet.

Saafræmt Renterne til Rette Tid ikke erlægges, eller Cappitalen efter Opsigelse ikke indbetales, skal John Eriksen Lageton, eller rette vedkommende være berettiget til, uden forligsprøve Søgsmaal eller Dom, at stille Pantet til Auction paa min Gevinst eller Forliis, for derved at søge saavel Cappital som Renter skadesløs indbetalt. Den mig efter Loven tilkommende Løsningsret fraskriver jeg mig herved for bemeldte Tilfælde.

Sprekkenhuus, den 29de Mai 1845.

(Sign:) Peder Olsen Magelie, med ført Pen.

Til Vitterlighed (Sign:) Ole Sprekkenhuus og John Johansen Bækken, m.f.P.

Tinglyst ved Maanedsthinget for Mellem-Gudbrandsdalens Sorenskriveri den 14de Juni 1845, protocolleret og extraheret samt i Pantebogen indført, hvorfor anmærkes, at saavidt det af Mellem-Gudbrandsdalens Sorenskriveries Panteregister kan erfares hviler paa Løbe.No. 144a Sørmageli følgende Hæftelser:

1. Skiftebrev af 17de Februar 1807 efter Niels Larsen.

2. Føderaadsbrev af 1ste April 1807 til Mari Johnsdatter.

3. -do- af 24de Febr. 1809 til Mari Olsdatter.

4. Obligation af 18de Juli 1819 til Norges Bank for 300 Spd.

5. Føderaadsbrev af 3die Mai 1828 til John Nielsen og Kone.

6. Indførselsforretning af 4de Marti 1834 til Kjøbmand Andersen for 116 Spd 67 Skilling.

7. Forlig af 5te December 1838, hvorefter en Ole Knudsen betaler 59 Spd til 14de April 1840, imod at Peder Olsen Sørmageli meddeles Skjøde paa et Jordstykke Sørmagelihagen kaldet.

8. Transport paa Pengebeløbet fra Peder Olsen til Kjøbmand Andersen. [Dato: 19.des.1838, iflg obligasjon av 28.apr.1845]

9. Brugscontract af 10de December 1840, Thinglest 4de Marts 1841 fra Peder Olsen til Lars Vedum paa nogle Jordstykker.

10. Executions- og Indførselsforretning af 10de December 1840, Thinglest 4de Marts 1841 for Peder Olsen for Gjeld til Lensmand Jevne og Kjøbmand Andersen - 205 Spd 116 Sk.

11. Transport af 10de December 1840, Thinglest 30te Juli 1844 paa det ovenfor anmærkede Føderaad til John Nielsen og Kone, til Simen Balberg i Faaberg.

12. Forlig af 6te Mai 1844, hvorved Peder Olsen Magelie har forbundet sig til at betale Christoffer Mortensen Paulsrud 114 Spd 48 Skilling.

13. Obligation af 28de April, thinglest 14de Juni 1845 fra Peder Olsen til John Eriksen Lagethon og Ole Johnsen Sprekkenhuus for 246 Spd 32 Skilling. hvilket attesteres for Thinglesning 60 Skilling, Anmærkning 60 Skilling. 90 Skilling betalt. (Sign:) Randklev.

Betalt Renter til 14de April 1848. Som herfor Qvitteres. (Sign:) John E. Lageton.

Fremlagt ved en Auctionsforretning paa og over Gaarden Sørmagelie den 16de Juni 1850. For Sorenskriveren (Sign:) J.E.Jevne.

Denne Panteobligations paalydende Beløb 100 Spd ligesom den heraf tilbagestaaende Rente fra 14de April 1849, transporteres og overdrages hermed til Hans Fredriksen Johnsgaard med den samme Ret som mig tillagt i alle Dele, hvorfor Vallutta er modtaget.

Sørmagelie, den 1ste Juni 1850. (Sign:) J.Lageton

Til Vitterlighed (Sign:) E.Glømmen og L.Vedum.

Undertegnede Hans Fredriksen Sørmageli tilstaar herved at overdrage og transportere til Johannes Torgersen Mageli denne Panteobligation med paalydende Beløb 100 Spd, og deraf flydende Renter og heftende paa Gaarden Sørmageli og for hvilke jeg har modtaget Vallutta, hvilket det staar til ham, at gjøre den sig saa nyttig som han bedst ved, vil og kan.

Nordmageli, den 7de April 1853. (Sign:) Hans F. Mageli

Til Vitterlighed (Sign:) Engebret Olsen Sandvig (Sign:) Svend Olsen Magelie, med iholden Pen.

Lovlige Renter er mig betalt til 14de April 1854. (Sign:) J. T. Magelie.

Ligesaa til 14de April 1855 er Renter betalt. (Sign:) J. T. Magelie.

Ligesaa til 14de April 1856 er Renter mig betalt. (Sign:) J. T. Magelie.

Lovlige Renter er mig betalt til 14de April 1857. (Sign:) J. T. Mageli.

Lovlige Renter er mig betalt til 14de April 1858. (Sign:) J. T. Moshuus.

denne Panteobligations paalydende Beløb 100 Spd transporteres og overdrages herved til Fredrik Larsen Enge med den samme Ret som mig tillagt i alle Dele, hvorfor Valuta er modtaget.

Moshuus, den 5te October 1858. (Sign:) J. T. Moshuus

Til Vitterlighed (Sign:) Johannes O. Holmen (Sign:) Halvor Moshuus

Thinglysning 60 Skilling. Anmærkning 30 Skilling. Betalt 90 Skilling.

1845 Arveskifte mellom familiene i Øvre og Nedre Glomstad

John Iversen Randklev - Sorenskriver i Mellem Gudbrandsdalen Gjør vitterligt: at Aar 1845 den 13 Marti Retten sat paa Lensmandsgaarden Jevne i Øier, til Afholdelse af det ordinaire Vaar-Sage- og Skatte-Ting for Øier Thinglaug og betjent af Sorenskriver Randklev samt medbetjent af følgende Laugrettes-mænd: Gudbrand Eriksen Skjønsberg, Samuel Halvorsen Lunke, Torger Torgersen øvre Skjønsberg og Johannes Johannesen Lunke.

Hvordaa! For de myndige Arvinger efter Erik Clemetsen Glomstad mødte Procurator Bjerck, og begiærede at eedeligt Thingsvidne erhvervet, til nærmere Oplysning om bemeldte Afdødes

af Rakel Mikkelsdatter Glomstad paa hendes børns Vegne foregivne testamentariske bestemmelse, hvorom Thingsvidne fra Sidstnevntes Side er optaget paa forrige Aars Høstting, men hvilken testamentariske bestemmelse komparantens Parter ikke have kundet erkjænde. Komparanten fremstillede til den Ende og med henhold til den under Skiftet efter bemeldte Erik Glomstad trufne Overenskomst, i hvis følge Rakel Glomstad med Laugværge, saaesom den for hendes Børn nu beskikkede Værge Amund Tande have vedtaget at møde uden Stævning, de tvende Vidner Lars Bentsen Bjerke og Clemmet Frantsen Glomstad, hvis forklaring han bad medtaget om hvad de maatte have hørt af den afdøde Erik Glomstad nemlig, i her omhandlede Anledning, efterat Vidnerne paa lovlig maade ere preparerede til Vidnesbyrds Aflæg.

For Rakel Glomstad møtte hendes Laugværge Lars Wedum, ligesom og hendes Børns Værge Amund Tande var tilstæde, og de bad tilført, at de oponere imod de fremstillede Vidners Afhørelse paa grund af disses nære Slægtskab med Erik Glomstads øvrige Arvinger og især til dennes Broder Frants Clemmetsen.

Bjerck gjorde opmærksom paa, at Slægtskabet gielder ligesaavel Rakel Glomstads Børn som de øvrige Arvinger, og da Vidnerne ikke henhøre til disse, saa modsagde han Lars Wedum

og Amund Tandes Tilførsel, med paastand om Vidnernes Afhør. Lars Wedum og Amund Tande henholdt sig til deres Epieption(?) og modsagde Procurator Bjercks anbragte, bemærkende at de fremstillede Vidner ere nærmeste Arvinger efter Frants Glomstad men staar i intet Arveforhold til Rakel Glomstads Børn.

Clemmet Glomstad forklarede at være en Søn af Frants Glomstad og Lars Bjerke at være bemeldte Frants Glomstads Svigersøn.

Eragtet: Vidnerne blive at afhøre, under forbeholdenhed af at det af Vedkommende bliver at afgiøre hvilken Troværdighed deres Forklaringer kan tillægges.

Som 1ste Vidne fremstod Clemmet Frantsen Glomstad som anført er Søn af Arveladeren Erik Glomstads Broder Frants Glomstad og Sødskenbarn til Rakel Glomstads børns fader, 40 Aar gammel der efterat være eedfæstet forklarede: at han een gang, den sidste Sommer som Erik Glomstad levede, i anledning av at han havde hørt Rygte om at Erik Glomstad skulde have givet Rakel Glomstads børn alt hvad han eide, spurgte Erik om saadant var sandt og hvortil han svarede: "hvorledes kan du tenke saadant, det vilde jo være det galeste jeg kunde giøre, da Rakel er Enke og der kunde komme fremmede folk paa Gaarden, der kunde giøre med mig hvad de vilde," tillæggende: "men det kan nok ikke være frit for at ieg har være prøvet paa det." Saavidt Vidnet kunde skjønne var Erik Glomstad ved fuld Sands og Samling lig indtil han ved døden afgik.

Som 2" Vidne fremstod Lars Bentsen Bjerke, der sagde sig 35 Aar gammel, og som anført at være gift med en Datter af Frants Glomstad, og altsaa i samme Grad besvogret som 1ste Vidne er beslægtet med Erik Glomstads Arvinger og Rakel Glomstads Børn. Efter at være eedfæstet forklarede Vidnet, at han ogsaa havde hørt Rygte om at Erik Glomstad skulde have givet Rakel Glomstads Børn alt hvad han havde, og under en samtale med Erik Glomstad, engang før Juul den sidste Vinter han levede, spurgte Vidnet ham, om saadant var sandt? hvilket Erik Glomstad benægtede, sigende derfor: "at da man nu siger der intet skal blive efter mig, saa faaer det nu staae saa indtil ieg er død".Vidnet kunde ikke skjønne andet, end at Erik Glomstad, da var ved fuld Sands og Samling.

Bjerck begiærede Thingsvidnet sluttet og forbeholdt senere at giøre det fornødne brug deraf. Lars Wedum og Amund Tande modsagde de afhørte Vidners Prov og forbeholdt alt Lovligt.

Eragtet: Thingsvidnet sluttet.

Randklev.

G. Skjønsberg - Johannes J. Lunke - Torger øvre Skjønsberg - Samuel Halvorsen Lunke m.f.p.

For Thingsvidnet er mig af Citantskabet betalt

a. Incaminationspenge – 1

b. For Protokollen – 60

c. For 2 vidners afhør – 32

192 nitti og to Skilling

Saaledes at være passeret overensstemmende med Justits Protokollen, hvori Laugrettet har underskrevet, bekræftes herved under min Haand og Segl.-

Randklev.

For Thingsvidnets beskrivelde tilkommer ieg:

for tillagt 2 Spd stemplet

papier a 24/-48

beskrivelsen -20

bekræftningen- 20

88 skriver otteti og otte Skilling som er Procurator Bjerck debiteret.

Randklev

1847 Mellomregnskap mellom Jens Johannesen Jonsgard og Ingeborg og Olia Mikkelsdøtre Vedum. Mortifisert 1849 og 1851.

1849 P.Ellingsen kvitterer for det beløpet Jens Johannesen Jonsgard skyldte fordi han har fått nytt bevis av Matias Jonsgard.

1849 Privat brev til Johannes og Matias.

1850 Skjøte på part av Sørmageli

fra Peder Olsen Sørmageli til Hans Fredriksen Johnsgard

Jeg underskrevne Peder Olsen Magelie, tilstaaer og herved for Alle vitterliggjør, at have solgt og afhendet, ligesom jeg ved dette mit Skjøde herved sælger, skjøder og afhender fra mig og Arvinger, til Hans Fredriksen Johnsgaard, hans Kone og Arvinger min, ifølge Skjøde af 3die Mai 1828 eiende og paaboende Hovedlod eller Anpart af Gaarden Sørmagelie Matr.No. 144, af Skyld 3 Daler 19½ Skilling, i Øyers Thingloug beliggende, med samtlige samme tilliggende Herligheder hjemme, i hjemmemarken, Sæteren og til Fjelds, saavel som alle paa Eiendommen værende Huse, og specielt bemærkes, at Sæterbruget følger den hele Hamnerettighed, som Sørmagelis samlede Eiendom har tilkommet eller tilkommer, da ingen Havnerettighed er medsolgt, med de før af mig af bemeldte Gaard, udsolgte Parceller.

Alt for den mellem os omforenede Kjøbesumma 600 Spd.

Af Kjøbesummen sex hundrede Speciedaler, for Kjøberen Hans Johnsgaard først at overtage og udrede følgende paa den solgte Eiendom hvilende Pantehæftelser og andre Fordringer, nemlig:

a. til Norges Bank, Rest 125 Spd,

b. efter Obligation af 28de April 1845, til Ole Sprekkenhuus og John Lagethon 246 Spd 32 Skilling, og deraf resterende Renter til førstkommende 14de April,

c. efter -do- af 29de Mai samme Aar, til John Lagethon 100 Spd ligeledes med deraf resterende Renter til førstkommende 14de April og -

d. at udrede til E. Glømmen, John Lagethon, Niels Skaaden og Johannes A. Skaaden deres Tilkommende efter indeværende Aar hos mig Afholdte Exekutionsforretninger, og det øvrige af Kjøbesummen er mig efter Overenskomst udbetalt.

Paa den foranstaaende solgte Eiendom hviler ingen anden Udredelse af Føderaadspræstationer, end hvad som af John Nielsen og Kone Mari Olsdatters Føderaad, efter Føderaadsbrev af 3die Mai 1828, for disses Levetid, med Transport af 10de December 1840, Thinglæst 30te Juli 1844 av Simen Balberg i Faaberg overdraget, og som kun bestaaer i endeel brugende Ager og Eng, samt Husrum og Brænde, efter Transportens og Contraktens Udvisende, medmindre Mari Olsdr Magelie skulde overleve den Tid, den øvrige Deel af hendes og Mands Føderaad, efter samme Contrakt, til mig er bortsolgt til, ved offentlig Auktion den 1ste December 1840, som nemlig først indtræder, efter et Tidsrum af 30 Aar fra 1846 at regne. Det er en Selvfølge, at den ombemeldte brugende Føderaad, efter førbemeldte Mari Olsdatters Død tilfalder den tilmeldte, til H. Johnsgaard solgte Eiendom.

Saaledes skal bemeldte Gaard Sørmagelie af Skyld som meldt, med alle Herligheder, af hvad Navn nævnes kan, herefter følge og tilhøre Hans Johnsgaard og Arvinger, som en Lovlig kjøbt, og paa beskreven Maade betalt Eiendom, og for hvilke jeg forbliver Kjøberens Hjemelsmand efter Loven.

Tande, den 6te December 1850.

(Sign:) Peder Olsen Magelie, med iholdt Pen.

Til Vitterlighed (Sign:) O.J.Hjelmstad og Iver J. Tande.

Af dette Skjødets Paalydende Sum, er betalt 4 Pc. til Øiers Fattigcasse med 1 Spd 2 Ort 12 Skilling.

(Sign:) M.Michelsen Regnskabsfører.

1850 Eksekusjonsforretning

mellom Peder Olsen Sørmageli og Nils Skaaden

Mathias Peter Janus Neuberg, Foged i Gudbrandsdalen -

- gjør vitterligt: at Aar 1850 den 17de Mai blev, ifølge Forlangende af Niels Skaaden, en Executionsforretning sat paa Gaarden Sør-Magelie i Øyer til fuldbyrdelse af et af dersteds boende Peder Olsen Sørmagelie med Reqvirenten afsluttet Commissionsforlig.

Forretningen afholdtes paa Fogdens Vegne af hans Contorbetjent L. Larsen i Overværelse af underskrevne Vidner.

HVORDA

Reqvirenten Niels Skaadens mødte og fremlagde Forlig, afsluttet ved Øyers Forligelsescommission den 7de November f.A, hvorved Peder O. Sørmagelie under Executionstrang har forpligtet sig til at betale Comparenten et Beløb af 30 Spd 48 Sk, med Renter 4 Proc. fra Forligets Dato til Betaling skeer, Alt inden 14de f.M.

For Gjelden som meldt for Udskriften af Forliget, og endelig de af denne Forretning flydende Omkostninger, hvoriblandt 3 Comparenter en passende Godtytelse for hans Møde ved Forretningen, fordrede han nu, i Mangel af Contant Afgjørelse, Execution og Udlæg givet i Debitors Eiendele.

Forliget acteres saalydende.

Forligelsescommissionen for Øyers Thinglaug gjør vitterligt, at Aar 1849 den 7de November blev Commissionen efter foregaaende Bekjendtgjørelse, afholdt i Skarsmoen og betjent af de beskikkede Commissærer Amund Tande og Iver Glømmen.

HVORDA

blev foretaget Sagen No.175. Frivillig fremstod Niels J. Skaaden og Peder Olsen Sørmagelie og bad Protocollen tilført følgende -

FORLIG

Peder Olsen Sørmagelie, der erkjendte at være Niels J. Skaaden skyldig 30 Spd 2 Ort inden 14de April førstkommende med Rente 4 Proc. fra i Dag til Betaling skeer, som alt i Mangel af Mindelig Afgjørelse bliver at udreede under Executionsforretning.

(Sign:) Niels J. Skaaden og Peder Olsen Magelie, m.ih.P.

Saaledes at være skeet og indgaaet bekræftes herved paa Commissionens Vegne overeensstemmende med dens Protocol under min Haand og Segl.

Tande, den 4de December 1849. (Sign:) A. Tande. (LS)

Beskrivelse og Bekræftning, 40 Skilling betalt.

(Sign:) A. Tande.

Fremlagt ved Executionsforretning paa Sørmagelie den 17de Mai 1850.

Paa Foged Neubergs Vegne (Sign:) Larsen.

Administrator forfattede dernest følgende -

BEREGNING

[den gjengis ikke her, men er tilsvarende den i foregående eksekusjonsforretning.]

Debitor Peder Olsen Sørmagelie var ved Forretningen tilstede og erklærede, paa Foranledning, at han ikke har Contanter til at dække Beregningssummen med, hvorimod han begjærede, at der for Summen, som meldt, maatte skee Udlæg i hans eiende Gaard Sørmagelie med tillæg underliggende Herligheder i Øyers Thinglaug, i hvilken Anledning saavel han, som Creditor erklærede sig tilfredse med at bemældte Eiendom taxeres af kun 2de Mænd.

Mænderne derefter sammentraadte og taxerede Gaarden Sørmagelie, Debitor tilhørende, til 600 Spd, hvornæst de Ingenlunde Videre at tilføre, blev afgivet følgende

BESLUTNING

I medhold af Lovgivningen og det fremlagte Forlig giver herved Reqvirenten Rettens Navn og Indførsel i Debitors eiende, i Øyers Thinglaug beliggende Jordebrug Sør-Magelie med til- og underliggende Herligheder, i hvilken Eiendom Reqvirenten kjendes berettiget til efter lovlig Omgang at sige Fyldestgjørelse for Beregningssummen 37 Spd 79 Sk med reserverede Renter. Continuasjonsexecution i fornødent Fald og Enhvers bedre Ret forbeholdes.

Forretningen sluttet. (Sign:) Larsen.              (Sign:) Iver Ledum og John Baadstøe m.p.P

Saaledes at være overeensstemmende med Executionsprotocollen bekræftes under min Haand og Segl.

(Sign:) Neuberg.

For denne Forretning tilkommer mig under Forretningen bereget -        4 Spd 87 Sk.? for videre Beskrivelse 20 Sk SUM 4 Spd 107 Sk

(Sign:) Neuberg.

Thinglæst ved Maanedsthinget for Mellem-Gudbrandsdalen den 27de Juli 1850, extraheret og protokolleret, hvorfor er betalt 40 Skilling.

(Sign:) Randklev.

[Påtegning om tilbakebetaling:

Kvittering utstedt fra Niels J. Skaaden

til Hans Fredriksen Johnsgaard 21.mai 1851 for 20 Spd.

til Hans Fredriksen Johnsgaard eller Mageli 8.mai 1852 for 20 Spd 3 Ort. Dermed slettes Forretningen fra panteboken.]

1852 Militær utrustning

Fortegnelse over armatur og munderingssaker m.m. som skulle oppbevares under rode no 62: 1 gevær med tilbehør, 1 patrontaske med bandolær og tennsats, 1 kappe, 1 hjelm eller basque, 1 våpenkjole, 1 par grå bukser, 1 par ravnduksbukser, 1 par støvler, 1 par strømper, 1 halsbind, 1 skjorte, 1 leirlue, 1 tørnæst og 1 brødpose. Underskrevet av Fourér Joh Hansen på Bjørnstad.

1855 Føråskontrakt Nere Glomstad

Føderaadscontract.

Undertegnede tilstaaer af og paa min Gaard nedre Glomstad at svare Clemet Frantzen og Kone Rakel Eriksdatter følgende aarlige Føderaad.

1. Føderaadsfolkene skal have til Beboelse og fri Raadighed den nye Stuebygning med Kjelder og Bryggerhuus, et klædekammer i den gamle Hovedbygning samt forøvrigt fornøden benyttelse af Gaardens øvrige Huuse, den nordre Deel af Staburet og det lille Kammer i Sæteren. Endvidere istykkerhugget tørt Brænde til Fornødenhed, samt fælle med Gaardbrugeren fornødent Rum i Kjelderen under den gamle Hovedbygning.

2. Af Laaven 8 Tønder godt Byg. Tønden skal holde 20 Sættinger og være vegtig 5 Vager; 1 Tde Rug eller om Føderaadsfolkene finde for godt, da 8 Sættinger Erter, der afgaaer af Rugen, et Maal Byg, der kan tages, hvor Føderaadsfolkene vil undtagen i sidste Aars høstpløie; et Slaatemaal Engeland i Agerjordet paa den nordre Side nedenfor Heggegaden; ¼ Maal i Gaardens Potetsager og den nedre Kalhave med fornøden Gjødsel. - I Sæterløkken skal Føderaadsfolkene have 1 Mæling nedenfor Høladen, til hvilken Mæling de skal have fornødent Vand og 8 Las Gjødsel. Føderaadsfolkene skulle frit faae sit Korn malet paa Gaardens Møllebrug i Engeaaen, og naar Føderaadsfolkene ikke selv kunne tørke og male sit Korn skal dette uden Udgift for dem besørges af Gardbrugeren.

3. Fødes, røgtes og stelles forsvarlig saavel hjemme som i Sæteren 3 Kjør og 6 Sauer; Lammene følge Moderen til næste Høst. Bumaden skal af Brugeren pyntes vel og hjembringes for Føderaadsfolkene.

4. 3 Btt saltet Flæsk, 2 Btt Sild, 1 Btt Tørfisk, 2 Skjepper Salt samt 1 Btt samfængt Hampetoe og til Slagt et 2 a 3 Aars gammelt Nød.

5. Hest til fornødent Brug naar forlanges.

6. Ret til at tage Evningsved af Bjerk i Gaardens Jorder og til at hugge 200 Kjærve Løv paa Hjemsæteren eller i Gaardens Skovteig ligesom fri Havn til de Kreature, de selv føde, med Gaardbrugerens Kreature, saavelsom Ret til at have en Kopgris og om de vil 1 Koe hjemme om Sommeren.

7. Fornøden Opvartning i Alderdommen og paa Sygesengen og efter Døden en Kristsømmelig Begravelse.

8. Naar den ene af Føderaadsfolkene ved Døden afgaar bortfalder af dette Føderaad: Føde og Rygt til 1 Koe og 2 Sauer, 2 Tdr Byg, ½ Tde Rug, 1 Btt Flæsk, 1 Btt Sild og 1 Skjeppe Salt. Endvidere Engelandet i Sæteren og Agermaalet hjemme paa Gaarden samt det halve af Slagtenødet, dog skal Føderaadsfolkene have al indmaden.

Ovennævnte Føderaad ansætte vi efter vort bædste Skjøn til en Verdi af 300 Spd for 5 Aar. Det brugende Føderaad er for samme Tidsrum ansat til 20 Speciedaler.

Thingstedet Jevne, 10de Decbr. 1855.

Ole Franssen

Til Vitterlighed:

Lars Ledom(?), Iver Enge

beg.m.f.p.

Thinglæst inden Retten ved Høstthinget for Øiers Thinglag den 11de Decbr. 1855, extraheret og protocolleret, hvorhos anmærkes forssavidt af Panteregisteret erfares - følgende uaflyste Hæftelse:

Føderaadsbrev af 30te Septbr. 1822 fra Clemet Olsen til Ole Clemetsen.

Herfor betalt: Skrv - 2

Thl - 100

Anm -50

330 - tre - Speciedaler - treti - Skilling

Randklev

1858 Panteobligasjon på Sørmageli

fra Hans Fredriksen Sørmageli

til Fredrik Larsen Enge

Underskrevne Hans Fredriksen Magelie, erkjender herved af Frederik Larsen Enge at have erholdt tillaans den Summa 350 Spd, hvilke jeg herved forpligter mig at tilbagebetale efter 1/4 Aars Opsigelse, og imidlertid deraf svare aarlig lovlige Renter som erlægges hvert Aars 14de April.

Til Sikkerhed for Kapital og Renter pantsætter jeg herved med 2den Prioritets Panteret, nest efter Obligation til Norges Bank, tilrest min eiende og paaboende i Øyers Prestegjeld beliggende Gaard søndre Magelie Matr.No. 144 af Skyld 2 Daler 4 Ort 14 Skilling, hvilke Eiendom med Huse og alle tilhørende Herligheder skal være et sikkert Underpant indtil Kapital, Renter og mulige Omkostninger sakdesløst er betalt.

Saafræmt Renterne til rette Tid ikke erlægges eller Kapitalen efter Opsigelse ikke betales, skal Kreditor eller rette Vedkommende være berettiget til, uden Søgsmaal eller Dom, at stille Pantet til Auktion paa min Gevinst eller Forlis, for dermed at sige sin Fordring afgjort, og i saatilfælde fraskriver jeg mig min Løsningsret efter Loven.

Det bemærkes videre, at saafremt Renterne ikke betales til fastsat Tid, skal Kreditor for denne have Prioritet i 1 Aars Avling. Dette til Bekræftelse under min og 2de medunderskrevne Vidners Underskrift.

Enge den 8de December 1858. (Sign:) Hans F. Mageli

Til Vitterlighed (Sign:) A.Tande og Ole Olsen ved Enge.

[Dette pantet ble transportert fra Enge til Johannes Rindal i 1890 og obligasjonen ble innløst og avlyst 17.april 1897.

1862 Rodemester Sørli

Med Hjemmel af Lov af 15de September 1851 paragraf 16 og Instruxen for Christians Amts Veibetjente Litra C, 6 beskikkes herved Gaardbruger Hans Fredriksen Sørmageli til Rodemester for Roden No.12 i Øier Formandskabs District og har enhver af denne Rodes Veistykhaver og Veiarbeidere at holde sig ovennevnte Rodemesters Ordre Efterrettelig, ligesom Rodemesteren selv har at overholde Veilovens Bestemmelser.

Lillehammer 12.Mai 1862 (Sign:) O.Meyer, Veiinspectør.

Ovenstaaende Rode No.12 er tillagt følgende Gaardbrug:

LøbeNo.- Brugsnavn – Skyld i Spd-Ort-Skilling

152a Brubakken nedre 0-2-2

137 Glomstad nedistuen 5-2-10

138 Enge 12-0-6

145b Veslesæterløkken 0-0-17

139 Vedum 10-4-19

140 Lysbakken 3-0-2

141 Bakkestuen 0-1-9

142 Nordmagelie 12-0-6

143 Midtmagelie 6-2-21

144b Sveen 0-1-19

144a Sørmagelie 2-4-10

144aa Sørmagelihagene 0-1-9

144c Støkket 0-0-21

145 Ledum 3-3-11

144d Haltdalen elh. Skindet 0-2-17

144aaa 2 Jordstøkker af Sørmagelie 1-3-16

144c? Engelandet Sveen 0-2-22

146 og 147 Flatemoe 7-4-18

148 Loqvam 4-0-13

155a Poulsrud nordre 0-4-2½

155aa Poulsrud nordre 1-3-5½

155aaa Poulsrud nordre 0-4-3

155b Poulsrud søndre 0-3-6

155bb Poulsrud søndre 0-3-6

155bbb Poulsrudmoen 0-1-8

155c Lilleødegaard 0-1-4

155d Myhrliuenget 0-1-23

157 Rommengaard 4-4-16

156 Kappelrud 1-1-21

158 Sprækkenhuus 5-2-10

159a Høilien nordre 1-0-20

159b Høilien søndre 0-3-15

159c Høilijordet 0-1-11

Udleveret den 6te Mai 1862 efter samme Dag at være bekjendtgjort ved Tretten Annex Kirke. Veiinstruxen bliver at afhente hos den forrige Rodemester.

(Sign:) J.E.Jevne.

1863 Panteobligasjon øvre Glomstad (original Øvre Glomstad)

Panteobligation.

Jeg underskrevne Ole Clemmetsen Glomstad erkjender herved at have erholdt tillaans af Iver Nielsen Enge den Summa 1200 Spd. hvilke tolv Hundrede norske Speciedaler jeg ved denne Obligation forplikter mig til at tilbagebetale efter et fjerdings aars foregaaende Opsigelse fra en af Siderne; saa betaler jeg ogsaa saalenge Gjelden vedvarer lovlige Renter af Summa, hvilke erlægges til hvert Aars 14de April.

Til Sikkerhed for skadesls Betaling af Kapital med Renter, gives Kreditor og senere retmessige Eiere af denne Pantefordring 1ste Prioritets Panteret i mine eiende Gaardsbrug Glomstad øvre og Hujord nordre i iers Præstegield Matr No nyt 86, gammelt 81 og 80, Løbe No 135 og 136, af ny Skyld tilsammen 7 Daler 4 Ort 18 Skilling, med paastaaende Huusebygninger og tilhørende Herligheder og Rettigheder, af hvad Navn nævnes kan Hjemme og til Fjelds.

Endelig skal saafræmt Renter ikke erlægges til fornævnte Tid, den hele Kapital være forfalden til Betaling og Kreditor da, saavel som naar selve Kapitalen ikke efter Opsigelse i rætte Tid tilbagebetales, uden foregaaende Lovmaal og Dom være berettiget til, at stille Pantet til Auktion, til fyldestgjørelse for sin fordring; hvorfor jeg fraskriver mig den mig i Lovgivningen tillagte Løsningsret.

Enge den 13de April1863.

Ole Chlemetsen Glomstad med ført Pen

Til Vitterlighed:

A.Tande

Christian Olsen paa Enge, med ført Pen

Læst inden Retten paa Maanedsthinget for Øier og Ringeboe Thinglag den 17. Juni 1863, medbørlig extraheret og protocolleret, hvorfor efter Panteregisterets Udvisende anmærkes som Hæftelser paa de pantstillede Eiendommene.

Paa LN: 135 Glomstad.

1.Føderaadsbrev af 30.Septembr 1822 fra Clemet Olsen til Ole Clemetsen og Kone.

2.Deklaration fra Ole Clemetsen af 2. Decembr 1811 om at Odel skal hvile paa Eiendommen.

3.Føderaadsbrev, dateret og thingl. 13. Februar 1860 fra Ole Clemetsen til Rakel Mikkelsdatter, hæftende tillige paa LN: 136 Hujordet.

Paa LN: 136 Hujordet.

4. Det oven under N:3 anførte Føderaad.

Herfor betalt.

For Thinglæsning - 2 Spd

"Anmærkning - 96 s

2 Spd 96 s To Speciedaler nitisex Skilling

G.Kallenborn

Ovenanførte Obligasions paalydende beløb 1200 et tusinde og to hundrede Spesiedaler med Renter Transporteres og overdrages hermed til Frederek Larsen Enge til ferdiige sesion og Er inden da jeg i dag i følge skrevedt Skifte har erholdt Fuld motatte efter over enst Komst.

Enge den 9de December 1868

Goro E. Enge med f. p.

som vidner

I.Løsnæs

Erick N. Biørge

Undertengne har erholdt Renter der af denne Obligation til 14 - fjortende April 1876.

F.Enge

Undertengne har erholdt Renter til 14 fjortende April 1878.

Enge den 15.mai 1878.

F.Enge

Renter er betaldt til 14de April 1879 og 1880.

F.Enge

Renter er betaldt til 14 April 1881 og 1882 og 1883.

Enge den 12 April 1884.

F.Enge

Nærværende Panteobligation med dens paalydende sum transporteres og overdrages herved til Iver og Kristian Fredriksønner Enge med fuld Ræt og Rettighed, samt Renter fra dato.

Enge 14de April 1883.

F.Enge

Som Vidner:

Laurits Enge

Gunda Enge

Nærværende Obligations paalydende Summa 1200 Spd - 4800 Kroner er os med Renter idag betalt og hvorfor qvitteres, -

Øier den 8de Februar 1887.

Iver Enge - Kristian Enge

Som Vidner: J.L.Wedum - Johanne Enge

Vi underskrevne kan herved bevidne at Goro Enge er Enke efter Iver Enge, ligesom ogsaa at Fredrik Enge er gift med Iver og Goro Enges eneste Datter og Arving.-

Tretten den 11te Februar 1887.

Joh.Hansen - J.L.Wedum

Aflæst inden Retten ved Mellem Gudbrandsdalens Sorenskriveris Extrathing den 5 Marts 1887, behørig extraheret og protokolleret samt udslettet.

Herfor betales 4 - fire - Kroner til Statskassen.

Martin Beer

1864 Skjøte fra Jørgen Johannesen til Mikkel Klemetsen Glomstad på Simengard som Jørgens kone Anne Fransdatter overtok i skifte 1841 etter hennes første mann Jens Larsen, 785 spesiedaler. Heftelser: Skifteutlegg til Anne Jensdatter Simengard og panteobligasjon til Anne Olsdatter Strand, Storelvdal.

Panteregisteret på Simengard viser ellers:

1807 - Skjøte fra Lars Guttormsen

1822 - Panteobligasjon fra Anders Larsen til Norges Bank

1832 - Skiftebrev etter Anders Larsen

1841 - Skiftebrev etter Jens Larsen

1854 - Panteobligasjon fra Jørgen Johannnesen til Anne Olsdatter Strand, Storelvdal

1864 - Føderådskontrakt fra Mikkel Klemetsen Glomstad til Jørgen Johannesen og kone Anne Fransdatter

1864 Branntakst nere Glomstad

Taxt over de Huse som Ole Fransen Glomstad har ladet antegne og assurere i Thrøttens Brandforsikringsselskab paa sin eiende Gaard nedre Glomstad og Sæter, nemlig:

1. Hovedbygningen - 200 Spd

2. En Stuebygning ovenfor den første - 60

3. En Stuebygning øverst i Gaarden - 130

4. Et lidet Stabur el. Bo - 15

5. Hestestalden - 45

6. Fæhuset med Saufjøs - 60

7. Kornladen - 70

8. Staburet med tvende Rum - 30

9. I Sæteren Ildhus med Bo - 35

10.- do- En Vinterstue - 10

Tilsamen 655 Spd - Skriver sexhundrede femti og fem Speciedaler

Paa Brandselskabets Vegne erklærer Undertegnede, at da Ole Franssen nedre Glomstad har ladet sine Huse paa sin eiende Gaard Glomstad Taxere og samme Taxt specifiseret antegne i Selskabspro­tokollen, saa lover og forsikrer dette Selskabets ham Erstatning efter denne Taxt og Selskabets Love ifald Ildevaade skulde foraarsage Skade enten paa alle eller nogle af dem.

Tande den 16de Februar 1864.

A Tande

f.t. Selskabets Formand

Sognemænd

O Prestegaarden

C Hjelmstad

1865 Huusmandscontract

for Jacob Christensen på pladsen Lillevangen under Gaarden Nordre Johnsgaard i Øiers Prestegjæld. Ifølge Bestemmelserne i paragraf 1 i Lov af 24. Septh. 1851 har Undertegnede Eier af Gaarden Johnsgaard oprettet Contract med Jacob Christensen angaaende Brug og Beboelse af Pladsen Lillevangen paa følgende Vilkaar:

1. Den aarlige Afgift af Pladsen skal være betalt inden hvert Aars 1. Januar med 4 Spd – fire Speciedaler.

2. Pladsen skal dyrkes vel og ikke forringes hverken paa Huuse eller Jordvei. Afgrøden maa ikke sælges eller bortføres derfra, og den samlede Gjødsel altid forblive paa Pladsen.

3. Huusfolkene maa ikke give eller tillade nogen Ophold i Huset uden Eierens tilladelse Villige.

4. Til Brænde maa alene tages Quist og Stubber saavelsom det som bliver liggende paa marken efter Løvhugst og Riisbruud. Af færske Træer maa intet tages uden efter Udvisning og det alene til huusenes Reparation og Gjærdernes Vedligeholdelse. Bar til Kreaturføde tillades det at tage, dog saaledes at intet Træ ned- eller afhugges, men afquistes af Træerne, og det saaledes at Træerne ikke beskadiges, og maa intet Træ quistes høiere end 3 Alen fra Roden. Løvhugst forbydes aldeles. Til Riisbruud og Løvtag vil blive udstukket et Stykke, eller om dette ikke skulde findes hensigtsmæssigt, da tillades ham efter Udviisning at hugge 2 Læs Riis og 200 Kjærve Løv paa Gaardens øvre Skovteig, af dette maa intet bortføres af Skoven førend det er foreviist Huusbonden.

5. Huusmanden og hjemmeværende Børn skal være forpligtet med den af paragraf 16 citerede Lovbestemmelse omhandlede Indskrænkning i egen Person strax efter tilsigelse at forrette hvorsomhelst og hva Slags Arbeide han eller de bliver anviste med 8 – åtte – Skilling dagen fra 14. April til 14. Octbr. undtagen i Slaataannen 12 s er tolv Skilling dagen, saavelsom for hvert Maal at skjære som hver Mæling at slaae 16 s er sexten Skilling.

6. I Tilfælde af at Pladsens Huuse, Gjerder eller Jordvei i nogen Maade bliver forringet skal Huusmanden erstatte den skete Skade efter uvillige Mænds Skjøn, samt alle deraf flytende Omkostninger skadesløse.

7. Skulde Eieren finde forgodt enten at bruge Pladsen selv eller at ville overlade den til en anden, da skal Jacob Christensen, hans kone og Børn være forpligtede til under udkastelse og uden videre Lovmaal og Dom at fraflytte og ryddiggjøre den til Lovens næste Faredag, efter at han 29. September er bleven udsagt, uden nogensomhelst Erstatning for mulig gjorte Forbedringer. Skulde Opsidderen ville fraflytte Pladsen skal han frasige sig Pladsens Brug inden 29. September. I Begge tilfælde kan eieren tage Pladsens Huse og Jordvei til frit Brug og Benyttelse næst følgende 14. April.

8. Ved Bestemmelsen af Vederlaget for denne Pladsens Besiddelse er taget Hensyn til (om end skjønt det er en gammel Plads) at den trænger Forbedringer.

9. For nye Huuse som med Huusmandens Samtykke opføres og som erholdes Bygningsfang i Huusbondens Skov er ikke Huusbonden forpligtet til i Tilfælde af at Contracten ophører at give Huusmanden eller dennes Bo eller arvinger nogen Godtgjørelse. Har Huusmanden udenfor det her anførte opført noget Huus – Forholdes efter Paragraf 13 litr. b, i anførte Lov af 24. Septbr. 1851.

10. Fæstet paa Pladsen forbrydes i alle de paragraf 10 i nævnte Lov omhandlede Tilfælde.

Disse Vilkaar Vedtager jeg Jacob Christensen i alle dele til Opfyldelse og Efterlevelse. Af dette Dokument beholder enhver af os et Exemplar, da2 eenstydende er udstedt.

Johnsgaard 28. Septbr. 1865. M.Johnsgaard. Jacob Christensen m.f.p.

Til Vitterlighet om Underskrifterne, samt at Contractens Indhold er Partene bekjendt. Matheas Johnsen Christen Gulbranden.

1865 Besetninger og avlinger på garder på Nord-Tretten

For husdyr viser tallet antall.

For tørrvarer viser tallet antall tønner. Ei tønne potet er 100 kg, korn ca 140 liter.

119 Stav - storfe7 får2 geit16 svin2 hvete¼ bygg5 blandkorn1 potet5

119? Bådstølykkja

119x Kveinnstugua - storfe1 geit5 bygg½ potet1

119y Grøndokka - storfe1 geit5 bygg½ potet2

120 Bådstø - hest1 storfe4 får1 geit12 bygg2 blandkorn3 potet4 + føråsfolkene storfe2 geit1

121 Tutrud nedre - storfe4 geit7 bygg1 blandkorn1 erter¼ potet3

122 Tutrud øvre - storfe4 får3 geit5 bygg1 potet2

123x Svehaugen - storfe1 geit4 bygg½ potet½

123y Svehaugen - storfe5 får6 geit2 bygg1½ blandkorn½ potet2

123z Svehaugen, under - geit2

124 Tårstad - hest4 storfe28 får13 geit28 svin3 rug½ bygg10 blandkorn3 erter½ potet10

124x Tårstad, under - storfe4 geit3 bygg1 potet2

124y Borkrud - storfe3 får2 geit4 bygg½ blandkorn½ potet2

124z Tårstadhågån - storfe2 geit4 bygg½ potet1

125a/128 Hjelmstad og Steinsåker - hest4 storfe24 får13 geit13 svin3 rug½ bygg8 blandkorn1 erter½ potet8

125b Hjelmstadstugua - hest1 storfe10 får7 bygg2 blandkorn½ erter¼ potet2

125x Dokka - storfe2 får2 geit2 bygg½ potet1

126 Tandlykkja - storfe4 geit10 bygg1½ blandkorn½ potet3 + log.skomaker storfe1

127/129 Tande med Gruvla - hest8 storfe35 får22 geit22 svin8 rug1 bygg9 blandkorn4 erter1 potet10

127x Tandhågån - storfe2 får2 geit2 bygg½ blandkorn½ potet1

127y Sandbakken - storfe2 får2 geit3 bygg½ blandkorn½ potet1

127z Krukhaugen - storfe2 får1 geit3 bygg½ blandkorn½ potet1

130 Klæva - hest4 storfe33 får19 geit10 svin4 rug½ bygg11 blandkorn3 erter½ potet8

130x Midtmoen - geit4

130y Klævamoen - hest1 storfe8 geit6 svin1 bygg2 erter⅛ potet2

130z Klævamoen - storfe2 får2 geit7 bygg½ potet1 ½

130æ Klævahågån - storfe2 får2 geit3 bygg½ blandkorn½ potet1

131 Glømme - hest8 storfe47 får25 geit19 svin8 rug¾ bygg15 blandkorn8 erter1 potet6

131æ Mågålihågån - storfe3 får1 bygg½ potet1

131ø Mågålihågån - storfe1 geit4 bygg½ potet1

132 Jonsgard søndre - hest3 storfe22 får14 geit10 svin3 rug⅜ bygg6½ blandkorn2 erter⅜ potet7

132x Jonsgardsvangen - storfe3 får1 geit3 bygg⅝ potet1 + Anne Kristensd geit2

133/134 Jonsgard nordre med Hujordet - hest3 storfe27 får11 geit19 svin4 rug½ bygg9 blandkorn2 erter½ potet8

133x Hujordsstugua - storfe4 får2 geit5 bygg6/8 potet1½

133y Veslvangen - storfe3 geit4 bygg⅝ potet1

133z Jonsgardsvangen - storfe3 geit4 bygg⅝ potet1

135/136 Glomstad øvre med Hujordet - hest2 storfe26 får13 geit13 svin2 rug⅜ bygg6 blandkorn2 erter¼ potet5

135x Glomstadhaugen nedre - storfe3 får1 geit2 bygg⅜ potet1

135y Glomstadhaugen øvre - storfe3 geit3 bygg⅜ potet1

137 Glomstad nedre - hest3 storfe18 får11 geit1 svin1 rug¼ bygg5 blandkorn1 erter⅜ potet4

137x Glomstadjordet - storfe2 får2 geit2 bygg½ potet½

138/145 Engje med Veslseterlykkja - hest4 storfe36 får20 geit12 svin5 rug½ bygg10 blandkorn2 erter1½ potet6

138x Engjehågån - storfe4 får1 geit5 bygg⅜ potet½

138y Engjejordet - storfe3 får1 geit2 bygg½ potet1

139 Veem - hest4 storfe32 får18 geit10 svin3 rug½ bygg10 blandkorn3½ erter¾ potet6

139x Veemsstugua - storfe5 får2 geit3 bygg1 potet1

139y Veemsbreinna - storfe2 får1 geit4 bygg¾ potet¾ + Ole Svendsen storfe1 geit2 bygg¼ potet¼

139z Rogsvea - storfe2 får2 geit4 bygg⅜ potet⅝

139æ Bakkesvea - storfe1 får2 geit4 bygg¼ potet½

140 Ljøsbakken - hest2 storfe16 får11 geit20 svin2 bygg3¼ blandkorn½ erter¼ potet2¼

140x Bakkesvea - storfe1 bygg⅛ potet¼

140y Bakkesvea nordre - får2 geit6 bygg¼ potet⅜

141 Bakkestugua - storfe5 får4 geit2 bygg1 potet1 ¼

141x Bakkestugua øvre - storfe1 får2 bygg¼ potet½

142 Mågåli nordre - hest3 storfe32 får22 geit18 svin5 rug¼ bygg9 blandkorn1 erter⅛ potet3

142x Brudal - hest1 storfe1 geit2

142y Brottet - storfe3 geit3 bygg1 potet½

142z Mågålihågån - storfe2 får2 geit4 bygg1 potet½

142æ Hågåroa - storfe2 geit6 bygg½ potet½

142ø Nordjordet - storfe4 får6 bygg¾ potet½

143/144b Mågåli midtre med Sørmågålisvea - hest2 storfe21 får16 geit8 svin4 bygg6 blandkorn1½ erter½ potet4

143x Bergjesvea - storfe3 får4 geit3 bygg¾ potet½

143y Midtmågålihågån - storfe2 geit4 bygg½ potet½

143z Skråningstugua

144 Sørmågålisvea ubebodd matrikuleret engeland som drives som underbruk

144a Mågåli søre - hest1 storfe8 får7 geit6 svin1 bygg3 blandkorn1½ erter¼ potet4

144c Stykkjyet - storfe1 får2 geit2 bygg¼ potet¼

145a/144de Leem m/parter av S.Mågåli/Haltdalen - hest1 storfe5 geit3 rug⅜ bygg6 blandkorn1½ erter½ potet6 selger avlingen

145x Leemshågån - storfe3 får2 geit1 bygg¾ potet1

145y Sagaudden - storfe1 geit3 bygg¼ potet½

146/147 Flåtåmo med Rønningen - hest3 storfe22 får14 geit18 svin4 rug½ bygg6 blandkorn1 erter½ potet5

146x Flåtåmostugua - storfe2 får2 geit1 bygg½ potet1

146y Flåtåmorønningen - storfe1 får2 geit1 bygg¼ potet½

148 Laukam - hest1 storfe13 får8 geit8 svin2 rug¼ bygg3 blandkorn1 erter¼ potet4

149 Børkje nordre - hest2 storfe22 får10 geit7 svin3 rug⅜ bygg7 erter½ potet5

149x Børkjerønningen - storfe2 får2 geit4 svin1 bygg⅝ potet1

149y Kålåbekken - storfe1 får1 bygg¼ potet½

149z Mortenstugua - storfe1 får2 geit5 bygg¼ potet½

150 Børkje søndre - hest1 storfe12 får6 geit6 svin2 rug½ bygg4 blandkorn1 erter¼ potet3½

150x Sørjordet - storfe1 får1

150y Børkjemoen - får2 geit3 bygg¼ potet½

150z Klevbakken

151 Børkjestugua - hest1 storfe6 får2 geit4 svin1 rug⅛ bygg1 blandkorn½ potet2

151x Moen - geit4 bygg⅛ potet½ + Kari Pedersd geit3 bygg⅛ potet½

152a Brubakken nedre - hest1 storfe5 får5 geit3 bygg1 blandkorn¼ potet1

152b Brubakken - storfe4 får3 bygg¾ potet1 ½

153 Hestneset - storfe5 får3 geit4 bygg½ blandkorn¼ potet2

153x Kommastugua - geit5 potet¼

154a Sandvik - hest1 storfe9 får8 geit6 svin1 rug⅛ bygg2½ erter¼ potet2

154b Erikbakken - storfe4 får3 geit3 bygg1 potet1 ½

154d Sandviksberget - storfe3 geit3 bygg¾ potet1 ½

154x Sandviksjordet - storfe2 geit3 bygg¼ potet1

154y Sandviksmoen - storfe2 får2 potet½

154z Kålåbekken øvre - storfe1 geit1 potet¼

154æ Kleiva - storfe2 får2 geit2 svin1 bygg½ potet1

1867 Pålegg om veg-veglikehold

Til Rodesterne (Rodemesterne?)

Eriik J.Jevne, Johanes T.Bjørge, Elias E.Jahr, Peder O.Haav, Simen G.Lunke, Johanes J.Linløkken, Mons T.Moeshougen, Engebret O.Sandvig og Ole F.Glomstad, og som sendes dem imeelem i den her anførte Orden uden ringeste Ophold.

Som Rodemæsteren haved bekjendt ved dem kommuniserede Skrivelse af 6te f.mnd. fra Amtsveimesteren, skulle de smaae Overskjæringer af Vaarvandet der hist og her forefandtes strax, altsaa inden Vaaraanden, udbedres og den i Veien liggende Jord eller Gjødsel snarest muligt bortskuffes, men at Oprensningen af Grøfter og Afpusningen af Skraaninger kunne henstaae til efter Vaaraanden. -

Dette sidste, nemlig Oprensning af Grøfterne og Stikrenderne og Afpusningen af Skraaningerne, er det saaledes jeg herved gjentagende vil bringe i erindring, og som Rodemesteren erfarer for sit Vedkommende ville besørge hastigst muligt over Pindsen og om gjørligt inden 16de Dennes. -

Det forventes tillige, at der under det same paasees, at senere Overskjæringer ved Vaarvandet udbedres ved paa de saadane Steder at paalægge Fyld, ligesom at Gruus paalegges der hvor Daalper eller Fordybninger i Veien forefindes fremkaldte ved Hjulspaarerne. -

Forøvrigt bliver den heele Veibane at frigjøre for Smaasteen og deslige ved Rakning af Veien, saaledes tillige for bar og flis m.m. der enda kan være henliggende efter Vinteren.

Jevne den 6te Juni1867. J.Jevne

1874 Dette året tok Amund Tande til orde for at grunneierne skal ærklære seg villige til å avstå grunn til Gudbrandsdal-Romsdalsbanen, som Amund vurderer som Norges framtidige Hovedstambane. Da hadde han allerede kjempet i mange år for saken. Han formulerte seg slik: - «at Folk ogsaa i vort Land begynder at skatte Betydningen af Udviklingen og Lettelsen af vort Kommunikationsvæsen, som i saa udstrakt Almindelighed udvikler Næringsveiene og befordrer Folkets og det hele Lands Velstand.» Hans strategi ble endret undervegs, avhengig av hvordan arbeidet fra sentralt hold med planene forelå. Da linjen til det Nordenfjelske gjennom Østerdalen ble framlagt ble det lagt fram solid argumnetasjon fra Tande på at dette er feil dal. Kommunikasjon ble et nøkkelbegrep for ham. Veg over til Østerdalen fra Tretten ble ei sak han kjørte hardt på. Denne kampen ble kjempet forgjeves. Med jernbanen ble han og de andre som kjempet etterhvert bønnhørt. Men det skulle ta mange år, og han fikk ikke oppleve det. Han døde i 1885. (med henvisning til: Amund Tande: Levnedsbeskrivelse, 1877)

1876 Gavebrev på Nere Glomstad

Herved tilkjændegøre vi undertegnede føderaadsfolk, Klemet Fransen Glomstad og Rakel Eriksdatter Glomstad at være enige om, at oprette nedestaaende Gavebrev til Pigen Mathea Jørgensdatter Simengaard.

Ovennævnte Pige Mathea Jørgensdatter for i en Tid af circa 9 Aar været i vort Huus og har i al denne Tid opført sig til vor største Tilfredshed, og da hun tillige er man - Klemet F. Glomstads Søsterdatter, saa er det vor enstemmige Villie, at nævnte Pige Mathea Jørgensdatter - noor en af os afgaar ved Døden - udbetales forlods af vores Bo 100 Spd. siger og skriver eet Hundrede Speciedaler -.

Men vi forvente og haabe, at Mathea til Hygge for os begge vil forblive i vort Huus saalænge til hun ved et muligt Giftermaal maate nødsages til at forlade os.

Det ovennævnte Beløb 100 Spd. betragtes naturligvis ikke som nogen egentlig Betaling for den Tid hun har været hos os eller som Godtgjørelse for den Tid som hun muligt vil komme til at forblive i vort Huus, men derimod som en ligefram Gave og som Erkjendtlighed for den Kjærlighed og hygge hun har bevist os.

Saaledes forvente vi at denne vor Bestemmelse opfyldes, og underskrive vi ogsaa derfor dette vort Gavebrev i 2de Vitterligheds Vidners Overvær.

Glomstad den 10de Januar 1876.

Rakel Eriksdatter m.f.p.

Klemet Fransen Glomstad m.f.p.

Som Vitterlighedsvidner:

Gudbr.Manstad

F.Enge

1879 Panteobligasjon (original Øvre Glomstad)

Jeg underskrevne Enken Johanne Samuelsdatter Glomstad erkjender herved at have erholdt til laans af Fredrik Larsen Enge den Summa Kr. 1400,00 hvilke fjorten Hundrede Kroner jeg ved denne Obligation forpligter mig til at tilbagebetale efter et Fjerdingaars foregaaende Opsigelse fra en af Siderne, saa betaler jeg ogsaa saa lenge Gjælden vedvarer lovlige Renter af samme, hvilke erlegges til hvert Aars 14de April.

Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital med Renter, giver Kreditor og seinere retmessige Eiere af denne Pantefordring 2den Prioritets Panteret i mine eiende Gaardsbrug Glomstad øvre og Hujord nordre i Øyers Prestegjeld Matr.No nyt 86 gammelt 81 og 80 Løbe No 135 og 136 af ny Skyld 7 Daler 2 Ort 12 Skilling med paastaaende Husebygninger og tilhørende Herligheder og Rettigheder af hvad Navn nævnes kan hjeme og til Fjelds.

Endelig skal saafremt ikke Renter erlægges til den fornævnte Tid den hele Kapital være forfalden til Betaling og Kreditor da, saavel som, naar selve Kapitalen ikke efter Opsigelse i rette Tid tilbagebetales uden foregaaende Lovmaal og Dom være berettiget til at stille Pantet til Auktion, til Fyldestgjørelse for sin Fordring, hvor hos jeg fraskriver mig den mig i Lovgivningen tillagte Løsningsret.

Enge den 14de April1879.

Johane Samuels d Glomstad

Til Vitterlighed:

Erik Klemetsen Bjerkestuen med Wærge m.i.p.

Erik Kleve

Engebret Pedersen paa Enge

Læst inden Retten ved Extrathing for Mellem Gudbrandsdalens Sorenskriveri den 5.Mai 1879, vedbørligen extraheret og protokolleret, hvorhos efter Panteregisternes Udvisende anmærkes: Paa L.no 135 af Skyld 6 Daler 2 Ort 21 S:

1. Føderaadsbrev af 30.September 1822 fra Klemet Olsen til OleKlemetsen og Kone.

2. Declaration fra Ole Klemetsen af 2.December 1811 om at Odelskal hvile paa Eiendommen. Paa Le.no 135 fælles med Le.no 136 af Skyld 1(7?) Daler 10 Ort 21 S

1. Føderaadsbrev dat og thingl. 15.Februar 1860, fra Ole Klemetsen til Rakel Mikkelsdatter.

2. Obligation af 13 April, thingl 17 Juni 1863 fra Ole Klemetsen til Iver Nielsen Enge for 1200 Spd.

Herfor betales: for Thingl Kr 4,00 og Anm. 2,00 (til sammen) Kr 6,00 sex Kroner, idet bemærkes, at der af Panteregisterne ikke kan erfares, at Johanne Samuelsdatter har nogen thinglæst Hjemmel paa disse Eiendomme.

H.Kallenborg

Renter er betaldt til 14de April 1881. F.Enge

Renter er betaldt til 14de April 1882 og 1883

Enge den 12te April1884 F.Enge

Nærværende panteobligation med dens paalydende sum transporteres og overdrages herved til Iver og Kristian Fredriksønner Enge med fuld Ret og Rettighed, samt Renter fra dato.

Enge 14de April 1883. F.Enge

Som Vidner:

Laurits Enge

Gunda Enge

Nærværende Obligation paalydende Summa 1400 Kroner med Renter er os i dag betalt, og hvorfor qvitteres og leveres Obligationen saaledes til Afløsning.

Øier den 8de Februar1887

Iver EngeKristian Enge

Som Vidner:

J.L.Vedum

Johanne Enge

Aflæst inden Retten ved Extrathing for Mellem Gudbrandsdalens Sorenskriveri den 5.Marts 1887, behørig extraheret og protokolleret samt udslettet.

Herfor betales til Statskassen 2 - to - Kroner. (sign.?)

1879 Beskrivelse af Øiers Statsalmenning. [Avsluttet 1879]

Denne Almenning findes ikke nevnt i Matrikulen af 1723, hvorimod de under samme beliggende Fiskevande ere anførte som Kongens saavel i denne Matrikul som i den i Professor Auberts “Bidrag til Kundskab om Almenningerne“ (Særtrykk Side 24—30) indtagne “Spesifikation“ over de Almenninger og Fiskevande i Akershus Stift, der trods Auktionssalgene af 1726 skulde forblive udsolgte. Heller ikke i Foged Prams Beskrivelse af 1738 findes Almenningen nævnt. Foged Lyng har derimod medtaget den under de af ham beskrevne Almenninger, og i hans Befaringsforretning af 11te August 1800 benævnes den udtrykkelig “Konge-Alminding“; men Lyng tilføier, at “den ikke er skyldlagt, men endel derudi værende Fiskevande, som herefter blive at anføre, ere skyldlagte.“

Der udtaltes allerede dengang fra Almuens Side den Formening, at Almenningen skulde tilhøre Bygden. Almenningen blev ogsaa i den første Tid efter Almenningslovens Istandbringelse behandlet som Bygde-Almenning; men i Aaret 1870 blev den efter Indre-Departementets Ordre taget under Bestyrelse som Stats-Almenning, — dog under Forbehold fra Almennings-Bestyrelsens Side om, at hermed intet skulde være afgjort med Hensyn til Eiendomsretten til Almenningen.

Angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt denne Almenning er Stats-Almenning eller Bygde-Almenning, har Kommissionen udførligen udtalt sig i Skrivelse til det Kongelige Indre-Departement af 15de August 1876, til hvilken Skrivelse her henvises.

I Henhold til Kommissionens i denne Skrivelse udtalte og af Departementet tiltraadte Anskuelse, at Almenningen tilhører Staten, er Øier Almenning overensstemmende med det nevnte Departements Skrivelse til Kommissionen af 22de Juli 1878 af Kommissionen bleven behandlet og mærksat som Stats-Almenning.

Almenningens Grændser fastsattes paa Grundlag af Foged Lyngs Befaringsforretning og andre til Kommissionens Raadighed staaende Dokumenter (i Særdeleshed Udskiftningsforretninger og Karter) samt i Henhold til de Oplysninger, som erholdtes dels under Kommissionens Befaringer af Almenningen fra 20de—24de Juli 1875, fra 21de—23de August samme aar og den 16de September 1878, og dels under Forhandlinger med Almenningsbestyrelsen i Møder den 11te September 1878 paa Formo i Øier og 16de September samme Aar paa Li-Sæter samt ved Vidneførsel paa Hunner i Øier den 9de August 1875 og paa Li-Sæter den 16de September 1878, saaledes*):

Fra Eldaahøiden (1), hvor Ringebo Østfjelds og Imsdals Stats-Almenninger modstøde (se herom det under Beskrivelsen af de nævnte Almenninger anførte), gaar Grændsen i syd-syd-ostlig Retning til Lyngkampen (2) og derfra i lidt mere sydlig Retning til en Sten, mærket Ö og R (med 1866 under streken) paa Rauhaugen eller Kotofjeld (3), — paa hele Strækningen modstødende Stor-Elvedalens Præstegjeld. Fra Rauhaugen gaar Grændsen, modstødende Ringsakers Præstegjeld, til en lignende Mærkesten paa Madfarhaugen (4) og derfra, over Holmerne i Rensjøen, bent

til Kværnskaret under Næverfjeld (5) og videre i næsten samme Retning til en ved Foden af en nedenfor Kværnskaret værende Ur opsat Kronrøs (6). Fra Madfarhaugen indtil dette Punkt modstøder Faaberg Præstegjeld. Fra sidstnævnte Punkt følger Grændsen Øiers Hjemraster, i det store taget i nord-nordvestlig Retning indtil Ringebogrændsen. Mellempunkterne paa denne Strækning, regnede fra Syd mod Nord, ere: Hunners Nyløkke paa SlaaSæteren (7), Lilleslaaen (8), Lunnested ved HunnersæterVeien (9), Faldberget (10), Kringelaasen (11), en Haug op for Mo Sæter (12), Moseberget (13), Moksjø-Oset (14), Præststenen paa KløvstenSletten (15), (angaaende Grændsen mellem de 2de sidstnævnte Punkter henvises til Kommissionens Skrivelse til FinantsDepartementet af 13de Mai 1879 og Departementets Svarskrivelse af 29de August 1879), Brynsaavadet eller øvre Bergsaavad (16), Lortpusset (17), Grønslaabakken (18), Pølvadet (19), høieste Hundbergslien (20) (se Forh.-Prot. Side 225), vestre HundTjerns søndre Bred (21), Veslesæterhaugen (22), Sammenløbet af Kalvbækken og Moksa (23), Brændhaugen (24), Bakkestumyren (25), og endelig Tretteslaaen (26) — 125 Alen ned og vest for en større Mærkesten der —, hvor Ringebo Præstegjeld modstøder.

Fra Tretteslaaen gaar Grændsen i østlig Retning over Trehaugene (27), Knapslaaberget (28) og Kværnkloberget eller Kvanklovberget (29), til Tyvekampen (30), — paa denne Strækning mod-stødende først Fodvangs Hjemraster indtil Knapslaaberget og derfra til Tyvekampen en Fællesstrækning, tilhørende Opsiddere i Fodvang,

Fra Tyvekampen gaar Grændsen til Sammenløbet af Tver-Aaen og Vesle-Tromsa (31), derfra langs Tver-Aaen til dens Sammenløb med Hjellebækken (32), derfra op paa Høitinden eller Høisete (33), og endelig til Udgangspunktet Eldaahøiden.

Paa Strækningen fra Tyvekampen til Eldaahøiden modstøder Ringebo Østfjelds Almenning.

Med Hensyn til den oven anførte Grændse mellem Almenningen og Øiers Hjemraster — fra Punkt No. 6 til No. 26 — skal endvidere bemærkes:

a) Grændselinierne ikke ere rette mellem efternævnte Punkter:

1) Punktet i Faabergsgrændsen (6) og Hunners Nyløkke (7), idet den her gaar i en bøiet Linie langs Foden af Fjeldet eller Uren.

2) Mellem Lilleslaaen (8) og Moksjø-Oset (14), paa hvilken Strækning den først følger HunnerSæterveien indtil Lunnestedet og derfra gaar under Faldberget til Kringelaasen og videre langs Skovgrændsen til Haugen op for Mo Sæter, hvorfra den gaar i en svag Bue til Moseberget og endelig i en mod Sydost bøiet Linie til Moksjø-Oset.

b) At der ved efternævnte Punkter staar gamle Mærkestene: Præstestenen, Lortpusset, Grønslaa-bakken og Pølvadet.

c) At de fra Mærket under Næverfjeld (5) nordover indtil Tretteslaaen (26) modstødende Eiendomme i Øier Hovedsogn og Tretten Annex ere:

Fra Punkt 6 til 7: Slaasætermarken (tilhørende Skolmstad, Bagstad og Hunner).

" " 7 " 8: Ihle, Ihlehaugen og Løvlien.

" " 8 " 12: Grimsrud, Bjørge, Stubberud, Nestingen, Raabøl, Kaldor og Jaer.

" " 12 " 14: Mo-Gaardene.

 " " 14 " 15: Ligrændens Udskiftning.

" " 15 " 16: Bryns-Gaardene.

" " 16 " 17: Vedums-Gaardene.

" " 17 " 19: Gaardene i Midtbygden (Kruke, Revolden, Bergom, Høvre, Bergomshagen, Kværnstuen, Høvreengen og Skaaden-Gaardene m.fl.)

" " 19 " 20: Gaardene i Nordbygden.

" " 20 " 23: Søndre Trettens Sameie.

" " 23 " 24: Nordre Trettens søndre Sameie.

" " 24 " 26: Nordre Trettens nordre Sameie.

Paa samtlige oven anførte 33 Punkter er det opsat Kronrøser, medens der i Linierne mellem dem er opsat ialt 189 Mellemrøser saaledes:

Mellem Punkt No.1—2   13 Mellemrøser.

" " 2—3    25 —

" " 3—4    18 —

" " 4—5    13 —

" " 5—6     3 —

" " 6—7     5 —

" " 7—8     4 —

" " 9—10    3 —

" " 11—12   5 —

" " 12—13   1 —

" " 13—14    5 —

" " 14—15   11 —

" " 15—16   4 —

" " 16—17   2—

" " 17—18   4 —

" " 18—19   4 —

" " 19—20   5 —

" " 20—21   2 —

" " 21—22    2 —

" " 22—23    5 —

" " 23—24    8 —

" " 24—25    9 —

" " 25—26    4 —

" " 26—27    0 —

" " 27—28    3 —

" " 28—29    4 —

" " 29—30    2 —

" " 30—31   1 —

" " 32—33    2 —

" " 33—1     12 —

Det bemærkes, at der ved Moksjø-Oset (14) istedetfor en sædvanlig Kronrøs af Hensyn til Bundens Beskaffenhed er opsat en tømret Varde i Røsform.

Samtlige de anførte Røser ere aflagte paa det af Konduktøren optagne Kart i 1:50000 over Almen-ningen.

Hvor Grændselinierne gaa gjennem Skov, er der desuden ophugget 4 Alen brede Gader helt paa Almenningens Grund.

I Grændsen mod Ringsaker er dog Gaden 6 Alen bred og kun en Halvdel paa Almenningens Grund, idet der her allerede tidligere var ophugget Grændselinie.

De største Vasdrag inden Almenningen ere Moksa og Mo-Elven, der gaa mod Vest til Laugen, og Aasta med Bielve, der gaar mod Sydost til Glommen.

Forøvrigt henvises med Hensyn til Almenningens topografiske Forhold til den Beskrivelse, der ledsager Konduktørens Kart, idet her kun skal bemærkes, at Almenningens største Udstrækning fra Nord mod Syd er omtrent 2 ½ Mil og fra Øst mod Vest omtrent 2 Mil.

Med hensyn til Skovforholdene inden Almen-ningen henvises til Forstmester Barths Indberetninger desangaaende til Indre-Departementet (se specielt de trykte Indberetninger Side 357—358, 388, 398 m.fl. St.)

Inden Almenningen ligger ingen Gaard eller Rydningsplads.

Med Hensyn til Brugsretten i Almenningen er det for Kommissionen oplyst, at denne tilligger Opsidderne paa samtlige Gaarde i Øier Hovedsogn og Tretten Annex paa østre Side af Laugen, hvorhos ogsaa enkelte Gaarde paa Vestsiden i Hovedsognet, som have Sætre i Almenningen, der udøve Brugsret for disse Sætre.

Lignende Brugsret har ogsaa været udøvet af enkelte udenbygds boende, der fra ældre Tid ved Kjøb eller paa anden Maade have erhvervet sig Sætre i Almenningen, — hvorimod til Gjengjæld enkelte i Øier eller Tretten liggende Gaarde, der have solgt sine Sætre i Almenningen, selvfølgelig nu ikke udøve Sæter-Brugsret der.

Mod enkelte af disse udenbygds Folks Brugs-Udøvelse er der dog af de i Almenningen Brugsberettigede gjort Indsigelser, og det blev for Kommissionen oplyst, at der om disse Forhold verserede flere Processer.

Eierne af de til Almenningen grændsende Gaarde Stai og Messelt i Storelvedalen have for Kommissionen gjort Forbehold om at beholde den Ret til at lade sine Heste og Kreaturer havne i Øier Almenning, som de mene at tilkomme ifølge Hævd.

De i Almenningen liggende Sæterbol ere Følgende:

Sætre:  Brugere ^*):

1. Hunner Sæter: Bagstad (2 Opsiddere), Skalmstad, Bjørge (2 Opsiddere), Stubberud, Næstingen, Grimsrud, Løvlien, Ensby, Ensbyløkken, Ihlehaugen, Rogsveen og Rybakken (denne sidste beliggende paa vestre Side af Laugen) — alle af Øier — samt Huse i Faaberg, der benytter det før Gaarden Hunner tilliggende Sæterbol^**), - 15 Brug.

2. Ny-Sæteren: Næstingen, Raabøl, Kaldor, Jaer, Aronsveen, Kalvløkken, Aasletten (af Næstingen), Næstingshagen, Klophaugen og Glotten (de 2de sidstnævnte paa Vestsiden af Laugen) - 10 Brug.

3. Hiten-Sæter: Moug - 3 Brug.

4. Hornsjø (eller Haunsjø Sæter): Li (8 Opsiddere), Øvreli, Bottund, (eller Jøttelstad, Nedre Moug, Holme i Faaberg (bruger Ihles tidligere Sæterbol), hvorhos Kjøbmand G. Larsen paa Lillehammer har kjøbt en Sæterløkke dersteds^***) - 14 Brug.

5. Sjø-Sæter: Næstingsrud (=Fossegaarden), Ødemoen, Haug, Haugen, Strøm, Vigen (der har byttet Sæter med den ene af Opsidderne paa Strøm), Sletmoen, Langsveen, Bagstad, Ødegaard, Svarverud i Faaberg*), samt Veslesletten og Langløkken paa Laugens vestre Side i Øier - 12 Brug. Det af Foged Lyng opgivne Brug “Nystuen“, som skulde sætre her, kjendes nu ikke.

6. Graven-Sæter: Jevne, Flatstylen (paa Laugens Vestside, sætrer for Sundby), Lysgaard i Faaberg - 3 Brug.

7. Aug Sæter: Gillebo (2 Opsiddere), Kruke (bruges nu af Skyberg i Ringsaker; der verserer Proces om Fravigelsen), Mortensveen, Svejordet samt Rusten og Dokken (de 2de sidstnævnte paa Laugens Vestside) - 7 Brug.

8. Brændlien Sæter: Kruke, Strøm (før Vigen), Revolden, Krukhaugen, Kolbu, Hundskjold paa Ringsaker (istedetfor Kjelgaard i Øier) - 6 Brug.

9. Guldbringen Sæter: Bryn (2 Opsiddere), Mokerud, Brynsveen, Skarpjordet og Bergum (før Høvren) - 6 Brug.

10. Lienden Sæter: Moshus, Ihle, Lundgaarden (=Amundhusene) - 3 Brug.

11. Rognhaug Sæter: Høvren, Lien og Kjøbmand Andersen paa Lillehammer (hvis Sæter før brugtes af den ene Opsidder paa Høvren) - 3 Brug.

12. Vedumsli Sæter: Vedum (6 Opsiddere) - 6 Brug.

13. Aastdals Sæter: Øier Præstegaard, Bortimellem, Skog paa Ringsaker (før Fladstulen) - 3 Brug.

14. Bø Sæter eller Bergslaa Sæter (blot Høst-Sæter): Jevne og Bø - 2 Brug.

15. Kaldor Sæter: Skjønsby og Skritshol i Ringsaker (ifølge de i Foged Lyngs Befarings-Forretning citerede Kontrakter af 6te Mai 1783 og 2den Juni 1787, samt Rentekammerets Skrivelse af 21de November 1801) - 2 Brug.

16. Ny-Skolla Sæter, der kun for en Del kan henregnes i denne Almenning, idet samtlige Ildhuse paa Sæteren ligge udenfor Almenningsgrænsen, om end tæt indtil: Foged Lyng opgiver

efternævnte Gaarde som sætrende her: Tande, Leine og Hjelmstad i Øier samt Stenseng og Lille-Ringsaker i Ringsaker.

17. Aksjø Sæter: Skjønsberg, Kvam, Mælum, Olstad, Hunner (før Høvren) og Kværnstuen - 6 Brug.

18. Bretdalen Sæter: Rindal, Skar, Skarsmoen (2 Opsiddere) og Olstad (2 Opsiddere) - 6 Brug.

19. Ny Sæter: Lunke, Krogbøl, Øvre Skjønsberg (2 Opsiddere), Gillebovolden og Kruke (2 Opsiddere) - 7 Brug.

20. Svartsæter: Høvren (før Bergum), Mælum (i Tretten), Bergumshagen, Olstadsveen, Mælumssveen og Mælumsletten (af Tretten) - 6 Brug.

21. Kjeiken Sæter: Gillebo, Kramperud, Laugerud, Brændborg og øvre Skjønberg - 5 Brug.

22. Steen Sæter: Skaaden (3 Opsiddere), Bø, Bøbakken, Haav, Linningshaugen, Bøshaugen, Hofsveen og Hageløkken - 10 Brug.

23. Pølen Sæter: Lunke - 4 Brug.

24. Holmen Sæter: Fonstad, Solberg (3 Opsiddere), Fossum (2 Opsiddere), Kraabølstuen, Rogndalssveen, Mælumsødegaarden, Landgaardshagen, Stafshaugen, Lillehagen, Mælumsletten, Kraabøl og Lybek (paa Holmens gamle Sæterbol) - 15 Brug.

25. Sydden Sæter: Stalsberg (2 Opsiddere), Strangstad, Bleken, Brækken (før Simengaard), Landgaard, Krogbøl (3 Opsiddere), Landgaardsstuen, Strangstadstuen, Simengaardshaugen, Nybakken og Nygaard - 14 Brug.

26. Præstegaardshagen Sæter: Klevemoen - 1 Brug.

27. Brendlien Sæter (Nord for Moksa Elv): Taarstad, Hjelmstad, Tande (har tillige kjøbt Glomstads Sæterbol (Nord for her), Kleve, Hjelmstadstuen, Svehaugen, Klevemoen, Tutund (2 Opsiddere) og Tandløkken - 10 Brug.

28. Grunden Sæter: Gillebo, Præstegaard i Tretten, Sandvik, Bjerke (3 Opsiddere), Hesnæsset og Brobakken (2 Opsiddere) - 9 Brug.

29. Djuplien Sæter (Juplien): Mo og Holme - 2 Brug.

30. Flatemo Sæter: Flatemo, Flatemosveen, Ledum - 3 Brug.

31. Raudbergslettet Sæter: Jonsgaard, Baadstø - 2 Brug.

32. Svarthaugslien Sæter: Glomstad, Stav (den ene udenfor Almenningen) - 2 Brug.

33. Vaasdals (Hvardal) Sæter: Lokvam, Glømmen og Brudal (før Jonsgaard) - 3 Brug.

34. Glømmen Sæter: Glømmen, Jonsgaard, Flatemo - 3 Brug.

35. Vedeims Sæter: Vedeim, Sør-Mageli - 2 Brug.

36. Veslesæter: Mageli (2 Opsiddere), Enge, Glomstad, Lysbakke, Bakkestuen (den sidstnævntes Huse dog udenfor Almenningsgrændsen) - 6 Brug.

37. Hynna Sæter: Efternevnte Gaarde paa Ringsaker: Herberg, Høiby, Kropgaard, Fjeldstad, Farberg, Vindju, Store-Stav, Hulleberg (2 Opsiddere), Amli og Store Berg - 11 Brug.

38. Gamle-Skolla: Hershaug og Fuglseng, begge af Ringsaker (af Ildhusene paa denne Sæter ligge 2 indenfor og 3 udenfor Almenningen) - 2 Brug.

39. Snultra Sæter: Stenberg, Kvarberg, Aastad og Fuglseng, alle i Ringsaker - 4 Brug.

De under No. 37, 38 og 39 nævnte Sætre ere ikke skyldsatte hverken for Ringsaker eller Øier, men de ere alle gamle og hævdede Sæterbrug.

40. Slaa-Sætrene (under Næverfjeld): Af disse ligger det ene Ildhus paa Almenningens Grund, medens de 2de øvrige ligge udenfor - 1 Brug.

41. Rena Sæter: Nævnes ikke af Foged Lyng i hans Beskivelse af Øier Almenning, hvorimod den omhandles i hans Beskrivelse af ”den østre Sides Almenning i Faaberg”, hvor som Brugere opgives Opsiddere paa efternævnte Gaarde: Isakstuen, Skinstakrud, Brunlaug, Besserud, Smerud, Nordhove (3 Opsiddere), Hove (3 Opsiddere) og Gjettestad (ialt 12). Af disse ligge det halve Antal paa Øier-Almenningens Grund og benævnes Rena Sæter, medens det andet halve Antal ligger i Faaberg og benævnes Rensjø Sæter.

42. Tauturboden Sæter: Nestingen - 1 Brug. Angaaende denne Sæter bemærkes, at Nestingens Opsidder kjøbte den af Mellemberg samt at den er særskilt skyldsat; den var tidligere Husmandssæter, men havde i flere Aar før Salget været nedlagt, hvorfor Almennings-Bestyrelsen ansaa det hele Sæterbrug for uberettiget.

43. Lokvam Sæter og 44. Ledum Sæter: vare begge oprindelig Slaatter, men ere nu overgaaede til Sætre.

45. Præstegaardssæter (eller Veslesæter): Præstegaard i Tretten, Simengaard, Præstegaardshaugen, Solbergsbakken, Strangstadhagen. Om denne Sæter gjælder forøvrigt det samme som om No. 16, idet alle Huse paa denne Sæter ligge udenfor, om end tæt indtil Almenningsgrændsen.

Af Fælægre ligge inden Almenningen:

1. Stenhytten nær Saltbælgen Vand.

2. Skjælboden ved øvre Aasten-Vand.

3. Halandslægret ved Stor-Tromsens Udspring under Halandshøiden.

4. Eldaa-Lægret i Eldaadalen, bruges af Ringsakerbygger.

Af Fiskevande^*) findes inden Almenningen:

1. Haun- (Hom- eller Hund-) Sjøen.

2. Eisteins-Vandet (Østensvandet).

3. Nedre-Aasten-Vand, Aast-Tjernet og Lang-Tjernet.

4. Djupen (“Juppen“).

5. Gophol-Vandet (“Gopollen“).

6. Øvre-Aasten-Vand (“Øvre Olok-Sjøen“), Vaas-Sjøen (“Hvardals-Sjø“) og Troms-Tjernet.

7. Aksjøen.

8. Gaassjøen.

9. Lyngen-Vand (Lyng-Sjøen).

10. Hund-Tjernene. I Foged Lyngs Forretning er anført: “Hund- og Grøntjernet“, hvorved antagelig er ment begge Hund-Tjernene. Det ene af Tjernene ligger delvis paa Hjemrast.

11. Helge-Tjern ved Aug-Sæteren er formentlig det samme som Jordebogens “Oug-Vand“ eller “Rugvandet“ (Lyng anfører 2de Aug-Vande).

12. Saltbælgen.

13. Eldaa-Tjernene bruges nu af Opsidderne i Fodvang paa østre Side af Laugen. Det ene af Tjernene ligger for en Halvdel paa Ringebo Grund. (Jfr. Beskrivelsen af Ringebo Østfjelds Almenning).

14. Grund-Vandet.

15. Jogrimen.

16. Mjøvandet.

17. Rødtjernet.

18. Madfartjernet.

19. Øvre og nedre Moks-Sjøen.

20. Endel mindre Tjern som: Kultjernet, Krigstjernet, Tittertjernet, Fjeldtjernet og endelig

21. En Del af Rens-Sjøen, af hvilken Resten ligger paa Faabergs Grund.

Det bemærkes, at Skvalder-Tjernet, der har været tilbygslet Jevne, ligger udenfor Almenningen paa Østerdalens Grund.

Det oplystes for Kommissionen (Forhandlings-Protokollen Side 37), at i samtlige Fiskevand i Øier, hvad enten disse have været bygslede til særskilte Gaarde eller ikke, har Fiskeriet i den senere Tid faktisk været frit for enhver af Øiers Almue, ligesom det ikke vidstes, at der fra nogen enkelts Side var gjort Paastand om nogen særlig Ret eller foretaget noget for at hævde en saadan. For Kommissionen er der — bortseet fra den nedenfor nævnte, dog ikke fastholdte, Forestilling — ingen saadan Paastand fremkommet.

Forøvrigt bemærkes, at ved den i Rigsarkivets ovennevnte Meddelelse nævnte Underretsdom af 23de Februar 1768 i Fiskevandssagen i Øier, under-kjendtes samtlige Bygselsedler paa Fiskevande i Øier, under Opretholdelse af N.L. 5—11—1, — dog under Forbehold for dem, som have Eiendomsret.

I denne Forbindelse skal her bemærkes:

1. Efter Opgivende i 1796 af Fogden i Gudbrandsdalen skulde da de ¾ Parter af de under No. 3 nævnte Vande (Nedre Aasten-Vand, Aast-Tjernet og Lang-Tjernet) være Eiendom for Opsidderne paa Rindal, Kvam og Skjønberg. Nogen Paastand i saa Henseende er imidlertid ikke fremsat for Kommissionen.

2. Om Lyngen Vand (No. 9) anfører Foged Lyng: “Gaarden Skaadens Opsiddere have her fra gammel Tid drevet ene Fiskeriet, som formentlig engang er bygslet til disse Gaarde eller sammes Opsiddere“.

Der indkom til Kommissionen fra Nils Skaaden “og de flere Brugs- og Eiendomsberettigede i Lyngen“ en Forestilling om deres formentlige Rettigheder til dette Vand, — dog uden at endelig Paastand blev fremsat. Imidlertid erklærede i Kommissionens Møde den 11te September 1878 den tilstedeværende Opsidder paa en af Skaaden-Gaardene, Hans Skaaden, at han for sit Vedkommende ikke gjorde Paastand paa nogen særlig Ret til Fiskeriet i Lyng-Sjøen, men “alene for sig og Medberettigede forbeholdt den gamle Ret til ved Lyng-Sjøen at have “Sleø“.

Der har fra Opsidderne i Østerdalen (Messelt) været paastaaet Fiskeriet i Lyngen, idet det antoges, at en Snip af Vandet laa paa Østerdalens Grund. Denne Antagelse har imidlertid ved Liniens Opstikning vist sig at være feilagtig, idet Vandet i sin Helhed ligger inden Grændsen for Øier Almenning.

3. Efter Foged Lyngs Sigende har der været udstedt Skjøder paa de under No. 11 nævnte 2de Aug-Vande til Krukes Opsidder. Nogen Paastand paa Eiendomsret til Vandene er imidlertid ikke fremført for Kommissionen.

Inden Almenningen ligger en Flerhed af Engeslætter:

a) Indhegnede og nu efter Kommissionens Foranstaltning med Mærkestene forsynede Enge-slætter, hvilke — tilligemed den paa samme staaende Skov — tilhøre efternævnte Brugere^*):

1. Hans Skaaden - 1. og 2. hvis Slætter før tilhørte Krukes Opsidder.

2. Johannes Skarpjordet

3. Ingeborg Gillebo.

4. Ole Brændborg.

5. Torsten O. Vesleslætten; omkring disse 5 Slætter er der anbragt ialt 28 Merkestenene, hvoraf 2 ere jordfaste ældre Stene.

6. Erik Jevne; om denne Slætte er anbragt 12 Mærkestene, hvoraf 3 jordfæstede Stene.

7. Erik Jevne; omkring disse Slætter No. 7 og No. 8 er anbragt 24 Mærkestene, hvoraf 1 jordfast Sten.

8. Tollef Nordre Bjerke

9. Ole Lokvam; omkring denne Slætte er anbragt 18 Mærkestene.

Over disse Slætter er der optaget Specialkart i 1:10000, paa hvilket alle Mærkestene ere indlagte.

Eierne af Slætterne ere uberettigede til at kræve Udvisning i Almenningen til Slætternes Brug og specielt maa de selv forskaffe sig Gjærdefang. Herom have de henholdsvis under 11te September 1878 og 3die Januar 1879 afgivet behørig ærklæring.

b) Øvrige Engeslætter inden Almenningen (se Forhandlings-Protokollen Side 36 o. flg.) har Gaardene: Moug (3de), Nedre-Moug, Li (3de), Jøttelstad, Bryn (paa Storslætten), Bryn, Vedum (2de), Høvren (2de), Haug, Jevne (i Aasdalen), Kramperud, Bø, Skjønsberg (2de), Lunke (2de), Ødemoen, Gillebo, Kvam, Skar, Strangstad, Mælum (paa Slaaen og Holmen Engeslætter), Landgaard Præstegaard, Glømmen (2de Stykker indhegnede Engeslætter), Jonsgaard, Hujord (indhegnet Slætte, bruges af en Ringebyg), Lysbakke, Sandvig, Øier Præstegaard, Fossum, søndre Kraabøl, nordre Mageli (Svartbergslaaen), Lagerud, Bergumshagen, Bøbakken og søndre Bjerke.

Flere af de anførte Brug opgaves at være udstykkede, hvorfor ogsaa deres Engeslætter vare delte, — men Kmmissionen ansaa det unød-vendigt derom at indhente detaljerede Oplysninger.

Beskrivelse til Kart over Øiers Statsalmenning.

Øiers Statsalmenning ligger mellem 5 ½ og 7 ¾ Mil vest for Kongsvinger Meridian og mellem 10 Mil og 13 Mil nord for Perpendikulæren paa samme.

Dens Areal er : 3,43 n.  Mil = 437,545 km.², hvor-af skovbedækket : 0,67 —″— = 85,267 —, heri ibe-regnet de inden Almenningen liggende, Opsiddere i Øier tilhørende, 9 Slaatter, af Areal = 2025,7 Maal = 199,40 ha.

Kartet over Almenningen blev optaget dels i 1875, dels i 1876 af Kaptein Sejersted i Maalestok 1:50000, støttet til de trigonometrisk bestemte Punkter Lyngkampen, Høitinden (Høgsete), Svangkampen og Næverfjeld, hvoraf dog det sidste viste sig at ligge meget feilagtigt i Forhold til de 3 førstnævnte, idet Koordinaten lodret Kongsvinger Meridian var gal; en Følge heraf var det ogsaa, at Nøiagtigheden i Punkternes Bestemmelse ikke blev saa stor, som den ellers vilde bleven. Til Disposition havdes ogsaa Fotografier af den geogr. Opmaalings Karter, dels i 1:50000 og dels i 1:100000, og endel Detaljer i det Indre indlagdes efter disse.

Over de omhandlede 9 Slaatter er i 1879 ved Ingeniør Mazow optaget Specialkart i 1:10000. Saavel Hovedkarterne som Specialkarterne ere tegnede in duplo ved Kaptein Sejersted, Premier-løitnant Roll og Ingeniør Mazow.

Hovedkarterne ere kurvelagte med 50’ Equi-distance og forsynede med paaskrevne Høidetal. Høiderne ere bestemte dels ved Stigningsmaaler, dels ved Aneroidbarometer, idet som Udgangs-høider er benyttet de paa Amtskartet angivne Høider, ialfald endel af dem.

Almenningen grændser mod Øst til Stor-Elvedalens Præstegjeld i Østerdalen, mod Syd til Ringsakers Bygdealmenning og Faabergs Præste-gjeld, mod Vest til Øiers Hjemraster og mod Nord til Ringebo Østfjelds Almenning, idet den i nord-østre Hjørne (paa Eldaahøgden) ogsaa modstøder Imsdals Almenning.

Omkredsens Længde er 7 ⅛ n. Mil = omtrent 79 km. Almenningens Form nærmer sig et Rektangel af Længde 2 ¾ Mil= 30 km. og Bredde 1 ¼ Mil = 14 km. Vinkelpunkterne i Grændselinierne ere beteg-nede ved kubiske, murede Stenvarder (Røser) med Side = 4 Fod, i hvis Top er indmuret en flad verti-kalstillet Stenhelle med indhugget Krone (Krone-røs), medens i Linierne mellem Vinkel-punkterne er opført lignende Røser med 3 Fods Side, i hvis Top er indmuret en flad Sten med indhugget Kors (X, Mellemrøser). Desuden er der, hvor Linierne passere gjennem Skov, ophugget 4 Alen brede Gader, helt paa Almenningens Grund. Røsernes Topsten vender i Liniernes Retning, og det indhugne Kryds eller Krone vender mod Almenningen.

Grændserne ere følgende:

Vinkelpunkternes No. Navn og Mellemrøsernes Antal.

1. Eldaahøgden - 12 - No. 1 ogsaa anført under Ringebo Østfjelds og Imsdals Amenninger.

2. Høitinden (Høgsete) – 2 - No. 2 ogsaa anførte under Ringebo Østfjelds Almenning.

3. Hjellebækkens og Tveraaens Sammenløb – 2 - Grændsen følger herfra langs Tveraaen til 4.

4. Tveraaens og Vesle-Tromsaa Sammenløb - 1

5. Tyvekampen - 2

6. Kværnkloberget (Kvanklovberg ?) - 4

7. Knapslaaberget - 3

8. Trehaugene - 10

9. Tretteslaaen – 4 - 125 Alen ned og vest for en større Mærkesten dersteds.

10. Bakkestumyren – 9 - strax øst for Bakkestu Sæter.

11. Brændhaugen - 8

12. Kalvbækkens og Moksas Sammenløb - 5

13. Veslesæterhaugen - 2

14. Hund Tjern vestre (søndre Bred) - 2

15. Hundbergslien - 5

16. Pølvadet – 4 - ved gammel Mærkesten.

17. Grønslaabakken – 4 – ved do. do.

18. Lortpusset – 2 – ved do. do.

19. Brynsaavadet (øvre Bergsaavad) - 4

20. Præststenen paa Kløvstensletten – 11 -ved do. do.

21. Moksjø-Oset – 5 - Kronvarden er tømret i Røsform. Herfra gaar Grændsen efter en mod sydøst bøiet Linie langs Skovgrændsen til No. 22 og saa fremdeles i en Bøining til No. 23, derefter langs Skovgrændsen til No. 24, og saa under Faldberget (No. 25) til No. 26 ved Veien til Hunner Sæter, derfra efter nævnte Vei til No. 27, derfra over Korpeberget bent til No. 28 og endelig i en bøiet Linie langs Foden af Fjeldet eller Uren til No. 29.

22. Moseberget - 1

23. Haug op for Mo Sæter - 5

24. Kringelaasen - 5

25. Faldberget - 3

26. Lunnested - 3

27. Lilleslaaen - 4

28. Hunners Nyløkke paa Slaa-Sæteren - 5

29. i Faabergsgrændsen, ret ned for Kværnskaret – 3 Kvanskaret ?

30. Kværnskaret i Næverfjeld - 13 - derfra over Holmerne i Rensjøen bent til No. 31

31. Madfarhaugen - 18

32. Rauhaugen eller Kotofjeld – 25 - derfra strax vest for Husene paa Ny-Skolla-Sæter, østenom Øvre Lyng Tjern og Lyngen Vand bent til No. 33.

33. Lyngkampen - 13

1. Eldaahøgden

33 Kronrøser og 189 Mellemrøser.

Desuden er omkring Slaatterne opsat 76 Mærkestene med indhugne Kryds, hvorhos der i 6 jordfaste Stene i deres Grændser ligeledes er hugget Kryds, nemlig:

Om Erik Jevnes (a) og Tollef Bjerkes Slaat – 23 Stene samt Kryds i 1 jordfast Sten.

” Ole Lokvams Slaat – 18 Stene.

” Erik Jevnes (b) Slaat – 9 Stene samt Kryds i 3 jordfaste Stene.

” Ole Brændborgs, Torsten Vesleslættens, Hans Skaadens, Johannes Skarpjordets og Ingeborg Gillebos Slaat - 26 Stene samt Kryds i 2 jordfaste Stene.

I alt 76 Stene og Kryds i 6 jordfaste Stene.

Almenningen udbreder sig omtrent ligeligt til begge Sider af Vandskjellet mellem Østerdalen og Gudbrandsdalen. Vandskjelslinien gaar i sydlig Retning fra Høitinden (3 815’) over Herratind (3 746’), Aastkirken (3 398’), Aksjøknappen (3 139’), Storhø (3 159’) til Svartberget (3280’), derfra mod Vest til Kjerringknappen (3 300’), videre mod Syd og Øst til Bottilhaugen og Sjøsæterfjeld (3488’), mod Syd til Hitfjeld (3 445’) og Krigsfjeld (3 435’).

Middelhøiden for de høieste Punkter i Vand-skjelslinien bliver saaledes omtrent 3 400 Fod, medens Plateauhøiden er omtrent 3 000—3 200 Fod.

Til Gudbrandsdalen løber i vestlig Retning Moksa-Elv og Mo-Elven, foruden endel mindre Bække, medens til Østerdalen — foruden den ubetydelige Eld-Aa, gaar Aasta-Elv, der løber i sydlig Retning og optager saagodtsom alt til denne Kant løbende Vand.

Almenningens laveste Punkter ere: i Sydøst: Aasta-Elv nedenfor Hynne Sæter, omtrent 2 200’ og i Vest: Sammenløbet af Moksa og Kalvbækken 2 574’. Grændsen mod Hjemrasterne ligger forøvrigt i en Middelhøide af 2 900—3 000’. — De høieste Punkter er Grændsepunkterne: Næverfjeld (3 652’), Lyngkampen (3 876’), Eldaahøgden (4 024’) og Høitinden (3 815’).

Som vil sees, hæve Toppene sig ikke meget over Plateauet, og Terrænet i denne Almenning er ogsaa visselig det jevnste, mindst varierede af alle inden Gudbrandsdalen liggende. Den store Middelhøide i Forbindelse med den tidligere ukontrollerede Hugst af de mange Brugsberettigede samt det sterke Brug for den store Masse inden Almen-ningen liggende Sætre har imidlertid bevirket, at der i Forhold til den store Udstrækning kuns findes lidet god Skov; denne ligger for den allervæsent-ligste Del i den laveste, af Sætre mindst opfyldte og fjernest fra Bygden liggende Del af Almenningen, nemlig omkring Aasta Elv. Langs Hjemrastlinien er i de senere Aar paa Grund af Fredningen begyndt at voxe op endel Birkeskov.

Inden Almenningen ligger over 250 Sætersæl eller Sæterbrug foruden endel Fælægre i dens nordøstre Del. Sætrene i den sydøstre Del bruges tildels af Hedemarkinger; forøvrigt er der væsentlig kun Øiværinger paa alle Sætre.

Det bemærkes, at Amtsgrændsen mod Øster-dalen paa Amtskartet er feilagtig ved Ny-Skolla Sæter og Rauhaugen; den bør ved given Leilighed rettes efter Almenningskartet. Denne Feil har ogsaa i sin Tid foranlediget Tvivl angaaende Jagtretten.

Fjeldveiene ere indlagte væsentlig efter Op-maalingens Karter, idet den knappe Tid under Opmaalingsarbeidet ikke tillod at lægge særlig Vægt herpaa.

I Strøget omkring Bø-Sæter og Kaldor-Sæter ere Høiderne ikke fuldt paalidelige, idet de kun ere støttede til Barometerobservationer, foretagne under uroligt Veir.

Til Orientering er paa det ene Exemplar af Kartet indlagt Laugen Elv og endel Bebygning nedenfor Almenningsgrændsen.

Kommissionens Betænkning angaaende Øiers Statsalmenning,

dateret 15de November 1876.

Som det Kongelige Departement bekjendt, har der af Øiers Almue været fremsat Paastand om, at den i dette Præstegjeld liggende Almenning er Bygdens og ikke Statens, medens den dog efter Departementets seneste Bestemmelse er blevet behandlet i sidstnævnte Egenskab og Bestyrelse valgt i Overensstemmelse dermed, dog under Forbehold fra de Brugsberettigedes Side af, at deri ikke skal ligge nogen Erkjendelse af, at Almenningen tilhører Staten, jfr. saavel herom som angaaende de gjorte Paastande om, at der ingen Statsalmenning er i Øier, vedlagte Udskrift af Almenningsbestyrelsens Forhandlings-Protokol, forsaavidt betræffer Møder den 30te Marts 1869, 26de Februar 1870 og 1ste Mai 1872.

Der har saaledes været stærk Opfordring for Kommissionen til at søge erhvervede alle Oplys-ninger i dette Punkt, og Spørgsmaalet havdes stadigt for Øie saavel under Kommissionens Befaringer af Almenningen den 20—24 Juli og 23—26 August forrige Aar som under de Forhandlinger, der ere pleiede med Bestyrelsen.

Som nærmere udviklet i Kommissionens Skrivelse til det Kongelige Departement af 29de Februar sidstleden har ogsaa denne Sagens Del været drøftet med de Brugsberettigede i et Møde den 24de September forrige Aar, og idet Kommissionen tillader sig at henvise til den nævnte Fremstilling af det Passerede under hint Møde, skal den indskrænke sig til at tilføie, at den fremdeles har fastholdt den deri udtalte Bestemmelse om at afholde sig fra at følge den gjorte Opfordring til at afgjøre Tvisten ved Voldgift.

For at faa Forholdet endeligen opklaret og ordnet, staar saaledes formentlig nu ingen anden Udvei aaben, end at se Eiendomsspørgsmaalet afgjort ved Domstolene, og giver Kommissionen sig derfor den Ære at henstille til Departementet at forføie det i saa Henseende fornødne.

Kommissionen gaar nemlig ud fra, at det ikke vil findes rigtigt at lade det omhandlede Spørgsmaal henstaa uløst paa Grund af den Omstændighed, at Staten fortiden er i Besiddelse af Almenningen derved, at samme er sat under den for Statsal-menninger paabudne forstlige Bestyrelse; thi dels er saadant — som bemærket — skeet mod Protest, og dels opnaaes antageligt ikke den ved Kommis-sionens Nedsættelse tilsigtede Ordning, saalænge endelig Afgjørelse i hint Punkt ikke har fundet Sted.

I Forbindelse hermed vil imidlertid Kommis-sionen ikke lade uberørt, at Skovens Tilstand i heromhandlede Almenning fortiden er saadan, at det maa ansees utvivlsomt, at der ikke i mange Aarrækker — om i det Hele taget nogensinde — vil kunne blive Spørgsmaal om deraf at udvinde Noget til Fordel for Statskassen; men Kommis-sionen forudsætter som afgjort, at dette Hensyn ikke bør tillægges nogen Vægt ligeoverfor de mange Grunde, der tale for ikke at give Slip paa Statens Eiendomsret under Omstendigheder som de i nærværende Tilfælde tilstedeværende. I denne Henseende tillader Kommissionen sig at henvise til Forstmester Barths Indberetning for 1870, indtaget i hans ”forskjellige Indberetninger” Side 388—389.

Forinden Kommissionen imidlertid gaar over til nærmere at fremstille sin Opfatning af det retslige Forhold i denne Sag, skylder den at bemærke, at der formentlig har været ikke liden Føie for den Del af Almuen, som ikke har havt Adgang til at hente Kundskab om det sande Forhold fra andre Kilder end Foged Lyngs Befaringsforretning af 11te August 1800, til — saaledes som skeet — at betragte Almenningen som Bygden tilhørende, saameget-mere som der hverken i Matrikularbeidet af 1723 eller i de ældre trykte Beskrivelser af Almen-ningerne, navnlig Foged Prams, findes noget om Øiers, og desuden fordi der heller ikke kan erfares at være fra det Offentliges Side gjort noget Skridt til at haandhæve Statens Eiendomsret i det Tidsrum, der ligger mellem hin Befaring og 10de Februar 1870, da — saavidt erfares kan — det Kongelige Departement første Gang beordrede Almenningen taget under Bestyrelse som Statsalmenning, efterat den i en længere Aarrække havde været bestyret som Bygdealmenning.

Af ovennevnte Befaringsforretning vil sees, at Fogden neppe kan have været vidende om, at der havdes Retshandlinger, endog fra et ikke langt tilbageliggende Tidspunkt, hvorunder Statens Berettigelse i den omhandlede Henseende tilfulde var erkjendt. Det kan ogsaa medgives, at de Grunde, som Fogden anfører til Bevis for, at Almenningen maa være Kongens, ikke i og for sig kan ansees fyldestgjørende, idet Udstedelse af Bygselsedler i forrige Aarhundrede paa flere Steder synes at have været et mindre paalideligt Grundlag for Rettigheder.

Ligesom dette allerede fremgaar af Indholdet af hermedfølgende Afskrift af Antegnelserne til Fogedregnskaberne for 1691, saaledes har det vist sig, specielt ved Gjennemgaaelsen af den i Kommissionens Besiddelse værende Bygselproto-kol for Fogden i Gudbrandsdalen, begyndt 1752, sluttet 1856, at der i enkelte Tilfælde har været meddelt Bygsel paa Fiskevand, Rydningspladse og Slaatter, i Strækninger, som senere ikke paa Udstedelsestiden kunne have ligget inden nogen Almenning. Anderledes stiller Forholdet sig, naar — som senere skal paavises — saadan Bygsel baade har været hyppig og vedkommende Sted rigtig er betegnet som liggende inden Almenning, samt navnlig naar Fornyelse af Bygselen efter udvundet Aaremaal har fundet Sted. Medens Kommissionen altsaa ikke i nærværende Tilfælde vover at lægge afgjørende Vægt paa Foged Lyngs Befarings-forretning, ledes den til at anse Statens Eiendomsret til Øiers Almenning — trods de af Vedkommende opstillede, ikke uvæsentlige Modgrunde — lidet tvivlsom, idet man støtter sig til følgende Omstændigheder:

Saaledes som vil sees af hoslagte fra Rigsarkivet i sin Tid meddelte Notitser og Uddrag angaaende Fiskevandene i Søndre Gudbrandsdalen, anføres allerede i den efter Forordningen af 23de Januar 1665 optagne Matrikul, at 3 Gaarde i Øyer ere satte for Skat af Fiskeri, dog uden Angivelse af, at Vandene laa i Almenningen, og i en Matrikul for 1688 er det samme gjentaget for de samme Gaarde samt desuden for en Del andre, ligesom det viser sig, at Almennings-Fiskevandene bortbygsledes som Kongens Eiendom, hvilket ogsaa stadfæstes af Fogedregnskabet for 1688, 1721, 1724 og 1725. Iøvrigt indeholdes ogsaa Oplysning i dette Punkt i Professor Auberts Afhandling om Almenningerne, medens dog ikke Øiers Almenning deri er beskrevet.

Fuld Klarhed angaaende Omfanget af Kongens Eiendomsret til denne kan dog ikke erhverves af de nævnte ældre Kilder, hvorimod samme meget bedre belyses ved nedenanførte Aktstykkers Indhold. I et i Rigsarkivet forefundet, ikke under-skrevet eller bekræftet Koncept til en Forstbe-skrivelse over Gudbrandsdalen fra Aarene 1737—1739, antageligt forfattet af de i sin Tid bekjendte, dygtige Forstmænd, Brødrene v. Laugen, findes “Kongens Almenning“, i Øier omtalt, idet tillige Grændserne i Øst for de Skove, der ligge i Tretten Annex og tildels i Hovedsognet, angives at være “Kongens Almenning“. Denne Anførsels Rigtighed stadfæstes ogsaa ved de endnu bestaaende Grændseforhold.

Ikke lang Tid efter denne Beskrivelses Affattelse, nemlig fra Aarene 1756—1761, behandlede en Kongelig Kommission Grændseforholdene paa denne Kant, og følger hoslagt denne Kommisions Forhandling i Aktsform, hvortil man nedenfor tillader sig at henvise med specielle Citater, forsaavidt Indholdet er af væsentlig Betydning for nærværende Sag. Af det Fol. 1 og 12 Tilførte og Akterede viser det sig, at netop Grændsespørgs-maalet for Øiers, Faabergs, Næs og Ringsakers Almenning var en af Gjenstandene for Kommis-sionens Undersøgelser, hvorfor ogsaa Kongelig Approbation er forbeholdt paa de i saa Henseende tagendes Bestemmelser.

Ligesom der under Behandlingen af denne Sagens Del ikke findes Spor af, at nogetsteds Kongens Eiendomsret til Øiers Almenning er modsagt, saaledes er samme udtrykkeligt erkjendt saavel af Faabergs Almue i første Møde, hvor der siges “at Almenningen opsluges af Ringsager og Øier, tvertimod L.s. 3—12—3 og al Brug,“ som ved Almuens Betegnelse af, at “Hensigten med Kommissionen er at give Enhver Sit af Kongens Almenning, som den venter at nyde sin Del af.“

Endvidere findes Fol. 175 jfr. 163, at Øiers Sagfører, Prokurator Holst, gjorde Indsigelse mod Forretningen, fordi Fogden ikke var stevnt baade i denne Egenskab og i “Henseende til Almen-ningen“, og hermed maa sammenholdes Soren-skriver Zieglers Tilførsel, Fol. 177, om at den anførte Indsigelse var ubeføiet, fordi Kongen selv har befalet Undersøgelse, — saavelsom ogsaa Holsts Henvisning til L.s. 3—12—2.

Fol. 209—210 anføres, at Store-Svelsæter “jo maa ligge i Kongens Almenning,“ medens det dog ikke derved er afgjort, enten Sæteren vedkommer Øier eller Faaberg; men Strækningen maa efter det anførte have været sammenhængende.

Fol. 219 betegner Sorenskriver Ziegler Almen-ningen “som den, hvoraf Øiers Indbyggere benytter sig.“

Den for Næs og Ringsager Almuer mødende Prokurator Andersen bemærker Fol. 231, at Trætten mellem Sognene gjælder egentlig kun den Ret til Brug udi Kongens Almenning, som Loven beneficerede.“ Hermed maa sammenholdes, hvad der Fol. 243 og 293 er anført som Tilførsel fra den for Øier mødende Prokurator Lund, der tydeligvis har den Opfatning, at det var en fælles Almenning, hvori alle de omhandlede Sogne havde havt sit Brug, og heri viser Sorenskriver Ziegler sig enig i det Fol. 320 indtagne Indlæg for Faaberg, se ogsaa Fol. 313, 323, 338 og 391. Derhos hentyder han Fol. 322 paa, at der har vist sig Tegn til, at Meningen fra Øiers Side har været at faa Almenningen til Eiendom, idet han under Henvisning til Bestem-melserne i Lovens 3—12 ytrer, at “Øiværingerne“ anse Almenningen “som en erobret Conquet, den de have bemægtiget sig,“ hvorhos han taler om, at der ikke kan vindes Hævd paa Kongens Almenning, hvilket sidste ogsaa indrømmes af Modparten i Prokurator Lunds Tilførsel Fol. 338. Han taler vistnok om, at Øier oparbeider og op-elsker sin Bygdealmenning, men afgiver dog ligefrem Erkjendelse af, at Almenningen er “Kongens“, idet han citerer L.s 3—12—1, 3 og 6 samt siger, “at enhver Bygd maa beholde, hvad den fra Alders Tid havt haver, men ikke den Bygd, som af puur Begjærlighed tager Noget fra en Anden.“ Naar Fol. 336 “Kongens Almenning“ nævnes, synes dermed ment den hele sammenhængende Strækning, hvorom der var Tale, altsaa ogsaa den Del, der ligger i Øier, hvilket ogsaa er Tilfældet Fol. 337, hvor der blandt andet siges, at ”Faaberg har ligesaameget i Fjeldet af Kongens Almenning som Øier,“ og Prokurator Lund afviser Insinuationen fra Faaberg om, at Almennings-Slaatterne skulle være deres Eiendom.

Fol. 340 tales om, at Hornsjø-Sæterne (hvilke ligge i Øiers Almenning) ere hjemlede ved Skjøde fra “Hans Kongelige Majestæt,“ og paa næste Folio bruger Prof. Lund Benævnelsen Øiers “matriku-lerede Almenning,“ — hvilket forresten ikke er rigtigt, — ligesom han i Forbindelse med Erkjen-delsen af, at Hævd ikke kan hjælpe, siger, at “Øier svarer Skat i Kongens Kasse af sine Slaatter.“

Fol. 351 paaberaabes det Kongelige Forbud i Reskript af 16de April 1734 mod Hugst af mere end fornødent for skovløse Gaarde i Almenningen.

Af den Fol. 368 indtagne Erklæring fra Foged Pram fremgaar formentlig, at Alt paa Østsiden af Laugen da (Erklæringen er dateret 20de December 1756) var “Kongens Almenning,“ hvormed maa jevnføres, hvad der tidligere er anført om den hele sammenhængende Strækning dersteds (Øiers, Faaberg, Næs og Ringsakers Almenninger). Dette fremgaar ogsaa af Kommisionens Indstilling (Fol. 391), hvor det blandt andet heder: “ligesom Almenningen er Hans Kongelige Majestæt til-hørende og altsaa ingen Eiendoms Dispute herud-inden venteleres,“ samt endvidere, at “det ikke kan præjudicere Hans Kongelige Majestæts Almenning, om en eller anden af disse Fogderiers Gaardbrugere bruge et eller andet Slaatteland eller Sæterbolig indover Strækningen udi et andet Fogderi, naar de ere vidende om under hvad Jurisdiktion det er beliggende, og hvorhen de af Bruget skulle betale de deraf gaaende Skatter og Rettigheder.“

I fuld Samklang med de under forannævnte Kommisionssag fremkomne Oplysninger staar Indholdet af et Thingsvidne, begyndt 30te Oktober 1764, sluttet 31te Oktober 1766, og optaget i Anledning af en Retstvist mellem Lensmand Erik Johannessen Jevne og Erland Pedersen Li med Flere angaaende Hugst, som Førstnævnte paastaar at være skeet i Øiers Almenning, medens de sidst-nævnte formene, at det var i deres Hjemraster.

Af dette Thingsvidne har Kommisionen erholdt udlaant en fra Rigsarkivet meddelt ubekræftet Udskrift, som man herved giver sig den Ære at vedlegge.

Det vil sees heraf, at baade Parterne og Vidnerne have erkjendt, at der handledes om “Kongens Almenning“ i Øier, og navnlig findes det af Vigtighed med Hensyn til det her foreliggende Spørgsmaal at udhæve følgende af dette Aktstykke:

Hovedstevningen sees at være ankyndiget Fogden “som Almenningens Forsvar“ og desuden Generalforstamtet, og da saadant ikke var iagttaget til Sessionen den 21de Februar 1765, gjorde Prokurator Holst opmærksom paa, hvorfor Fogden skulde stevnes, hvilket ogsaa ved Eragtning bestemtes at skulle ske.

Til Kontrathingsvidnet den 2de Februar 1766 var da ogsaa — foruden Andre — stevnet Stiftsbe-falingsmanden. Generalforstamtet, Skovinspek-tøren og Foged J. Pram. Skovinspektøren, Holz-førster Mecklenburg, mødte for Retten og vedtog lovligt Varsel saavel for “det høilovlige General-forstamt“ som for sig selv, “hvorefter han produ-cerede Generalforstamtets Ordre af 18de Januar 1765,“ og fremlagde skriftligt Indlæg (Jfr. Fol. 35).

I Anledning af dette Indlæg siger Lensmand Jevne og flere Andre, “at de aldrig have søgt eller søge at tilvende sig noget fra den Kongelige Almenning til Eiendom, men alene holde sig til det Brug deri, som Loven bevilger,“ idet L.s 3—12—3 citeres (jfr. Fol. 36). Modpartens Sagfører, Helm, kalder ogsaa Almenningen “Kongens“ (Fol. 33 og 50), og Fol. 15 sees Prokurator Holst at have fundet et fremsat Spørgsmaal fornødent i Henhold til 3—12—6 “mod Egennyttige, der pretendere at have Eiendomsret til Almenningen.“ Under Vidne-førselen har 2det Hovedvidne (Fol. 25) forklaret at have bygslet sin Engeslaat af Fogden og i det Hele fremsættes ingen Paastand om, at Bygden har nogen Almenning.

Det synes efter det anførte paafaldende, at der allerede i Løbet af de følgende 30 Aar er blevet et Omslag i Opfatningen af Forholdet, hvilket blandt andet giver sig tilkjende under det ifølge offentlig Foranstaltning optagne Thingsvidne af 20de Juni 1796, hvoraf Udskrift hoslagt følger, idet nemlig der om Øiers Almenning baade bruges Betegnelserne “den saakaldte Kongelige Almenning“ og “Sam-eien.“

Noget lignende fremgaar af de saakaldte Generalthingsvidner, der hvert Aar optages.

Medens nemlig de i Rigsarkivet opbevarede Foged-Regnskaber vise, at der ialfald fra Aarene 1729—1751 under disse Retshandlinger er forklaret om “Jordebogens Forbedring“ med Engeslaatter og lignede i Øiers Almenning, har Kommissionen ingen Kunskab om, hvorledes desangaaende er forklaret, førend der i de senere Decennier ingen Oplysning indeholdes i Generalthingsvidnerne om, hvorvidt Staten eier nogen Almenning eller lignende Gods i Thinglaget, og er — som det vil erfares — ogsaa denne Omstændighed paaberaabt som et Argument for, at saadant ikke er Tilfældet.

Hvorledes end Forholdet i den angivne Mellemtid har været i dette Punkt, har dog Almuen ikke ophørt at bygsle inden Almenningen; thi den forannævnte Bygsel-Protokol udviser, at der alene i Aarene fra 1756 til 1787 er meddelt 61 Bygselsedler paa forskjellige Herligheder sammesteds, og deriblandt har i flere Tilfælde Fornyelse af ældre Bygsler fundet Sted, hvoraf fremgaar, at de derved hjemlede Rettigheder ikke kunne have været med Grund bestridte, da Fogden ellers maatte have nægtet Fornyelse.

Senere end 1787 kan derimod kun en eneste Bygselseddel for Øiers Thinglags Vedkommende findes at være udstedt, nemlig da Foged Lyng den 20de Juni 1808 fornyede Bygselen paa en Rydningsplads, og dette pludselige Ophør i den nævnte Retning tør være betegnende for det før antydede Omslag i Opfatningen med Hensyn til Eiendomsforholdet.

I Forbindelse med de ovenfor givne Oplysninger om Bygselforholdene tillader Kommissionen sig at henvise til, hvad derom iøvrigt indeholdes i de før paaberaabte Notitser fra Rigsarkivet, ligesom det formentlig heller ikke er uden Betydning, at der af enkelte Almuesmænd har været ført Besværing over, at der i de senere Tider har været gjort Indgreb i de deres Gaarde ved Bygsel hjemlede Rettigheder til Fiskevand inden Almenningen.

Ved den givne Fremstilling haaber Kommis-sionen at have godtgjort, at Almenningen i Øyer tidligere har været tilfulde anerkjent som Stats-eiendom, og det staar saaledes kun tilbage at omhandle, hvorvidt heri er indtraadt nogen Forandring, der har retslig Betydning.

Ligesom det ikke kan erfares, at Almenningen nogensinde har været solgt til Bygden, saaledes har dette heller ikke fra sidstnævntes Side været paastaaet.

Om Hævd kan der formentlig ligesaalidt være Tale, da det nemlig ikke kan erfares, at Bygdens Indvaanere, forsaavidt de dertil have anseet sig berettigede (jfr. senere Forklaring i saa Henseende), have øvet Brug i Almenningen i videre Udstræk-ning, end Lovens 3—12—6 hjemler dem.

Hvad endeligt angaar den Erkjendelse fra Statens Side, som er paaberaabt at ligge deri, at Almen-ningen i et længere Tidsrum har været behandlet og bestyret som Bygdealmenning, da antages dette vistnok i og for sig lidet heldige Forhold, som grundet i Ubekjendtskab til den sande Stilling, ikke at burde tillægges en saadan Betydning, at Staten derved er blevet berøvet den samme tilkommende Eiendomsret, og det saameget mindre som der ikke under hin Bestyrelse kan erfares at være foretaget nogen Transaktion fra Bygdens Side, der kan ansees grundet i sammes Eiendomsret til Almen-ningen.

Naar efter det Ovenanførte Kommissionen har tilladt sig at foreslaa Søgsmaal bragt i Anvendelse til Indtale af Statens Ret, da skylder den tillige at udtale sig om, mod hvem isaafald denne Foran-staltning bør rettes.

Da efter de af Kommisionen erhvervede Oplysninger kun de paa Laugens Østside boende Gaardbrugere i Hovedsognet som i Tretten Annex ere brugsberettigede i Almenningen, medens de paa Vestsiden eller i den saakaldte Bogli liggende Gaardes Eiere have deres Brug paa Fjeld-strækningen mellem Øier og Gausdal, saa kan ikke Øiers Kommunebestyrelse ansees at repræsentere de Brugsberettigede.

Enhver enkelt af disse antages derfor at maatte blive at stevne i den omhandlede Anledning. Da imidlertid saadant dels vilde være forbundet med uforholdsmæssigt Besvær og Bekostning, og dels antageligt forsaavidt vil kunne ansees som en mindre nødvendig Forholdsregel, som der er adskillig Grund til paa Forhaand at antage, at en ikke ringe Del af de Brugsberettigede, og da navnlig de, der i Mødet paa Tolstad den 24de September forrige Aar foretrak Sagens Afgjørelse ved Kommissionens Voldgift, kun ugjerne indlade sig paa Søgsmaal, — saa turde det maaske være hensigtsmæssigt inden Indkaldelsen til Forligelses-kommissionen at lade Fogden sammenkalde alle Brugsberettigede til et Møde, hvori disse bleve gjorte betjendte med Sagens Stilling, og — forsaa-vidt nogen Flerhed skulde ville se Eiendoms-spørgsmaalet afgjort ved Dom — samme da opfordret til at lade sig under den anlæggendes Sag repræsentere af nogle Enkelte, mod hvem Indkaldelse og Stevning i saa Fald kunde rettes.

Slutteligen tillader Kommissionen sig at henvise til, at, da saavel Kommissionsakten af 1756—1764 som Udskriften af Thingsvidnet af 1764—1766 er privat Eiendom, og kun udlaant Kommissionen, maa denne bede sig disse Dokumenter tilbage-sendte, efterat de ere afbenyttede af det Kongelige Departement. Det samme ønskes ogsaa med Hensyn til Rigsarkivets Meddelelser om Fiske-vandene, da deri vil erfares at være omhandlet andre end de i Øier beliggende, hvorfor der følgeligen kan blive Brug for Aktstykkerne i andre Bygder.

1880 Regler For Øyer Almenning

1. Intet Slags Aavirke af Almenningsskoven - Nedfald deri indbefattet - maa benyttes til andet end Sæterbrug.

2. Barhugst, Beithugst, Næver- og Barkflækning, Kultilvirkning og Syring eller Stetting af Træerne forbydes.

3. Til Brænde maa saalænge saadant findes kun benyttes Tærgran, Top og andet Affald, Rødder og Nedfaldstræer, samt saadanne affældige Bartræer, som hvad enten de ere tørre eller færske, dertil mærkes af Forstbestyrelsen, og endelig Løvtræer efter de om Hugsten af disse forøvrigt gjældende Regler.

4. Af Barskoven maa Aar om andet til Bygnings- og Sagtømmer ikke hugges mere end 20 Tylter saadant, og til Skived ikke mere end 5 Favne 5 Alen lang Ved, hvilket Alt bliver at mærke af Forstbestyrelsen, hvis Mærke paa Roden maa findes staaende igjen efter Træets Fældning.

5. Ethvert Aavirke af Birkeløv maa alene foregaa paa de af Forstbestyrelsen dertil for hvert Aar udviste Strækninger, samt under Iagttagelse af følgende nærmere Forskrifter:

a Frodige eller væxterlige Træer, der ikke holde mindst 4 Tommer i Tykkelse paa Afhugget, maa ikke medtages i Hogsten.

b Træerne maa afhugges lige ved Roden, saaat ingen høi Stubbe bliver staaende igjen.

c Al Kvist af de fældede Træer maa medtages.

d Løvhugst og Risbrud maa kun tilstedes i Misvæxtaar efter speciel Ansøgning og Tilladelse af Almenningsbestyrelsen, samt paa visse dertil særlig udviste Strækninger og under extraordinært Opsyn med, at det nævnte Aavirke foregaar paa den for Skoven og dens fortsatte Tilvæxt mindst skadelige Maade.

6. Anmældelse om hvad enhver agter at aavirke for Aaret, med Undtagelse af Skat, Nedfald og Rødder, i hvilken Anmældelse skal indbefattes saavel Gaardbrugerens som hans Husmænds Behov, og for hvilket Gaardbrugeren med Hensyn til Afgiften paa Aavirket er ansvarlig, afgives inden hvert Aars 30te April til Almenningsbestyrelsen, der igjen har at tilstille Forstassistenten Opgave over, hvad de enkelte Brugsberettigede have forlangt og af Almenningsbestyrelsen faaet sig tilstaaet af Sæterved paa Roden, samt over hvad nævnte Bestyrelse ligeledes har tildelt de enkelte Rekvirenter af det i paragraf 4 fastsatte Kvantum af Tømmer og Skived.

7. Af Emningsved af Birk maa kun bevilges tilsammen 5 Læs aarlig, og kan dette Slags Aavirke af Almenningsbestyrelsen som Undtagelse fra Bestemmelsen i paragraf 1 tillades hjemkjørt. Den samme Undtagelse skal ogsaa gjælde Rødder, som de Brugsberettigede maatte finde sig foranlediget til at opbryde.

8. Hugst af Tømmer efter paragraf 4 samt af Birkeemner maa alene foregaa i sidste Halvdel af September Maaned, og Hugst af Brænde og Skived i Tiden fra 8de Juni til Maanedens Udgang.

9. Til Hjelp ved disse Reglers Gjennemførelse ansættes det fornødne Antal Skovvogtere, af hvis samlede Løn det halve udredes af Statskassen og det halve af Almenningsbestyrelsen paa de Brugsberettigedes Vegne, hvis Bidrag tilveiebringes ved Afgift paa Aavirke efter nærmere Bestemmelse af Almenningsbestyrelsen for hvert Aar.

19de Juni 1880.

Undertegnede Medlemmer af Øiers Almenningsbestyrelse vedtage nærværende Regler med det Forbehold, at der i denne Vedtagelse ikke ligger nogen Erkjendelse af, at Øiers Almenning er Statsalmenning, i hvilken Henseende Bygdens Ret forbeholdes.

Chr.Hunder    Joh.s Bøe    J.L.Vedum    Ole J.Moe    E.Solheim

1883 Skjøte på Sørmageli

fra Lisabet Østensdatter til Østen Hansen

Undertegnede Enke Lisabet Østensdatter Sørmageli tilstaar herved og vitterliggjør at have solgt, ligesom jeg ved dette mit Skjøde herved sælger, skjøder og afhænder til min ældste Søn Østen Hansen, hans Kone og Arvinger min ifølge Skjøde af 6te December 1850 eiende og paaboende Gaard Sørmageli Matr.No. 90, Løbe.No. 144a af Skyld 2 Spd 4 Ort 10 Skilling revideret 2 Spd 3 Ort 4 Skilling i Øiers Tinglag beliggende, med samtlige tilliggende Herligheder hjemme, i Sæteren, i Hjemmarken og tilfjelds sovel som alle paa Eiendommen paastaaende Huse. Specielt bemærkes, at Sæterbruget med den hele samlede Gaard Sørmagelis Havnerettighed paa Sæteren, der efter ommeldte Skjøde er forbeholdt ovennævnte Hovedpart af Gaarden, fremdeles skal tilhøre ovennævnte Kjøber, min Søn, og kan af denne, efter Ønske benyttes i fuld Udstrækning alt for Kjøbesum Kr. 2560, som bliver at udrede efter Overenskomst samt forøvrigt Føderaad min Levetid efter særskildt oprættet Kontrakt, hvortil er taget vedbørlig Hensyn ved Benyttelsen af det stemplede Papir.

Saaledes skal bemeldte Gaard Sørmageli af Skyld som meldt med Herligheder og Tilliggelser af hvad Slags nævnes kan, herefter følge og tilhøre Kjøberen, hans Hustru og Arvinger som en lovlig kjøbt og paa ommeldte maade betalt Eiendom, og forbliver jeg hans Hjemmelsmand efter Loven.

Sørmageli den 8de December 1883.

(Sign:) Lisbet Østensdatter Sørmageli, med iholdt Pen.

Til Vitterlighed. (Sign:) A.Tande og J.Johnsgaard.

Læst inden Retten ved Høstthinget for Øier den 11te December 1883, behørig extraheret og protokolleret, hvorhos anmærkes -

- paa Sørmageli L.No. 144a:

1. Føderaadsbrev af 1. April 1807 til Mari Johnsdatter.

2. -do- af 24.Februar 1809 til Mari Olsdatter.

3. Obligation af 18., thingl. 21.Juli 1819 til Norges Bank.

4. Føderaadsbrev af 3.Mai 1828 til John Nilsen og Kone, transport. til Simen Balberg.

5. Brugskontrakt af 10.December 1840 til Lars Vedum paa nogle Jordstykker.

6. Obligation af 8., thingl. 11.December 1858 til Fredrik Enge for 350 Spd.

7. -do- af 5.September, thingl. 8.November 1867 til Klemet og Fredrik Johnsgaard for 150 Spd.

8. -do- af 1., thingl. 5.Mars 1869 til -do- og -do- for 150 Spd.

9. Føderaadskontrakt af 8., thingl. 11.December 1883, fra Østen Hansen til Lisabet Østensdatter og betingelsesvis til dennes Døtre, for 5 Aar ansat til 1400 Kr.

For Thinglæsning og Anmærkning er betalt Kr. 9,60.

Det bemærkes derhos, at der af Panteregistrene ikke kan erfares, at Lisabet Østensdatter har nogen thinglæst Hjemmel paa solgte Eiendom.

(Sign:) Kaltenborn.

1883 Føderådskontrakt på Sørmageli

fra Østen Hansen til Lisabet Østensdatter

Jeg undertegnede Østen Hansen Sørmageli, som ved Skjøde af Dags Dato er bleven Eier af Gaarden Sørmageli i Øiers Præstegjeld, vedgaar herved af denne Gaard at svare til min Moder Lisabet Østensdatter Sørmageli følgende aarlige Føderaad hendes Levetid:

1. Leveres hende af Loven 7,5 Hgtl. godt Byg, vægtig 62 Kg. pr. Hgtl. (eller 5 Tønder godt Byg, 20 Sæting i hver Tønde og vægtig 5 Voger), 0,63 Hgtl. (eller 8 Sæting) god Rug og 0,46 Hgtl. (eller 6 Sæting) god Erter.

2. Fødes, stelles og røgtes, Vinter og Sommer, hjemme og i Sæteren 2 Kuer, 1 Gjed og 2 Sauer, hvilke sidstes Yngel følge Mødrene til næste Høst. Samtlige Kreaturer havnes om Sommeren med Gaardens egne. Bumaden af Føderaadskonens Kreaturer tillaves paa sedvanlig Vis og hjemføres efter hendes Forlangende. Føderaadskonen har Ret til at have en Ko hjemme om Sommeren, der da havnes i den almindelige Havnhage søndenfor Gaarden, desuden Ret til Havn til Stuegris.

3. Til Slagt leveres hende det halve et 1½ Aar gammelt Naut, ikke Graokse. Skulde Gaarden overgaa til fremmede, da leveres hende Halvdelen af et 2½ Aar gammelt Naut. Flesk af Saltkaret 18 Kg. (3 Bismerpund), Ister 1,5 Kg. (6 Mærker), det halve Hovedet, den halve Bugrispe og en Ribbenside, alt af et gjødet Svin, Tørfisk 3 Kg. (12 Mærker), Salt 18 Liter (en Skjæppe) og Bomuldsgard 1,5 Kg. (6 Mærker).

4. Det halve af alle Slags Frugter i Haven samt halve Høet dersteds og 275 kvadratmeter (14 Stangruder) i Gaardbrugerens Potetager, hvor hun ønsker. Poteterne indkjøbes af Gaardbrugeren.

5. Føderaadskonens Kornvarer skal tøøres og males af Gaardbrugeren, Kværnleien udreder hun selv. Det bemærkes, at Kornet skal tørres hjemme. Hvis Føderaadskonen til eget, fornødent Brug trænger enten til Repparation eller til nyt en eller anden Ting, saasom Kopper eller lignende, har hun Ret til at tage Materialer dertil i Gaardens Skov.

6. Frit Hest med Redskaber til fornødent Brug, frit Fodring til Hest, der ved Besøg hos hende vilde indtræffe.

7. Til Husrum har hun forbeholdt sig:

a) den søndre Stuebygning.

b) det søndre Stabbur.

c) fornødent Brug af Ildhuset samt fornødent Rum til sit Foder i et af Gaardens Foderhuse. Ligeledes Ret til at være i Sæter-husene om Sommeren, dog uden at have andre Kreaturer der, end som allerede nævnt.

8. Skal hun have fornødent tørt Brænde sønderhugget og indbragt, samt Ved til fornødent Brug i Ildhuset.

9. Skal Føderaadskonen have Tilsyn og Opvartning i Alderdommen og paa Sygesengen, og efter Døden en sømmelig Begravelse.

10. Hvis Føderaadskonens Døtre efter hendes Død ere ugifte og ønske at bo paa Gaarden, skal de dersteds have Ret til varmt Hus, der ansees passende til dem.

Forannævnte Føderaad svares af hvem der maatte blive eier af Gaarden Sørmageli.

Sørmageli den 8de December 1883. (Sign:) Østen Hansen Sørmageli.

Til Vitterlighed. (Sign:) A.Tande og J.Johnsgaard

Foranstaaende Føderaad er efter bedste Skjøn taxeret for 5 Aar til en Verdi af 1400 Kroner.

Tingstedet Moshus 19de December 1883. (Sign:) J.Ø.Rindal og Østen Mageli.

1884 Brukskontrakt på Sørmagelihagen

fra Østen Hansen til Ole Knudsen

Vi undertegnede Østen H. Mageli og Ole Knudsen ere bleven enige om, at bemeldte Ole Knudsen skal faa Lov til at opføre sin Stue paa Sørmagelis Grund i Hagen søndenfor Gaarden, samt at der omkring Stuen indlægges til hans Brug et lidet Stykke Jord, hvis Grændser allerede er udseet.

Gjerde omkring dette Jordstykke samt Brændeved har Ole Knudsen selv at sørge for, ligesom Beboerne af dette Brug, i Tilfælde af at nogen af dets Naboer skulde finde sig fornærmet paa en eller anden Maade, saasom ved Havning af Kreaturer eller lignende - har at rette sig derefter og at Sørmageli i saahenseende er uansvarligt.

Som aarlig Afgift til Sørmageli af dette Brug har Ole Knudsen at slaa 2 Maalinger og skjære 2 Maal samt, hvis det forlanges, at være paa Sørmageli i hele Slaatonnen som Aandkarl, dog efter en Dagløn, som Aandkarle i Almindelighed har inden Bygden eller som han selv i Almindelighed vilde kunne erholde som Aandkarl andetsteds inden Bygden. Deg bemærkes det, at han har Ret til at være hjemme for at udføre sit eget Aanarbeide.

Beboelsen og Brugen af dette ny oprettede Brug gjælder Ole Knudsens og Kone Ingeborgs Levetid, og har Ingeborg, i tilfælde af Oles Bortgang, at opfylde samme Betingelser og Forpligtelser ligeoverfor Bruget som foran nævnt.

Skulde en af Ole Knudsens og Kones Børn efter deres Død ønske at blive boende paa ovennævnte Plads, har de dertil Lov, dog efter samme Kondidtioner og Betingelser som i denne Kontrakt nævnt.

Til Slutning bemærkes, at hvis ovennævnte Brugs Beboere ikke opfylder ovenfor anførte Betingelser eller paa en eller anden Maade foretager nogen mod Sørmageli ulovlig Handling, de da ere forpligtede til at fravige Pladsen uden Lovmaal og Dom.

Sørmageli den 9de Januar 1884. (Sign:) Østen Mageli og Ole Knudsen.

Som Vidner. (Sign:) Johanne Mageli og Mathea Mageli.

1884 Vegen fra Nordre Bjærke til Glømmen

KONTRAKT

Aar 1884 den 19de mai var samtlige undertegnede samlede i møde paa gaarden Glømmen og blev da enige om at den af Erland Glømmen oparbeidede vei fra nordre Bjærke opover til Glømmen skal tages i brug som almindelig bygdevei til nødvendigt brug til hvilken som helst færdsel, - dog forbeholder vi os ret til at nægte uvedkommende vei til større fædrifter, - imod at den almindelige sommergangvei fra søndre Johnsgaard og nedover til nordre Bjærke ophæves eller bortfalder, og at den til nederbygden hørende sætervei gjennem Glømmenhagerne ophæves, og at disse (nemlig Nederbygden) udelukkende benytter den ovennævnte vei fra Bjærke til Glømmen til alt sit nødvændige brug paa nedenforstaaende betingelser:

1.

Forpligter de sig her tilstedeværende nedenfor boende eiendomsbesiddere at istandsætte og vedligeholde veien fra Brobakken til den saa kaldet øvre Dalsbroen søndenfor gaarden Glømmen paa en forsvarlig maade, - dog forpligter grundeierne sig til at oplade den til veiens istandsættelse og vedligeholdelse fornødne veifyld.

2.

Ligeledes forpligter eierne af Glømmen sig til fra den bemeldte bro opover til Brostuen og nordover til Glømmen gjennem dennes nordre have til grændsen til Glømmens eiendom paa østre side af veien at istandsætte og vedligeholde veien ogsaa paa en forsvarlig maade.

3.

Forpligter de sig nordenfor Glømmen boende eiendomsbesiddere i Øverbygden til og med Lysbakken at istandsætte og vedligeholde veien hver over sin eiendom paa før nevnte maade.

4.

Hvis nogen av grundeierne har eller vil opføre gjærde over sin eiendom, skal veiens bredde være mindst 3.8 meter iberegnet grøften.

5.

Dog forbeholder vi os ret til at benytte den almindeligevintervei paa sneføre fra Lysbakken til nordre Bjærke. Naar denne ikke længer kan benyttes skal hver over sin eiendombesørge, at sommerveien er i brugbar stand.

6.

Forpligter eieren af Glømmen sig til at oplade frit grund og veifyld til oparbeidelse og vedligeholdelse af en ny vei over sin eiendom fra Glømmens bastue i retning mod Klævehaugen dog saaledes, at veien får efter terrænet passende og jevn stigning. Veien skal have for færdselen passende bredde og bekostes eller oparbeides og vedligeholdes af undertegnede, dog fritages Lysbakken, Vedum og Enge for veiens vedligeholdelse. Jagning af løse kreature forbydes. Bekostningen af dette veistykke beregnes efter den nuværende matrikuldskyld med undtagelse husmandspladsene Magelihagerne tilhørende Glømmen. Naar denne vei er i brugbar stand bortfalder brugen af de gamle veie mellem Glømmen og Klæve.

7.

Veien fra Brobakken til Lysbakken skal være istand inden 1ste august førstkommende for da at tages i brug, og veiomlægningen mellem Glømmen og Klæveskal være fuldført inden udgangen af aaret 1886. Hvis dette veistykke ikke er istand inden den bestemte tid forbeholder vi os dog ret til at fuldføre det senere.

8.

Til at paase at veiene bliver ordentlig oparbeidede og vedligeholdte vælges af de brugsberettigede 2 mænd i øverbygden og 1 i nederbygden, hvilke fungerer i 2 aar. Hvis nogen af de undertegnede ikkeordentlig vedligeholder sine veistykker, bemyndiges opsynsmændene efter 2 ganges tilsigelse med passende mellemrum at udføre arbeidet paa deres bekostning. De fungerende opsynsmænd forpligtes til at sammenkalde veistykkehaverne mindst 1 maaned før de ere udtjente for at vælge nye opsynsmænd. Enhver veistykkehaver forpligtes til at modtage valg.

J.E.Jevne, J.L.Wedum, T.Ramberg, Ole Johnsgaard, F.Enge, O.M.Olsen, Jens Bjærke, Ole Lokvam, Erik E.Bjerkestuen, Amund Sandvig, Hans Erikbakken m.f.p., J.G.Brobakken øvre, P.Lysbakken, Marit J. Glomstad, Johanne Glomstad, Ingeborg Johnsgaard m.f.p., Morten Mortenstuen m.f.p.

1887 Sletting av føderåd (original Øvre Glomstad)

Undertegnede bevidner at Føderaadsmand Ole Chlemetsen øvre Glomstad og Kone ifølge FødB af 30 Septbr 1822 samt Rakel Mekelsdatter Glomstad ifølge FødB af Dateret og Tinglest 15de Februar 1860 for lengere tid siden er afgaaet ved Døden saa at samme Føderaads Brev kan afleses og udslettes af Panteregisteret paa øvre Glomstad med Hujordet.

LøbeNo 135 og 136.

Tretten den 8de Februar1887.

J.L.WedumFredrek P. Brudahl

1887 Uskiftebo-attest øvre Glomstad (original på Øvre Glomstad)

Lillehammer den 26. Februar1887.

FRA AMTMANDEN I CHRISTIANS AMT

Efter Vedkommendes Forlangende bevidnes herved, at Enken Johanne Samuelsdatter Glomstad af Øier paa denne indgivet Andragende under 27de October 1875 er meddelt Tilladelse til indtil videre at forblive hensiddende i uskiftet Bo efter sin afdøde Mand Gaardbruger Ole Klemetsen Glomstad med de i Ægteskab med deres fødte 4 umyndige Børn.

Bevilligen er under ovenanførte Dato oversendt Sorenskriveren i mellem Gudbrandsdalen.

Sign.(?)

Johanne Glomstad eier af Glomstad opistuen og Hujordet

nordre i Øier Thinglag, løbenr. 135 og 136.

F. Lunke Svend.

1887 Sletting av føderåd (original på Øvre Glomstad)

Undertegnede bevidner at Føderaadsmand Ole Chlemetsen øvre Glomstad og Kone ifølge FødB af 30 Septbr 1822 samt Rakel Mekelsdatter Glomstad ifølge FødB af Dateret og Tinglest 15de Februar 1860 for lengere tid siden er afgaaet ved Døden saa at samme Føderaads Brev kan afleses og udslettes af Panteregisteret paa øvre Glomstad med Hujordet.

LøbeNo 135 og 136. Tretten den 8de Februar 1887. J.L.Wedum - Fredrek P. Brudahl

1892 19. mai Deklarasjon på Tårstad

Ved kongeligt Skjøde af 8nde Juni 1791, blev Gaarden Torstad i Øier Præstegjeld (herred) Solgt for 525 rigsdaler dansk courant mod at Halvdelen eller 262 rigsdaler 48 skilling dansk courant stedse skulde blive stående og hvoraf Gaardens eier hver 11 December skulde svare 10 rigsdaler 48 skilling dansk courant som en afgift, der bestandig og uforanderlig skulde (hvile) hefte på gården og stedet. Denne afgift, der overensstemmende hermed senere stadig har været betalt – jfr. det på eiendommen under 22nde Februar 1810 udstedte og samme dag thingleste Skjøde fra Erik Gundersen til Iver Hansen, hvori afgiftens udredelse udtrykkelig påbindes kjøberen – udgjør i den nu gjældende mynt årlig Kroner 33,60 – tre og tredive Kroner, sexti Øre – som nu i sin helhet erlægges af eieren af hovedbruget Torstad Matr. No. 104, Br. No 3 af skyld urevideret 9 Daler 4 skilling, revideret 16 mark 50 øre.

Den kongelige norske regjerings finants- og tolddepartement.

Christiania d. 19 Mai 1892.

Steen / E. (J.) Briel

1893 Kjøpekontrakt på Sørmagelihagene

fra Johannes Glømmen til Østen Hansen Sørmageli

Undertegnede Johannes Glømmen erkjender herved at have solgt til Ø. Sørlie mine eiende og i Øier Herred beliggende Husmandspladse Magelihagen øvre og nedre Gaards No.115 og Brugs No.8 paa Følgende Betingelser og Vilkaar:

1. Pladsene sælges i den Stand, de nu befindes, og med paastaaende Huse og tilliggende Rettigheder.

2. De Pladsene tilliggende Skovteige forbeholde jeg mig som min Eiendom.

3. Indtil Skyldsætning bliver udført og Skjøde meddelt, betales de paa Matrikulskylden hvilende Skatter og Udgifter af den samlede Eiendom af Sælger og Kjøber med det halve hver.

4. Skjøde og Skyldsætning skal udfærdiges, saasnart en af Parterne forlanger det, og betales Udgifterne med det halve paa hver.

Som Vederlag for den paa disse Betingelser solgte Eiendom erlægger Kjøber en Sum af Kr. 425, hvilken Kjøbesum forrentes med 4½ % fra idag, og bliver henstaaende uopsigelig til 4de November 1894 og siden betales paa 3 Maaneders Opsigelse med Renter 4½ % indtil Betaling sker.

Det Bemærkes, at den solgte Eiendom tiltrædes fra i Dag.

Thingvold den 4de November 1893. (Sign:) J.Glømmen

Som Vidner. (Sign:) Johs Bøe og John Skaaden.

Foranstaaende Betingelser vedtager jeg som Kjøber i alle Dele til Opfyldelse.

D.u.s. (Sign:) Ø.Sørli

Kjøbesummen tillige med Renter er mig rigtig betalt, hvorfor kvitteres.

Øier 27/10 94 (Sign:) J.Glømmen

1894 Skjøte på Sørmagelihagen

fra Johannes Eriksen Glømmen til Østen Hansen Sørli

Undertegnede, Johannes Eriksen Glømmen, tilstaar herved og vitterliggjør at have solgt, ligesom jeg ved dette mit Skjøde herved sælger, skjøder og afhænder til Østen Hansen Sørli hans Kone og Arvinger mine ifølge Skjøde paa Gaarden Glømmen eiende Pladse Magelihagen øvre og nedre Gaards No.115 Brugs No.8 af Skyld saaledes som Skyldsætningsforretning af 7de denne Maaned udviser, næmlig Mark 0,32, i Øier Thinglag beliggende med samtlige tilliggende Herligheder og Rettigheder hjemme og tilfjelds saavelsom alle paa Eiendommen paastaaende Huse, alt for Kjøbesum Kr. 425, som bliver at udrede efter Overenskomst.

Det bemærkes, at de overnævnte Pladse tilhørende tvende Skovteige ikke medfølger i Handelen, men fremdeles forbliver Sælgerens, Johannes E. Glømmens Eiendom.

Saaledes skal bemældte Pladse, Magelihagen øvre og nedre, af Skyld som bemældt med alle Herligheder og Rettigheder, af hvad Slags nævnes kan, naar undtages Skovteigene som bemærket, herefter følge og tilhøre Kjøberen, hans Hustru og Arvinger, som en lovlig kjøbt og paa ommældte Maade betalt Eiendom og forbliver jeg hans Hjemmelsmand efter Loven.

Øier den 9de Mai 1894. (Sign:) J.Glømmen

Til Vitterlighed. (Sign:) M.Ledum og Kr.O.Mageli.

Læst inden retten ved vaarthinget for Øier den 9. og 10. Maj 1894, behørig extraheret og protokolleret, hvorhos anmærkes:

1. Obligation af 30. april, thl. 8/5 1883 fra Johannes Jevne til Erik Jevne for 8.000 kr. med pant tillige i Glømmen.

Herfor er betalt til statskassen kr. 4,00.

(Sign:) Alfred Gill?, konst.

1894 Skyldsetting av Magelihagen

Aar 1894 den 7de Mai var undertegnede Skjøn- og Takstationsmænd for Øier samlede i Magelihagen øvre og nedre i Tretten, Gaards No.115, Brugs No.8 af Skyld Mark 0,62 for efter Vedkommendes Forlangende og ifølge Fogdens Mændsopnævnelse af 19de i forrige Maaned at foretage Skyldsætning af to ovennævnte Brug af dets Eier, Johannes E. Glømmen, er solgt uden at omhandlede Skovteige medfulgte i Handelen.

Forretningen fremmedes derpaa, idet vi først beså den nedre Teig, der mod Vest grændser til Slotelandet Kuvsenget, mod Syd til Lysbakkens Hjemmeskov, mod Øst til Korsbækmyren og mod Nord til Sørmagelis Teig; derpaa til den i Lillesætermarken beliggende Teig, der mod Vest grændser til Anton Hagens Hjemmeskov, mod Syd til Lysbakkens Teig, mod Øst til Stadsalmenningen og mod Nord til Sørmagelis Teig. Teigene kaldes Hageteigene.

Efter saaledes at have gjort sig bekjendt med den samlede Eiendom fandt vi, at disse to Skovteige udgjør 15/31-deler af den hele Eiendom, og for saaledes en Skyld af Mark 0,30. Hovedbruget, Magelihagen øvre og nedre, for deraf igjen en Skyld af Mark 0,32.

Det bemærkes, at der ved denne Forretning ikke opstaar noget nyt Fællesskab med Hensyn til Jord eller Skov samt at disse Skovteige afgiver fuld Sikkerhed for Erlæggelse af offentlige Skatter og Afgifter.

(Sign:) Kr.O.Mageli   J.Vedum   J.M.Johnsgaard   M.Ledum

Afhjemlet og læst inden retten ved vaarthinget for Øier den 9. og 10. Maj 1894, behørig extraheret og protokolleret. Herfor er betalt til statskassen kr. 8,00 og til fogden kr. 4,00, tilsammen 12 kroner.

(Sign:) Alfred Gill?, konst.

1895 Brukskontrakt på Sørmagelihagen

fra Østen Hansen Sørli til Torger Kristensen

Undertegnede Ø.Sørlie tilstaae herved at have overdraget til Torger Kristensen, til Brug og Beboelse, fra 14de April 1895 de under min Gaard Sørmageli beliggende Pladse Hagen øvre og nedre med de paa øvre Hagen paastaaende Husebygninger paa følgende Vilkaar:

1. At bruge Pladsenes Jordvei paa sedvanlig forsvarlig Maade samt hertil at bruge dem paa disse avlede Gjødsel.

2       . Gjærdet - herfra undtaget nedre Arm samt af nordre Arm saa langt opover som til Leet, der gaar til øvre Hagen, holder han i forsvarlig Stand. De hertil fornødne Materialer erholder han udvist i min Skov, ligesom han til nødvendigt Brænde maa tage Kvist, Stubber og andet Affald samt mindre vindfælte Træer, naar disse ikke ansees skikket til andet end Ved.

3.          Betaler han mig eller Brugeren af Gaarden Sørmageli i aarlig Afgift af Pladsene Hagen øvre og nedre Kr. 50,00, hvilke erlægges til hvert Aars 14de April, dog skal han for de 5 første Aar kun betale Kr. 45,00, ligesom han er pligtig, naar han tilsiges, at møde paa min Gaard Sørmageli og forrette det Arbeide til Gaardens drift, der anvises ham, imod derfor at nyde en Dagløn af 80 Øre pr. Dag fra 14de April til 14de Oktober, 50 Øre pr. Dag fra 14de Oktober til 14de April og 1,20 pr. Dag i Slaataanen samt i Skuraanen at skjære 8 Maal imod derfor at erholde den Betaling, der ellers er almindelig i Bygden, dog skal han i Slaat- og Høsttiden være fri 2 Dage i Ugen for at besørge sit eget Arbeide. Det saaledes optjente bliver at afdrage i Pladsens Afgift.

       Skulde derimod ikke saameget Arbeide forlanges udført, at Afgiften derved betales, eller intet Arbeide forlanges udført, bliver Afgiften for den resterende Del eller med det hele at erlægge ved kontant Betaling hvert Aars 14de April.

4. Skulde han ikke opfylde de betingede Vilkaar, skal han have sit Fæste forbrudt, forøvrigt, fraflyttes Pladsene efter gjensidig Opsigelse før Jul, til næste Aars Faredag og Pladsene bliver da at ryddiggjøre, ligesom de da maa befindes i forsvarlig Stand, saaledes som de ere ved Modtagelsen.

Til Bekræftelse under vor Haand og hostegnede Vitterlighedsvidner, hvorhos bemærkes, at hver af Parterne har modtaget en ligelydende Gjenpart af dette Document.

Mageli den 14de April 1895.

(Sign:) Ø.Sørlie og Torger Kristensen.

Til Vitterlighed. (Sign:) Chr. J. Ivabakken og Oline H. Mageli.

1897 Føråskontrakt nere Glomstad

Føderaadskontragt.

Undertegnede Johannes Olsen Glomstad, som ved skjøde af Dags Dato er bleven Eier af Gaarden nedre Glomstad, Gaards No 111 Brugs No 2 af Skyld Mark 8 84 Øre i Øier Præstegjeld, vedgaar herved af denne Gaard at svare følgende aarlige Føderaad til min Moder Marit Johnsdatter Glomstad saa lenge hun lever.

1. Til Beboelse og fri Raadighed skal hun have den over Bryggerhuset værende Stuebygning med tilhørende Kjælder, samt om ønskes, fornødent Rum fælles med Brugeren i Kjelderen under Hovedbygningen, ligesaa Rett til benyttelse af Bryggerhuset. Envidere har hun forbeholdt sig til Brug og Benyttelse den nordre Del af søndre Staburet.

2. Skal Føderaadskonen hav fornødent tørt Brænde, sønderhugget og indbragt.

3. Skal hun have 5 ½ Tønde godt Byg, hver Tønde inneholdende 10 Mæler og vægtig minst 90 Kilgr, ½ Tønde eller 5 Mæler god Rug samt 3 Mæler god Erter, ¼ Maal eller 2 ½ Ar i Gaardbrugerens Potetager, hvor hun selv ønsker, dog maalt fra en Udkant. Optagningen af Potetene besørges av Føderaadstageren, Indkjøringen af disse af Brugeren, envidere 4 ¤ Meter Jord i Haven til Aal af Rodfrugter o.l. Til dette har hun Ret til fornøden Gjødsel, samt endelig ⅓ Del af dem i Haven avlede Bær. Føderaadskonens Kornvarer besørges tørret og malet af Brugeren, men forsaavit dette ikke foregaar paa Gaardens egen Kværn, betaler hun selv Kværnleien.

4. Skal hun have 36 Kilgr godt Smør, hvoraf 24 Kilgr Sætersmør og 6 Kilgr om Vaaren og 6 Kilgr om Høsten, 36 Kilgr Sødost og 6 Kilgr Komyseost samt 1 Liter nysilet Melk daglig Aaret rundt undtagen i Maanedene Marts, April og Mai, da hun skal have 2 Liter daglig, envidere 100 Liter sød skummet Melk om Vaaren og 50 Liter sød skummet Melk om Høsten, begge Gange leveret med det hele Kvantum. Bumaden skal være godt og pent tillavet og af Brugeren hjembringes til Føderaadskonen. Desuden har hun Ret til at faa vinterfødet samt sammen med Gaardens Sauer havnet, røgtet og passet paa forsvarlig Maade 3 Sauer; disses Yngel følge Mødrene til næste Høst.

5. Skal hun have 18 Kilgr Flæsk af Saltkaret, det Halve af et voksent Naut hvert andet Aar, samt en Sau hvert andet Aar, nemlig i det Aar hun ikke har Nautslagt, ligesaa 2 Spædkalve hver Vaar, envidere 40 Litr Salt, 4 Kilgr Tørfisk og 20 Æg.

6. Hest til fornødent Brug, naar forlanges.

7. Fornødent Tilsyn og Opvartning i Alderdommen og paa Sygeseng og efter Døden en sømmelig Begravelse. Efter Føderaadskonens Død tilkommer hendes Søn Klemet Olsen Glomstad, saa længe han lever, det halve av alt i foranstaaende Føderaadsbrev nævnte Ydelser, dog med følgende Forandringer:

a. Til Beboelse det søndre Rum over Bryggerhuset ellers Husrum som for Moderen bestemt.

b. Vinterfødes påå samme Betingelser som foran nævnt 1 Sau.

c. Skal han have 1 Sau i Slagt hvert Aar.

d. Frit brug af den ved Goppoldvandet værende Fiskebod.

e. 1 Liter nysilet Melk daglig Aaret rundt undtagen i Maanederne November, December og Januar, da han skal have 1 Liter hver anden Dag.

f. Ydelserne i Post 6 og 7 tilkommer han uforandret.

Foranstaaende Føderaad svares af hvem der maatte blive Eier

eller Bruger af Gaarden nedre Glomstad.

Glomstad den 21de August 1897.

Til VitterlighedJohannes O. Glomstad

Ø.Sørlie

K.J.Mageli

At foranstaaende Føderaad af os undertagnende efter bedste Skjøn er taxeret for 5 Aar til Kr. 1181.00 - elleve Hundrede otteti og en Krone - bevidnes.

Glomstad den 21de August 1897.

Ø.Sørlie

K.J.Mageli

Læst ved Maanedsthinget for Ringebu og Øier den 26de August 1897 behørig extraheret og indført i p.b.side 482

Der anmærkes.

1. Føderaadskontrakt fra Ole Fransen til Klemet Fransen og Rakel Eriksdatterthl. 11/12 55.

2. Kontrakt om oparbeidelse og vedligeholdelse af bygdevei m.m. thl. 8/12 84.

Herfor betalt 5 - fem kroner til Statskassen.

O.Chr.Orning

konst.

1900 Veianlægget Stav – Glømmen

OVERENSKOMST.

Høstthinget for Øier 3 og 4 december 1900.

Undertegnede interessenter og deltagere i veianlægget Stav - Glømmen forpligter herved os og fremtidige eiere af vore Gaarde til at deltage i nævnte veis oparbeidelse og vedligeholdelse i forhold til vore gaardes matrikalskyld, saaledes at anlægsudgifterne fordeles paa et tidsrum af 20 - tyve - aar. Bestyrelsen for anlægget beregner og indfordrer de aarlige bidrag som herved meddeles udpantnigsret i lighed med heredskat. Bestyrelsen bemyndiges til at optage de fornødne laan, i det hele paa bedste maade ordne anlæggets økonomi og er vi herved enhver kreditor in solidum ansvarlige for beløbets rigtige tilbakebetaling, uansett hvem der til enhver tid maatte underskrive vedkommende gjældsdokument. Nærværende overenskomst thinglæses og paaheftes vore eiendomme.

Tretten den 6te oktober 1900.

J.M.Johnsgaard, Johs.Glømmen, J.L.Wedum, J.O.Glomstad, O.Johnsgaard, I.Enge, Johs.Lysbakken, Johanne Glomstad

gno 109, bno 1 Glømmen Johannes

gno 110, bno 1 Johnsgaard søndre Ole

gno 110, bno 2 Johnsgaard nordre Johannes M.

gno 111, bno 1 Glomstad oppi - Johanne (enke efter Ole Klemetsen)

gno 111, bno 2 Glomstad neristuen Johannes

gno 112, bno 1 Enge Iver F.

gno 113, bno 1 Vedum Jens L.

gno 114, bno 1 Lysbakken Johannes P.

1900 Veianlægget Stav – Glømmen

OVERENSKOMST.

Høstthinget for Øier 3 og 4 december 1900.

Undertegnede interesserede i veianlægget Stav – Glømmen indgaar herved følgende overenskomst:

1.

Veianlægget Stav - Glømmen bliver snarest muligt at bygge for vor regning under en bestyrelse af 3 mænd og i det væsentlige overensstemmende med amtingeniørens forslag og profiler af. Til bestyrelse antages de hrr. Jens Vedum, J.M.Johnsgaard og Johs.Glømmen med suppleanter Iver Enge og Ole Johnsgaard, der har at fungere til veien er færdig bygget og godkjændt af amtsingeniøren.

2.

Vedkommende grundeiere vedtager at afgive fornøden grund samt at opføre, vedligeholde og flytte fornødent gjerder m.v. til og ved veianlægget, saaledes at grinder over veien ikke tillades, efterhaanden som anlæggsbestyrelsen finder det paakrævet, imod at erholde erstatning derfor, og hvilken erstatning fastsættes inden anlægget paabegyndes ved voldgiftstakst af tvende mænd nl. de hrr. Simen Kolstad og Torger Linvig med suppleanter Erik Enge og Ole Østreng, derhos fastsætter skjønnet enhver erstatning grundeieren maatte tilkomme, saasom for ulempe m.v., dog undtages herfra, hvad der maatte skjønnes at være erhvervet af gammel veigrund samt udyrket mark af mindre værdi der afgives uden godtgjørelse, selvfølgelig under iagttagelse af veilovens bestemmelser om taxationsforretninger.

3.

Bestyrelsen har adgang til at afholde forsøgstaxter ved voldgiftsmændene over mindre grundstykker, der maatte afskjæres ved veilinjen samt over gjærdehold, ulempe m.v. ved disse og kan den under beføielse dertil expropriere det afskaarne stykke efter den fastsatte taxt.

4.

Udgifterne ved det i foranstaaende 3de poster omhandlede udredes ved udligning paa vore eiendommes matrikulskyld, saaledes at vedkommende grundeieres andel i udligningen

likvideres i tilkommende erstatning. For hvad der ikke likvideres eller betales paa engang optager bestyrelsen laan for vedkommendes regning, der ikke har betalt, saaledes at laanet indfries med afdrag og renter inden 20 - tyve - aar.

5.

Skulde mod formodning veien naar den er færdigbygget ikke strax blive optaget som offentlig vei blir den til saa sker at vedligeholde efter lensmandens bestemmelser for vor regning efter samme forhold som anlægsudgifterne.

6.

Nærværende overenskomst tinglæses og paaheftes vore eiendomme.

Tretten den 21te juli 1900.

Johannes Glømmen afgiver fri grund over den uarbeidede mark paa Glømmens eiendom.

Johs.Glømmen, I.Enge, J.L.Vedum, J.M.Johnsgaard, Johs.Lysbakken, J.O.Glomstad, O.Johnsgaard, Johanne Glomstad.

(Videre som foreg. nr.)

1904 Fæsteseddel oppdemning av Gopollen, Djupen ogVaassjøen

Undertegnede Foged i Søndre Gudbrandsdalen Fogderi gjør vitterligt:

I henhold til Skrivelse fra Landbrugsdepartementet til Amtmanden i Kristians Amt af 28de November 1903, oversendt fra Amtet 8 December næstefter, meddeles herved Brugseierne E. Klæva og G. Thorud Ret til at opdæmme Vandene "Gopollen", "Djupen" og "Vaassjøen" i Øyer Statsalmenning paa følgende Betingelser:

1. Demningerne kan af det Offentlige naarsomhelst forlanges fjernede med 1 – et Aars Varsel.

2. For Opdemningsretten svares en Afgift til det Offentlige stor 5 – fem Kroner, der betales til Fogden (Amtskassereren) inden hvert Aars Udgang under de samme Tvangsmidler, som for Offentlige Skatter er eller vorder bestemt.

3. Fæsterne forpligtes til inden Udgangen af Aaret 1904, at have iværksat saadanne Forholdsregler, som omhandlet i vedlagte Gjenpart af Fiskeriinspektørens Skrivelse til Brugseier Thorud af 27. Juli 1903, til Forbyggelse af, at Fiskens Gang, i Vasdraget hindres ved Opdemningerne.

4. Festet fortabes, hvis de i nærværende Fæsteseddel opstillede Betingelser ikke opfyldes.

Afgiften for 1904 er betalt.

Søndre Gudbrandsdalens Fogdembede den 26. Januar 1904. A Haslund (sign.)

1908 Kjøpekontrakt på Øvre Glomstad (original Øvre Glomstad)

Kjøbekontrakt.

Undertegnede Enke Johanne Samuelsdatter Glomstad gjør herved vitterligt at have solgt, ligesom jeg herved sælger og afhænder til min søn Sigvart Olsen min eiende i Øier thinglag beliggende gaard GNo 111, brNo 1 Glomstad øvre med Hujordet nordre brNo 2 af skyld mark 11,63 med paastaaende huse underliggende herligheder og tilliggende rettigheder hjemme og i sæteren for Kr. 12.000, - tolv tusinde kroner -.

Kjøbesummen utredes paa følgende maade:

Kjøberen overtager et paa gaarden hvilende pantelaan til oplysningsvæsenets fondKr6.900,-

1 vekselobligationslaan i Øier Sparebank "1.480,-

1 do i do "328,-

gjæld til Tretten handelsforening "792,-

do"Erik S. Klæve "440,-

do"Halvor do "500,-

do"Lisbet Enge "200,-

Kr 10.640,- Ti tusinde seks hundrede og firti kroner.

Resten Kr. 1.360, - tretten hundrede og seksti kroner - udbetales senest inden 14de April 1909, hvoraf svares 5 % renter fra 14de April 1908 til betaling sker. Skulde noget af de ovenfor spesifiserede beløb ikke stemme med virkeligheden bliver dette at rette mellem kjøber og sælger. Rettigheder og forpligtelser i Tretten Dampmeieri overtages av kjøberen.

Uden forhøielse i kjøbesummen skal i denne handel medfølge efternævnte gjenstande:

2 - to - hopper, 1 purke men ikke grisene, ½ slaamaskine, ½ hakkelsemaskine med vandring, det som er i sæteren, 500 kgr. sædekorn, stueskabet, stueuhret, 1 komfur, 2 kakkelovne, separatoren, 1 malmplog, 1 voldplog, den mindste stivharv, 1 arbeidssæle, 1 arbeidskjerre, 1 bøle og frøpoteter dette aar. De kreature som medfølger i handelen skal sælgeren fodre til 10de Juni d.aa.

Kosten til kjøberen med arbeidsfolk skal holdes af sælgeren til over vaaraannen d.aa.

Jordskat og brandkontigent samt prestetidende overtages af kjøberen fra 1ste Januar 1908.

Gaarden overtages 14de April førstkommende.

Kjøberen har for øvrigt ved en i dag oprettet føderaadskontrakt forpligtet sig til at svare mig og min søn Olaus Olsen et aarligt føderaad paa vor levetid, der for 5 aar er anslaaet til en kapitalværdi af Kr. 1.500,-. Kjøberen har overtaget føderaadet til min søn som godtgjørelse for at denne har gjort afkald paa aasædet.

Saa skal bemældte gaard som ovenanført herefter tilhøre kjøberen Sigvart Olsen som en lovlig kjøbt og paa beskreven maade betalt eiendom, hvorfor jeg forbliver hans hjemmelsmand efter loven.

Jeg bemyndiger herved D Hr. Olaus Klæve eller Johannes M. Johnsgaard til paa mine vegne at utstede og underskrive skjøde, naar dette af kjøberen forlanges.

Ovenskrivne bekreftes hervedunder min haand og i hostegnede vidners overvær.

Glomstad den 13de Marts 1908.

som vidner J.M.Johnsgaard og O.Klæva

som kjøber Sigv.Glomstad

som sælger Johanne Glomstad

Min fordring paa min søn Sigvart Olsen Glomstad ifølge ovenstaaende Kontrakt stor 1.360, - trettenhundredeseksti - Kroner transporteres hermed til min søn Olaus Glomstad.

Valutta modtaget derved, at han har overtaget al mig - udenfor den i ovenstaaende Kontrakt af Sigvart Glomstad overtagne - paahvilende gjæld.

Tretten den 16.3.1908.

Johanne Glomstad

Til vitterlighed:

J.M.Johnsgaard

O.Klæva

1908 Skjøte Øvre Glomstad (original Øvre Glomstad)

Skjøde.

Undertegnede Johanne Samuelsdatter Glomstad giver herved min søn Sigvard Olsen hjemmel paa min eiendom Glomstad Oppistuen og Hujordet nordre gnr 111 brnr 1 af skyld mark 11,63 i Øier Thinglag. Kjøbesummen 12.000, - tolvtusend Kroner - i hvilken sum er indbefattet betaling for medfølgende løsøre til værdi af i følge uvillige mænds skjøn 2.300 - totusendtrehundrede Kroner - er afgjort derved, at kjøberen har i henhold til kjøbekontrakt dateret 13.marts 1908 overtaget sælgersken paahvilende gjældsposter til samlet beløb af 10.640 - titusendsexhundredefirti kroner samt at betale resten 1.360 - trettenhundredesexti - kroner inden 14.april 1909. Kjøberen har desuden overtaget føderaad til mig og Olaus Glomstad ifølge føderaadskontrakt af 13/3 1908, hvilken føderaad af uvillige mænd er taxeret til aarlig værdi af 300,- kr, altsaa til en 5-aarlig værdi af 1.500, - femtenhundrede kroner. Rettigheder i og forpligtelser til Tretten dampmeieri bliver paahvilende eiendommen og dennes eier.

Thi skal Glomstad Oppistuen og Hujordet nordre af gnr. bnr. beliggenhed og skyld som foran nævnt med rettigheder, herligheder og tilliggelser herefter til odel og eie og med paahefte af føderaad til mig og Olaus Glomstad ifølge føderaadskontrakt af 13.marts 1908 samt af forpligtelser til og med rettigheder i Tretten dampmeieri tilhøre Sigvart Olsen Glomstad, hvem jeg for rigtig overdragelse er ansvarlig.

Tretten den 25.Marts 1908.

Johanne Glomstad

Som kjøber: Sigvart Glomstad

ifl.fuldm. v. J.Rindal

Til Vitterlighet:

H.Kleven

Det i handelen medfølgende løsøre er af undertegnede taxeret til 2.300 - totusendtrehundrede - kroner og det af kjøberen overtagne føderaad til en værdi af 300,- kr aarlig eller 5-aarlig værdi af 1.500 - femtenhundrede kroner, alt efter bedste skjøn.

Tretten den 16/3 1908

J.M.Johnsgaard O.Klæva

Læst inden Retten ved Maanedsthinget for Øier og Ringebu den 25.Marts 1908, behørig protokolleret og ekstraheret.

Der anmeldes:

1. Kontrakt om Oparbeidelse og Vedlikeholdelse af en Bygdevei m.m.thl 8/12 84.

2. Obligation fra Johanne Glomstad til Oplysningsvæsenets Fond for Kr. 6.900,00thl. 5/3 1887.

3. Aarlig geistlig Utredsel Kr 15,90thl. 12/5 99.

4. Overenskomst om Grundavstaaelse til Veianlægget Stav – Glømmen thl 3/12 1900.

5. Overenskomst om Bidrag til Veianlægget Stav – Glømmen thl. 3/12 1900.

6. Love for Tretten Dampmeieri med forskjellige Forpligtelser for Aktieeriernes Gaarde thl. 20/9 02.

For Thinglæsningen Kr 24 - totifire - kroner betalt.

(sign.?)

1914 Referat fra 17.maiarrangementet på Tretten

[utskrift fra Tretten Ungdomslags protokoll]

Den 17.mai gjekk barnetoget fraa stasjonen kl.12 til kyrkja der det var gudstenest. Derfra til marknadsplassen. Barna fekk mjølk og kaker fritt. Fekk leika og kappspringa um smaa premier.

Folketoget gjekk fraa stasjonen kl.5 til Bjørkholt. Skyttarlaget gjekk fyrst etter musikken med gevær paa aksla. Ved bautasteinen stilte skyttarlaget seg i ein halvring rundt steinen og dei andre bak. Haraldseid sa nokre um tanken med bautasteinen og gav ordet til Olav Aasmundstad som heldt avdukingstalen. Etter talen gav Haraldseid steinen til kommuna og varaordføreren O.E.Vasrud tok imot den og takka. Derfraa gjekk toget til marknadsplassen der lærar Bø tala.

Millom baae tog hadde ungdom idrottsøvingar paa plassen med slikt utfall:

1.præmi Arne Brun

2.præmi Olaf Pettersen

3.præmi Olaf Glomstad

4.præmi Rik. Solberg

Um kvelden etter kl.8 dans i Eriksrudsalen og fest i Bjørkholt. Paa det siste stellet tala Olav Aasmundstad, stasjonsmester Andersen, dr. Fogner og Johs Lageton. Felespel av lærar Bø.

Hundreaarsdagen vart høgtida paa ein vyrdeleg maate.

J.H. [signatuern er Jakop Haraldseid]

[Her er et udatert avisklipp fra arbeidet med steinen:]

Maalstrid og minnesstein. I Øyer (Gudbrandsdalen) vil bygdefolki reise ein bautastein over dei øyværingane som var med i ufreden i 1814. Det skulde vera ei fin innskrift paa steinen, og fleirtalet i nemndi som greidde med saki vilde ha skrifti paa dansk, medan nokre faa tykte norsken maatte høve best. Soknestyret skulde so avgjera striden, og vedtok med 6 mot 5 røyster at innskrifti skulde vera paa norsk. No kan "Gudbr. Folkeblad" fortelja at danemaalsfleirtalet i nemndi hev vorte so storharme, at dei vil ikkje gjera det grand for steinen lenger.

1917 Kjøpekontrakt på Øvre Glomstad (original Øvre Glomstad)

Undertegnede S.Glomstad erkjender herved at ha solgt til min søn Olaf min hidtil eiende gård gr.no 111 br.no 1 Glomstad med br.no 2 Hujordet i Øier av skyld mark 11,63 for den mellem os omforenede kjøpesum Kr. 13.500,00 - trettentusendefemhundrede Kroner - samt føderåd til mig og hustru efter derom i dag oprettet føderådskontrakt.

I forannævnte kjøpesum er indbefattet: 18 storfe derav 5 spedkalver 13 gjeit 5 griser og 3 hester. Al til gården hørende kjøreredskap og maskinerier. 1 Stueskap, 1 slaguhr, 1 kjøkenbord med bænker. Alle kakelovne og komfyrer. 2 Sengesteder med springmadras og behørige sengeklær, 4 do uten madras. Alt løsøre træmaterialier og taksten på sæteren.

Gården overtages 1te mai d.a. og skal al på gården gjenværende avling av høi og halm tilhøre kjøperen og skal denne forsvarligt røgte og fremføde de kreatur som sælgeren har forbeholdt sig som sin eiendom. Likeledes tilkommer kjøperen det nødvendige såfrø, samt en del matvarer. Jordskat og prestetiende fra 1/1 1917 overtages av kjøperen, likesom alle andre på eiendommen heftende forpligtelser.

Kjøpesummen utredes således:

Overtagelse av panteheftelse til Hypothekbanken på Kr. 8.817,00 resten Kr. 4.683,00 skal være betalt inden 24de juni 1917.

Omkostningerne ved skjødets anskaffelse og thinglesning utredes med ½ part på hver av kjøper og sælger.

Endvidere blev sælger og kjøper enige om at sælgerens to yngste børn Sigurd og Gunnar skal ha ret til husrum på gården sålengede er i ugift stand.

Tretten 1917.

Som sælger: Sigv.Glomstad

Som kjøper: Olaf Glomstad

1917 Skjøte på Øvre Glomstad (original Øvre Glomstad)

Skjøte.

Undertegnede S.Glomstad erkjender herved at ha solgt og avhendet likesom jeg herved skjøter og overdrager til min søn Olaf min ifølge skjøte av 24 - 11 eiende gård gr.no. 111br.no. 1Glomstad samtbr.no. 2 Hujordet i Øier av skyld 11 mark 63 øre for kjøpesum Kr. 4.400,00 - fire tusinde fire hundrede Kroner.- samt føderåd til mig og hustru ifølge derom oprettet føderådskontrakt hvilken føderåd er verdsat for 5 år til Kr. 600,00 - sex hundrede Kroner -. Og da kjøpesummen er avgjort ved overtagelse av den på eiendommen hvilende panteheftelse så skal nævnte gård med til- og underliggende herligheder og rettigheder for eftertiden tilhøre ovennævnte min søn hans hustru og arvinger, som deres retmessige eiendom upåanket og upåtalt av mig og arvinger, og forbliver jeg hans hjemmelsmand efter loven.

Tretten den 24/11 1917.

Sigv.Glomstad

Til vitterlighed:

Chr.Mageli

A.Ø.Tande

Der anmerkes:

1. Kontrakt om Oparbeidelse og Vedlikehold av en Bygdevei m.m., tgl. 8/12 1884.

2. Aarlig geistlig UtredselKr. 15,90tgl. 12/5 1899.

3. Overenskomst om Grundavstaaelse til Veianlægget Stav -Glømmen, tgl. 3/12 1900.

4. do. om Bidrag til do., tgl. s.D.

5. Love for Tretten Dampmeieri med forskj. Forpligtelser for Aktieeiernes Gaarde, tgl. 20/9 1902.

6. Føderaadskontrakt til Johanne Glomstad og Olaus Glomstad av 5-aarlig Værdi Kr. 1.500,- tgl. 25/3 1908.

7. Obligation til Hypothekbanken for Kr. 9.300,- tgl. 20/12 1909.

8. Nye Love for A/L Tretten Dampmeieri med forskjellige Forpligtelser for Aktieeiernes Gaarde, tgl. 20/11 1911.

Glomstad og Hujordet har Gno. 111 Bno 1.

For Tinglæsning 12 - tolv - Kroner betalt.

Adelheid Brevig

1917 Føråskontrakt på Øvre Glomstad (original Øvre Glomstad)

Føderådskontrakt.

Undertegnede Olaf Glomstad der ved skjøte av d.d. er bleven eier av gården Glomstad gr.no 111 br.no 1 og 2 vedtar herved av nævnte eiendom at utrede til mine forældre for deres livstid sådan Føderåd:

Aarlig: 100 kg finsigtet rugmel, 12 " smør, 2 feitoster, 20 stq hønseæg, 140 kg poteter, 1 spædkalv mindst 8 dage gammel.

Likeledes skal mine yngre brødre Sigurd og Gunnar ha ret til husrum på gården så lenge de er i ugift stand.

De årlige prestationer skal være erlagt inden hvert års 14de april. Til sikkerhed for samme pantsættes med prioritet, nestefter ældre heftelser ovennævnte gård Glomstad i Øier.

Tretten den 24/11 1917.

Olaf Glomstad

Foranstående føderåd er av os undertegnede taxeret for 5 år til Kr. 600,00.

Chr.Mageli

A.Ø.Tande

1925 Branntakst på Sørmagelisætra

[Gjengitt bare i utdrag, og delvis.]

Det gjelder garden Sørmagelis sæter, gnr.115, bnr.6, eler er enken Oline Sørlie.

Bygning nr.1

Eldhusbygning, tømmerbygning, skifertak, 10,2 m. lang, 5,3 m. bred, 2,1 m. høy, en etasje, 3 rom, ei pipe, ingen ovn men ei panne. For ovner kr 200. Takst kr. 4.500,00.

Bygning nr.2

Lunnstue av tømmer med skiftertak, 5,8 m. lang, 4,3 m. bred, 2,0 m. høy, ei pipe, en ovn for kr. 100. Takst kr. 1.500,00.

Bygning nr.3

Skåle av bindingsverk med panel, tjærepapp-tak, 4,5 m. lang, 3,2 m. bred, 2,1 m. høy. Takst kr. 600,00.

Bygning nr.4

Fjøs av Bindingsverk med panel, skifertak, 10,0 m. lang, 5,8 m. bred, 2,4 m. høy. Takst kr 2.000,00.

Bygning nr.5

Småfehus av tømmer med skifertak, 5,6 m. lang, 4,8 m. bred, 1,7 m. høy. Takst kr 700,00.

Takstsum kr. 9.300,00.

Ildsteder og rør er iorden.

Avstand fra bygning 1 til 2 er 6,6 m.

Avstand fra bygning 2 til 3 er 16 m.

Avstand fra bygning 2 til 4 er 14 m.

Avstand fra bygning 4 til 5 er 4,4 m.

Ingen hinder af Naboskab.

(Sign:) Tobias Solberg og J.M.Johnsgaard.

Antas til forsikring fra 1.Juli d.år og henføres til 1.klasse.

Øyer Brandkasse 12/8 1925. (Sign:) O.Klæva, formann

I tillegsspremie og takstomkostninger blir å betale kr. 9,68.

(Sign:) J.Fonstad

1926 Vegen fra Tretten kirke til Prestgardsgrinda (Sør-Trettenvegen) ferdig og overtas av kommunen som offentlig bygdeveg.

Den kostet kr 48.700 og i anleggsstyret satt Tobias Solberg som formann, Johannes Bleka og Jon Brun.

1927 Veien Glømmen – Vedum

OVERENSKOMST

Tinglysningsting.

Til Øyer herredsstyre.

Undertegnede interesserte i veien Glømmen – Vedum har i dag blitt enige om sådan Overenskomst:

1.

Veien Glømmen - Vedum blir å bygge for vår regning under et anleggsstyre opnevnt av Øyer herredsstyre. Veien blir å bygge vesentlig overensstemmende med den for herredet vedtatte veiplan som offentlig vei.

2.

Undertegnede avgir fri grunn til veiens oparbeidelse.

3.

Til bestridelse av utgifterne ved veiens oparbeidelse m.v. andrages om bidrag av nordre Tretten ludsveifonn med 3/5 av den nu i dette fonn innestående beløp samt et motsvarende

beløpav bygdeveisfondet.

4.

Til dekkelse av de resterende utgifter såvel ved veiens oparbeidelse som dens vedligehold samt opførelse og vedlikeholdelse av gjerde og mulige grinder samt til mulig grunderstatning vedtar vi at disse utgifter fordeles i forhold til matrikelskyllen på våre eiendommer således:

a) Samtlige eiendommer på strekningen Glømmen - til søndre Johnsgårds dele.

b) samtlige undtagen Glømmen deltar fra søndre Johnsgård til delet for nordre Johnsgård

c) samtlige undtagen Glømmen og søndre Johnsgård deltar fra nordre Johnsgård til delet for øvre Glomstad

d) samtlige undtagen Glømmen, søndre Johnsgård og nordre Johnsgård deltar til delet for øvre Glomstad

e) samtlige undtagen Glømmen, søndre Johnsgård, nordre Johnsgård og øvre Glomstad deltar til delet til nedre Glomstad

f) nedre Glomstad, Enge, Vedum og Lysbakken deltar til delet for (nedre Glomstad) Enge

g) Enge, Vedum og Lysbakken deltar til delet for Vedums eiendom

h) Vedum og Lysbakken for resten av veien.

Johs.O.Johnsgård forbeholder erstatning for grunn fastsat ved skjøn som er bindende for begge parter. Dette skjøn sammensettes således at hver av partene opnevner en mann hver og at lensmannen er opmann. Likeså forbeholdt han en mindre forandring i den opstukne veilinje.

Jens Johnsgård forbeholdt også at der blir foretatt en mindre forandring i den opstukne veilinje.

5.

Det forutsettes at den oparbeidendes vei såsnart som mulig blir innlemmet i herredets offentlige veinett og at kommunen overtar vedlikeholdet.

6.

De etter veien opførte grinder blir å vedlikeholde av vedkommende grunneier.

Vedun i Tretten den 9 juni 1927.

R.Granskogen, John Vedum, Einar Enge, Olaf Glomstad, Johs.Glomstad, Jens Johnsgård, J.O.Johnsgård, Erland Glømmen.

1928 Vegen fra Stav til Glømmen (Glømmevegen) overtas av kommunen som offentlig bygdeveg. Den var bygd privat og sto ferdig allerede i 1901, og siden utbedret med tilskudd fra fondsmidler.

1929 Vegen fra Glømmen til Vedum ferdig opprustet og overtas av kommunen som offentlig bygdeveg. Den hadde kostet kr 9.300, og i anleggsstyret satt John Vedum som formann, Magnus Ledum og Johannes M. Jonsgard.

1930 Vegen fra Formo til Tretten kirke ferdig og overtas av kommunen som offentlig bygdeveg. Den hadde kostet kr 4.300, og i anleggsstyret satt Ingvald Fonstad som formann, Johannes J. Moe og Ludvig Vasrud.

1931 Skjøte på Sørmageli

Jeg undertegnede Østen Hansens enke, Oline Sørli, har idag solgt min eiendom Sør-Mageli og Sørmagelihagen Øvre og nedre gnr. 115 bnr. 6 og 8 til en samlet skyld av mark 4,42 i Øyer tinglag til min søn Ole Sørli for en kjøpesum stor Kr. 5.000, og føderaad til en femaarlig verdi av kr. 1.750. Kjøpesummen er berigtiget i henhold til kjøpekontrakt av idag.

Ti skal bemelte eiendom herefter tilhøre kjøperen med fuld eiendomsret paa same maate som jeg selv har besiddet den, idet jeg forblir hjemmelsansvarlig efter loven.

Tretten 1.juli 1931. (Sign:) Oline Sørlie.

Som vitne. (Sign:) Magnus Ledum og Ole Flåtåmo.

[Tinglest 25.7.1931.]

1931 Føderådskontrakt på Sørmageli

Jeg undertegnede Ole Sørli har idag ved kjøp av Sørmageli og Sørmagelihagen øvre og nedre gnr. 115 bnr. 6 og 8 i Øyer tinglag, gaat med paa at yde min mor Oline Sørli, og efter hendes død min bror Harald Sørli saadan aarlig føderaad.

Ret til at bo i søndre stuebygningen, ret til at bruke eldhuset samen med brukeren, samt ret til at bruke det søndre rum paa staburet.

Ret til at bo i lunstuen paaa sæteren. Tør sønderhuget ved til husbehov, der indbaaret av brukeren om nødvendigt.

Leveres dem om vinteren 1 l. nysilet melk, hver dag.

Leveres dem hver høst: 500 godt velrenset byg. 600 kg poteter, der indbaaret i kjelderen. 90 kg kjød av ungnaut eller faarekjød. 25 kg flesk naar det optages av saltebaljen. 5 kg smult. 20 kg godt smør.

2 fetoste. 20 kg søtost. 100 kg rugmel. 4 kg eg.

Frit hest og redskap saasom der forlanges. Hjelp og pas i sykdomstilfelde og i alderdomen, og efter døden en sømmelig begravelse.

Tretten 1.juli 1931. (Sign:) Ole Sørlie.

Som vitne. (Sign:) Magnus Ledum og Ole Flåtåmo.

Vi undertegnede har idag takseret nærværende føderaadskontrakt til en femårlig verdi av kr. 1.750,-.

Tretten 1.juli 1931. (Sign:) Magnus Ledum og Ole Flåtåmo.

[Tinglest 25.7.1931.]

1931 Kjøpekontrakt på Sørmageli

Jeg undertegnede Østen Hansens enke Oline Sørli, erkjender hermed at ha solgt til min nestældste søn Ole Sørli min eiendom Sørmageli og Sørmagelihagen øvre og nedre gnr. 115 bnr. 6 og 8 til en samlet skyld av mark 4,42 i Øyer tinglag, for en pris av Kr. 9.000. Kjpesummen betales paa følgende maate:

Kr. 3.000 betales min ældste søn Harald Sørli for hans ret til gaarden som ældstemand. Disse penge blir staaende som pant i eiendommen, og disse penge ydes ham forlods, og tages ikke i betraktning ved utdeling av arv.

Resten av kjøpesummen kr. 6.000 skal Ole Sørli betale saasnart han faar laan paa eiendommen, intil saa skjer, skal kjøperen av dette beløp svare 4 % rente.

Selgeren eller hendes arvinger kan opsige beløpet til betaling med 3 maaneders opsigelse. Renten blir at regne fra dags dato.

Uten noget tilæg i kjøpesummen skal medfølge i handelen:

Alle kreaturer og heste.

Alle redskaper og maskiner av navn nevnes kan.

Alt løsøre og indbo hjemme og paa sæteren, undtagen det som jeg ønsker at medtage til føderaadsbygningen og som er nødvendigt for en husholdning.

Gaarden overtages av kjøperen idag.

Tretten 1.juli 1931. (Sign:) Oline Sørli.

Som vitne. Magnar Ledum og Ole Flåtåmo.

1932 Vegen fra Glømmen til Klæva ferdig og overtas av kommunen som offentlig bygdeveg. Den hadde kostet kr 4.570, og betegnes som "vel bratt". I anleggsstyret satt Erland Glømmen som formann, Harald Brubakken og Olaf Glomstad.

1934 Vegkontrakt Vetlsætervegen.

1936 Kjøpekontrakt på Sørmageli

Jeg undertegnede Ole Sørli erkjender hermed at ha solgt til Magnar Sørli min eiendom Mageli søndre gnr. 115 bnr. 6 og 8 av samlet skyld mark 4,42 i Øyer tinglag for en kjøpesum av Kr, 11.500,-.

Kjøpesummen betales paa følgende maate:

Kjøperen overtager en obligation til Harald Sørli stor Kr. 3.000,-, en obligation tiol Øyer Sparebank stor Kr. 3.000,- en obligation til selgeren Ole Sørli stor Kr. 2.500,-. Resten av kjøpesummen Kr. 3.000,- har kjøperen Magnar Sørli idag utstedt bevis for.

Eiendommen overtages 1/1 1937.

Uten tillegg i kjøpesummen skal medfølge i handelen: Alle kreaturer og heste, alle maskiner og redskaper, av hvad nævnes kan, alt løsøre og indbo paa sæteren. Desuten 1 stueskap paa kjøkenet, en kjøkenbenk, 1 stueur, et spisebord m. plater. Bruksjenstande i ildhus, stabur, kjelder og i koven, 6 gule pindestole.

Selgeren og hans bror Harald som ved føderaadskontrakt skal disponere føderaaasbygningen, skal avse et rum til benyttelse for brukeren.

De med hjemmel og tinglesning, vedk. overdragelsen, betaler kjøper og selger i fellesskap alle utgifter. Harald og Ole Sørli skal som tillægg til føderaade ha 1 l. melk til daglig, likesaa er begravelsutgifter brukeren uvedkommende.

Tretten 19/12 1936.

Som kjøper. (Sign:) Magnar Sørli

Som selger. (Sign:) Ole Sørli.

Som vitner. (Sign:) Magnus Ledum og Gunnar Flatemo.

1936 Føderådskontrakt på Sørmageli

Undertegnede Magnar Sørli har idag ved kjøp av Mageli Søndre gnr. 115 bnr. 6 og 8 i Øyer tinglag gaat med paa ogsaa at yde selgeren Ole Sørli i hans livstid saadant føderaad. Han skal bo samen med sin bror Harald Sørli og ha del i hans føderaad tgl. 27/7 1931.

Tretten 19/12 1936.

(Sign:) Magnar Sørlie. (Sign:) Hustru Hjørdis Sørlie.

Samtykker i foranstaaende.

(Sign:) Harald Sørlie.

(Sign:) Oline Sørli m.p.p.

Som vitner. Sign:) Magnus Ledum og Gunnar Flatemo.

[Tinglest 9.1.1937.]

1937 Vegen fra Glømmevegen til Flåtåmo er ferdig og overtas av kommunen som offentlig bygdeveg. Den hadde kostet kr 9.900, og i anleggsstyret satt Magnus Ledum som formann, Ingvald Fonstad og Erik Bjerkestuen.

1937-1982 Noteringer av isgangen på Losnavatnet og ellers noteringer om været utført på Sørmageli gjennom ei årrekke. Utskrift fra almanakker.

1937 5.mai

1938 29.april

1944 14.mai

1946 4.mai

1947 10.mai

1953 5.mai

1954 13.mai 25.-29.juli regna det noe forferdelig. 8.august et forferdelig regnvær, Botterudbekken gikk over sine bredder.

1955 21.mai

1956 12.mai

1957 15.mai

1958 24.mai 26.mai (2.pinsedag) et fryktelig vær, stor oversvømmelse.

1959 9.mai

1960 15.mai

1961 7.mai

1962 17.mai

1963 11.mai

1964 13.mai 11.juni et fryktelig tordenvær.

1965 13.mai

1966 19.mai Sein vår. 27.mai brant våningshuset på Sørmageli ned. 11.nov la isen seg. 9.des var det stusselig vær. Lyset borte.

1967 12.mai 19.mai snøfall. 13.okt første snø. 17.nov la isen seg.

1968 3.mai 6.nov la isen seg.

1969 20.mai 14.nov la isen seg.

1970 15.mai 6.nov la isen seg.

1971 13.mai

1972 12.mai 16.nov la isen seg.

1973 12.mai 15.nov la isen seg.

1974 4.mai 10.nov la snøen seg. 23.nov la isen seg.

1976 11.mai

1980 14.mai

1982 8.mai

1938-1943 Storfe-navn på Nere Glomstad

Bligod, Brunette, Brungås, Bronse, Dokka, Gulgås, Hjertros, Pena, Rødlin, Skjønlin, Viktoria.

Navn på okser samme tid: Blimann, Storguten.

1940 Erklæring om at Morten Nord-Børkje er løslatt fra fangeleir på Jørstadmoen under 2.verdenskrig.

1941 Forpaktningskontrakt. Ingolf forpakter Øvre Glomstad av sin far Olaf for 3 år.

1941 Vegen fra Glømmevegen til Tårstad (Tårstadvegen) var ferdig utbedret og overtas av kommunen som offentlig bygdeveg. Den betegnes som "vel bratt". Den var blitt bygd privat av Tårstad tidligere. Samtidig ble strekningen Torsheim-Prestgardsgrinda bygd ferdig. Samlet kostet dette kr 14.200. Prestgardsbrua kostet kr 6.000.

1982 Amerikabrev.

Coon Valley, Wis.

2 / 25 / 82

Kjære Jøda med familie.

Takk for brev og billede. Det er artigt at høre fra dere, mange gode minner kommer frem igjen. Vi er friske, vi som er igjen. Nu er det bare Egil og jeg som enda er til, av den store barneflokken, som reiste ut fra Glomstad Haugen. Jeg savner de som er borte, sikkert John for (jeg?) hjalp ham meget. Johanne hadde sine saa nær og dem var rigtig svære til at se efter med alt. Ja, alt dette er jo livets gang -

Det har vært en kald vinter, men det er ingen sak, når en har nok av brendsel og mat. Jeg hadde Jørgensens, Egil og Alva og Verna Berg til lunch paa søndag. Hadde de andre i Julen.

Egil er ofte inde - tar vare paa posten og andet for mig.

Haaper at dere er friske - ser at Harald har gåt av - tror ikke andet end at han henger i.

En kjærlig hilsen til dere alle fra os Haugen -

Agnette.

1982 Amerikabrev (forts.)

Haugen Familie.

Forældre: Edvart og Anne Brenden Haugen. Det var 9 barn: 6 gutter og 3 jenter i familien. For at tjene til livs ophold, så måtte en ut, og da var det Amerika, fremtidslandet at reise til.

I 1906 reiste Kristian i syttenårsalderen til Amerika. De første årene arbeidet han som togfører i tømmerskogene i Rapid City, S.D., senere i over 40 år som motorman på sporvogn i Minneapolis.

I 1912 reiste Agnette i 16 årsalderen - blev utdannet som sykepleierske, og arbeidet i mange år som missionær paa Madagaskar.

Ved Jule-tider 1912 reiste Johan som 19 års gammel.

I 1914 reiste Marie og Johanne. Alle reiste til Coon Valley, Wis.

Nu var bare Mor igjen med de yngste 4 gutter, Sigurd, Ivar, Trygve & Egil.

Far døde av blodforgjift i 1911 - bare 51 år.

Det var nok ikke så greit at bli sittende igjen med så mange i den tiden, det var at få dem over også. Nu må dere forstå, at det var ikke så lett at ta ut, og bosette sig i et nyt land, når en har lite og ingenting at begynde med; men det var at hjelpe hverandre.

Men Gud velsignet dem alle med gode hjem, og Mor hadde mange gode år i sit eget koselige hjem i den vakkre Norske dal i Coon Valley, hvor en av Gudbrandsdalen har slått sig ned. Her var det slektninger, skolekamerater. Det norske sprok brugtes overalt. Her var barna og barnebarn. Med hårt arbeidet fik de sine egne farmer - og Mor var agtet og æret av sine, og alle som kjendte hende.

Egil & Agnette