Øyer almenning.

 OM ØYER ALMENNING

1491 Tre svorne menn er innstevnet av kongens ombudsmann Bjørn Bjørnsen som hadde gått til fiskevannene og sett selv: først til Vaasiøen og Grynen, siden til Gapallen, Axsiøen og Deypen. De renner alle i Maaxaaen og renner ned midt i bygda Tretten, og der har de tre bruer over både vinter og sommer. Retten fant at vannene ligger nærmere til Tretten enn til Øyer. [DIPLOMATARIUM NORVEGIKUM]
1491 20. mai på ukjent sted (Diplomatarium Norvegicum)
Sammendrag: 3 svorne lagrettemenn, innstevnt av kongens ombudsmann Bjørn Bjarnesson, gir melding om at de sammen med nevnte ombudsmann foretok ettersyn av fiskeretter som folket i Øyer og Tretten (i Gudbrandsdalen) trettet om.
Brevtekst (fra den trykte utgaven):
Alle de gode Mænd som dette Brev see eller høre, det kiendes mig Øsar Østensen, Haldor Halvarsen og Amund Halvarsen soerne Laugrættesmænd Qvedie Gudes og sine kunnogt giørende med dette vort obne Brev at mig varom a Trættena ved Skiøene Fredagen næst før *Hevitesims Dag Anno Domini 1491, og louglig tilkrevede af Koninngens Ombuds-Mand Biøn Biennes(en), som med var og ganga og skoda fiske *vateter som te Trættedeum, Øyeværenne og Trætlengane; gingo vi ta først fir Skiøne i norder og syder til Vaasiøen og tæda i Grynen, sida tæda og i Gapallen, og sidan i Axsiøen, tæda og i Deypen, sagom vi ter ingen fiske Bygning av Øynom, uden een liden Teine, og hun lag up paa Land; Enn 14 smaae og stoere teinor som Trætlingarne hørde til; Sagom mer og 6 Simmar og 100 i Nættia garn som havde allesamman Trætlengane og Øynar været. - Jtem og alle te vatn som meg ginge um alle vasaarerfalle, atter til Maaxaaen og rinner nider mit i Bygdenne a Trættene og ter havde te tre Bryer over baade vinter og Somer. Jthem Syner te og Øynen og Trætlengane mellem dyupen og Gapall som te var vnnder kiende for Danne-mænd. - Sida for vi tæda fra te vattnen og til b.XXI s.490 Øye, og nider til Hovve samme Dagen, funne vi tet ta *san før at Tou-vattnen lage nærmer til Trættena eller til Øye. - Til ytmeyer visso og vittnesbyrde herum ta Heingiom vi vor Jnsigle før tette Brev, som giort var Dag og Aar som forsiger

1492 Lagmannen i Oppland og 12 menn fastslår grensen mellom fiskerettene til folk i Tretten og Øyer. De var i «Skogargange» for å «skode og ransake» fiskevannene som de to sogn krangler om. Retten tilfaller tretingene på ØvreAasten, Diupen, Sitlonen, Gapolen og Vaasiøen. De som tilfaller øyværingene er Nedra-Aasten og Axsiøen. [DIPLOMATARIUM NORVEGIKUM] Det ser ut som øyværingene kan ha anket dommen fra foregående år, noe som førte til at de fikk fastslått Aksjøen som sin.
1492 18. august på ukjent sted (Diplomatarium Norvegicum)
Sammendrag: Bjørn Hallvardsson, lagmann i Opplanda, og 12 menn fastslår grensen mellom fiskerettene til folket i Tretten sokn og Øyer sokn (i Gudbrandsdalen).
Brevtekst (fra den trykte utgaven):
Allom Mannom tem som tette Brev see eller høre, sender Biørn Halvorsen Lag-mand i Oplandene, Asair Østensen, Haldor Halvorsen, Amund Torlavsen, Siman Guldbransen, Redar Haraldsen, Kal Monssen, Biørn Bianassen, Petter Tr(u)ndsen, Elling Guldbrandsen, Hachon Biønsen, Amund Haqvordsen, og Tordvarde Bondesen Qvedie Gudes og sine Kunnagt gorande, At vi varom i Skogargange imellom Trættena Sogn og Øya Sogn St: agapeti Dag 1492 og skode og ransaka te Fiske-vatn som liga i teres Almenning og Ejendeel, *af te Bønder av Øya Trætta om met tem av Trættena. fritta vi ta sammestes og skode og ransakede te Fiske vattn som te om trættade; men eftersom te vare tildømte ut av upaa bode Side, og selver samtykte upaa bode Vegne, atter komma for *u-tessze forskrevne 12 Mænd a forsagde Dag under ein endelig Rætte som a skal yttermere *upaatalar, ransakade vi ta deres *gev og Brev av Trættena som nu er vederfest vores Brev, en de av Øya haver engen *Gev eller Brev imot; men efterdi sa vatter i *Lang bockene at hver Bygd skal fiølga Almenning baade vatn og veide Stæde, efter ti saa av fornam haver været, og ta funne vi saa for ein endelig Ræt, at te af Trættena skulle frilegen *sølle og fiske met alle teres Fiske-grede i tessze efterskrevne vatn som saa kalles, fyst ØvreAasten, Diupen, Sitlonen, Gapolen og Vaasiøen, - En te av Øya skulle engen Fiiske-Grede have i desszo vatn som forsagd er hidra av. - Te av Øya Sokkn skulle frieligen *siølia og fiske met sine Greder i tessze efterskrevne vatn som saa kallas: Nedra-Aasten og Axsiøen, og alle te andre vatn som ligia i teres Almenning, og haver følt av Fornam; *besluitte tenne vores giorde Revers atter-upaatalar, saa haver baade Lagmand omskrevne og 12 Mænd dømt. til sannind her om hengiom vi vor Jnseglæ for tette Brev, giorda Dag og Aar som forsegir.

1498 Lagretten er på Glømmen. Bård Amundsen Glømmen kjøper en del av Stavsvarpet av Sigrid Iverdatter på Glomstad og hennes mann Bergsvein Gudleiksen på Glomstad med samtykke av broren Grim Gudleiksen. Grim og Bergsvein er to av tre sønner av Gudleik Glomstad. Dette skjøtet ble brukt ved flere anledninger senere; i 1612, 1651 og 1717, og i 1785 i sak mellom Fredrik Samuelsen og Erland Eriksen. [DIPLOMATARIUM NORVEGIKUM]
1498 5.mai på Glømmen (Diplomatarium Norvegicum)
Sammendrag: Sognepresterne i Gausdal og Ringebo kundgjöre, at Sigrid Ivarsdatter paa Glaumstad erkjendte, at (hendes Mand?) Bergsvein paa Glaumstad med Samtykke af hende og sin Broder Grim Gudleikssön overlod Baard Amundssön, hvad han eiede i Stafsvarpet.
Brevtekst (fra den trykte utgaven):
Thet see allom godom monnom kwnnikth som thette breff see æder høre ath wy Kolbiørn Haraldsson korsbroder j Hambre ok soknne presther j Gausdall ok Niels Hakonsson soknneprester j Ringhebo warom aa Gl/oe/mene lwgurdaghen epter jnuencionem sancte crvcis anno domini mcdxcviij saghom ok hørdom vppa ath Sigridh Iffuersdotter a Glwmmestade helth i hans hand Bardh Amundsson a Gl/oe/mene med them skylmalom ath ford Sigridh stoth thet fulkomlica till ath Berswein a Glwmmestade vntthe Barde ford saa mykith som han atthe j Stafs warpeth med sinom broder samtykth Grymer Gudleiksson ok henne Sigridh ford samtykth ok henner barnne frielsth ok heymalth firir hwariom ok akærelausth med lwthom ok lwndom ok alth thet som till ford varpth ligher ok lygith haffuer fraa forne ok nyæ till ewerdelica æighe ffraa ford Berswein ok hans ærfwingom ok vnder ford Bardh ok hans ærfwingom til ewerdeligho æigo. Thy sæter ford Grymer sith jnsigil med warom firir thette breff som giorth war dagh ok aare som for siger.
Tillegg: Bagpaa: Lest paa Tande tingstuffue thend 11 Junij 1612. - Dette breff war wdj rette paa Moug thing paa Tretten dend. 6. Martij 1651. och effterdj jndbemelede fischewarp haffer ligett wnder dj Glømen folch vdj langsomelig hæffd effter breffuidtz liudelsze, følger det dennem till odell, angerløst. Mouritz Jensøn egen handt. - Været i Rette paa Aasteden ved Stafswarpet i Øyer d. 6 Sept. 1717. Teste H. Jacobsen Schmidt. m. m. - Været i Rette paa Aastæden Stav i Sagen Erland Erichsen contra Friderich Samuelsen 25 Sep: 1785 - teste - Lahn. Constit: eedsv: Fuldmægtig.

1758 30. sept på Jevne
Christen Pram Kongl. Maiest..s Foged over Guldbrandsdalens Fogderi, Giør Vitterligt, at have paa forlangende bevilget og fornyet til Joen Olsen fra Præstegaard i Tretten anex, de Fjældslætter udi Almendingen udn for Vaaesiøen ved Digeraasen, som forhen haver været brugt og bevilget under bemælte gaard for 2 læs Høe eller 4 S. Afgift til Kongens Jordebog, hvortil kommer Stoer Tauteren saa vidt som ikke afandre er brugt og opryddet hvoraf hand erbyder sig at betale 2 S. for det første, og som hand foregiver at gaardens ældgamle Sæter boel er paa Sæteren Grunden, hvor hand ogsaa igjen med sine Kreature at henfløtte og Havne og derpaa er ligeledes bevilgning forlangende, saa bliver bemelte Joen Præstegaardn aarvant
hermed fornyet og bevilget imod den ansatte afgift og med Vilkaar, at hand med tiiden maae forbædre samme til Skattens forøgelse og ellers ikke Præjudicerer nogen udi sit lovlig tilberættigede, samt inden 20 aar at lade denne bevilgningg fornye, og bliver derved det aller naadigst anordnede Rydnings Værk ubehindret i alle maader. Til bekræftelse under min Haand og Signet. Jevne Tingsted den 30te. Sept… 1758.

1771 Dom om fiskeretter i Øyerfjellet (original Øvre Glomstad)
Udtag af Søndre Gulbransdahlens Sorenskriveriets Justitz Protocol, for saavidt eftermeldte Doms afsigt betræffer, afsagt paa Jefne Tingstue i Øyer Præstegield den 22de Februarii 1768.
Dømt:
Lovens 5te Bogs 11te art: siger at alle Fiskevand i Almending maa bruges af hver der haver Lod udi, og ikke til nogen i særdeleshed bortbyxsles, da nu det i Rette komme Udtag af SkiødeProtocollerne bemelder at være udstæd og Tinglyst Bøxel Sedler paa følgende Fiskevande her i Øyer Præstegield, nemlig:
No 1 Vaarskjøen som Erik Landgaard efter Bøxel Sedel af 12 Juni 1743 bruker.
No 2 Ettensbækken som er bevilget Torger Gilleboe.
No 3 Nogle Smaa fiske kiern kaldet Titer og Fieldkiernene hvilke til Erik Olsen Stav er Bøxlet den 17de Februarii 1743, og Tinglyst same Dato.
No 4 Øvre Aaste Vaarskjøen og Tromskiernet, Bøxlet til Gaardenes Opsidere paa Kleeve, Landgaard, Tande, ErikJensen Landgaard og Søndre Glømen, Datt. 17de Septbr 1746 og Tinglyst den 17de Febr. 1747.
No 5 Skralder kiernet med sine Bækker, ligesom Aastblaaeren (Aastelvaaen?) fra faldet til Lyngaaen, er Bøxlet til Lensmanden Erik Johansen Jefne den 17de Febr. 1747, og Tinglyst same Dato.
No 6 Til Jørgen, Peder, Tosten, Christopher og Erland Lie, samt Gunder Øver Lie, Torger Botterud, Halvor Juttelstad og Peder nedre Moug paa Fiskevandet Huskiøen kaldet, og ved liggende Madfahrkiærnet og Kubkiærnet datt. 27de Febr. 1751, og Tinglyst same Dato.
No 7 Paa en fierdedeel udi nedre Aasten Aksiøen, Aast og Langkiernenes Fiskevand, tilligemed Lonerne nedenfor faldet i Langaaen datt. 19de Febr 1752 og Tinglyst den 21de Juni næst efter.
No 8 Til Jon Olsen Præstegaarden paa Fiskevandene Moxaaen fra Varpaasen og til Grunneskiærnet, tilligemed Juppesaaen op til Vadet den 30te Septbr 1754 og Tinglyst same Dato.
No 9 Til Erik Kleve paa fiskevandene Stakekiernet, Skielaaen, Titterkiernsbækken, Svartkiernet, Fladsætterkiernet, og Staakormyrkiernet datt. 20de Septbr. 1755 og Tinglyst den 18de Febr. 1756.
No 10 Paa en Tredie Part udi Juppen fiske Vand til Halvor Tostensen Lunche Datt. og Tinglyst den 21de Juni 1756.
No 11 Til Jens Wedum og Ole Torstad paa fiskevandet Gopholen den 18de Febr. 1756, og Tinglyst den 21de Juni næstefter.
No 12 Til Tosten Hong og Ole Johansen Ødemoen paa fiskevandet Moxsiøen den 1te Octbr 1759 og Tinglyst same dato.
No 13 Til Torger Magelie, Frederich Hujorde og Ole Midt Magelie paa 9 á 10 Smaae Fiskevande, Fieldvandkiernene kaldet Raaldfieldet til Vaasdalsknappen datt. 18de Febr 1760, og Tinglyst 18de Febr 1761.
No 14 Til Jon Olsen Præstegaarden paa en Trediedeel i Fiske Vandet Juppen datt. 20de Juni 1761 og Tinglest 30te Septbr næstefter.
No 15 Til Jørgen Lie paa det under Sætteren Hinskiøe liggende kiern, dateret d 20de Juni 1763.
No 16 Til Opsidderen paa Skalmstad, Stubberud og Næstingen paa nogle Fiskekiern i Kongens Almending med sine omgangsbækker, item en liden Bæk kaldet Kiisbækken og Kongsvegen, med sine 2de omgangsbækker dat. Og Tinglyst den 3die Octobr 1763.
No 17 Til Engebret Hansen Wasserud Jvnen(?)kiernmyren Dateret og Tinglyst den 3de Octobr 1764 saavelsom Gaarsiøen og Vandet Lyngen kaldet, hvilke 2de siste ikke findes i Udtaget benævnt af aarsage som Actor forklarer at de skal være Bøxlede for den tid fra hvilken han har begiæred udtaget forfattet af Protocollerne skiøndt de findes paa den Producerte Extract Matricul anteignet; saa har vel Gaarden Bryns beboere fremlagt et Kongl. allernaadigst Skiøde for Reluctions Retten paa deres Gaard, ligesom de til Sagen Indstevnte af Tretten Annex haver Produceret 3de gamle Domme og med den Øvrige Almue af Øyer hovedSogn giort Paastand om et og andet, hvorefter de vel formeenes same at tiene til Størke for deres eller formænds erholte Bøxel Sedler paa Fiskevandene.
Men saadan kan ikke ansees til nogen Følge imod forbemelte Lovens Bydende.
Thi Vorder Kiendt for Ræt: at de udstæde Bøxel Sedler paa fornævnte Fiskevande i Almendingen til nuværende eller forrige Brugere bør være som stridende imod meldte Lovens 5te Bogs 11te Capt. 1 Art. mortificerede, dog vorder enhver som maatte have Ejendoms Rætt, som hannem Reserveret til hvad han kunde have Lovlig Adkomst Breeve og gyldig Beviis paa. Hvad de af Actor paastevnte og Paastaaede omkostninger i dene Sag angaaer, da bortfalder same efterdi det paaligger enhver Vedkommende i saadanne Sager at Arbeide uden Betaling.
Overeensstemmende med Justitz Protocollen og at same Sag efter Amtets Ordre er andlagt bevidner -
Waalen den 5te Septembr. 1771.
Som Constitueret Sorenskriver
Christopher Stenersen(?)

1879 Beskrivelse af Øiers Statsalmenning. [Avsluttet 1879]
Denne Almenning findes ikke nevnt i Matrikulen af 1723, hvorimod de under samme beliggende Fiskevande ere anførte som Kongens saavel i denne Matrikul som i den i Professor Auberts “Bidrag til Kundskab om Almenningerne“ (Særtrykk Side 24—30) indtagne “Spesifikation“ over de Almenninger og Fiskevande i Akershus Stift, der trods Auktionssalgene af 1726 skulde forblive udsolgte. Heller ikke i Foged Prams Beskrivelse af 1738 findes Almenningen nævnt. Foged Lyng har derimod medtaget den under de af ham beskrevne Almenninger, og i hans Befaringsforretning af 11te August 1800 benævnes den udtrykkelig “Konge-Alminding“; men Lyng tilføier, at “den ikke er skyldlagt, men endel derudi værende Fiskevande, som herefter blive at anføre, ere skyldlagte.“
Der udtaltes allerede dengang fra Almuens Side den Formening, at Almenningen skulde tilhøre Bygden. Almenningen blev ogsaa i den første Tid efter Almenningslovens Istandbringelse behandlet som Bygde-Almenning; men i Aaret 1870 blev den efter Indre-Departementets Ordre taget under Bestyrelse som Stats-Almenning, — dog under Forbehold fra Almennings-Bestyrelsens Side om, at hermed intet skulde være afgjort med Hensyn til Eiendomsretten til Almenningen.
Angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt denne Almenning er Stats-Almenning eller Bygde-Almenning, har Kommissionen udførligen udtalt sig i Skrivelse til det Kongelige Indre-Departement af 15de August 1876, til hvilken Skrivelse her henvises.
I Henhold til Kommissionens i denne Skrivelse udtalte og af Departementet tiltraadte Anskuelse, at Almenningen tilhører Staten, er Øier Almenning overensstemmende med det nevnte Departements Skrivelse til Kommissionen af 22de Juli 1878 af Kommissionen bleven behandlet og mærksat som Stats-Almenning.
Almenningens Grændser fastsattes paa Grundlag af Foged Lyngs Befaringsforretning og andre til Kommissionens Raadighed staaende Dokumenter (i Særdeleshed Udskiftningsforretninger og Karter) samt i Henhold til de Oplysninger, som erholdtes dels under Kommissionens Befaringer af Almenningen fra 20de—24de Juli 1875, fra 21de—23de August samme aar og den 16de September 1878, og dels under Forhandlinger med Almenningsbestyrelsen i Møder den 11te September 1878 paa Formo i Øier og 16de September samme Aar paa Li-Sæter samt ved Vidneførsel paa Hunner i Øier den 9de August 1875 og paa Li-Sæter den 16de September 1878, saaledes*):
Fra Eldaahøiden (1), hvor Ringebo Østfjelds og Imsdals Stats-Almenninger modstøde (se herom det under Beskrivelsen af de nævnte Almenninger anførte), gaar Grændsen i syd-syd-ostlig Retning til Lyngkampen (2) og derfra i lidt mere sydlig Retning til en Sten, mærket Ö og R (med 1866 under streken) paa Rauhaugen eller Kotofjeld (3), — paa hele Strækningen modstødende Stor-Elvedalens Præstegjeld. Fra Rauhaugen gaar Grændsen, modstødende Ringsakers Præstegjeld, til en lignende Mærkesten paa Madfarhaugen (4) og derfra, over Holmerne i Rensjøen, bent til Kværnskaret under Næverfjeld (5) og videre i næsten samme Retning til en ved Foden af en nedenfor Kværnskaret værende Ur opsat Kronrøs (6). Fra Madfarhaugen indtil dette Punkt modstøder Faaberg Præstegjeld. Fra sidstnævnte Punkt følger Grændsen Øiers Hjemraster, i det store taget i nord-nordvestlig Retning indtil Ringebogrændsen. Mellempunkterne paa denne Strækning, regnede fra Syd mod Nord, ere: Hunners Nyløkke paa SlaaSæteren (7), Lilleslaaen (8), Lunnested ved HunnersæterVeien (9), Faldberget (10), Kringelaasen (11), en Haug op for Mo Sæter (12), Moseberget (13), Moksjø-Oset (14), Præststenen paa KløvstenSletten (15), (angaaende Grændsen mellem de 2de sidstnævnte Punkter henvises til Kommissionens Skrivelse til FinantsDepartementet af 13de Mai 1879 og Departementets Svarskrivelse af 29de August 1879), Brynsaavadet eller øvre Bergsaavad (16), Lortpusset (17), Grønslaabakken (18), Pølvadet (19), høieste Hundbergslien (20) (se Forh.-Prot. Side 225), vestre HundTjerns søndre Bred (21), Veslesæterhaugen (22), Sammenløbet af Kalvbækken og Moksa (23), Brændhaugen (24), Bakkestumyren (25), og endelig Tretteslaaen (26) — 125 Alen ned og vest for en større Mærkesten der —, hvor Ringebo Præstegjeld modstøder.
Fra Tretteslaaen gaar Grændsen i østlig Retning over Trehaugene (27), Knapslaaberget (28) og Kværnkloberget eller Kvanklovberget (29), til Tyvekampen (30), — paa denne Strækning mod-stødende først Fodvangs Hjemraster indtil Knapslaaberget og derfra til Tyvekampen en Fællesstrækning, tilhørende Opsiddere i Fodvang,
Fra Tyvekampen gaar Grændsen til Sammenløbet af Tver-Aaen og Vesle-Tromsa (31), derfra langs Tver-Aaen til dens Sammenløb med Hjellebækken (32), derfra op paa Høitinden eller Høisete (33), og endelig til Udgangspunktet Eldaahøiden.
Paa Strækningen fra Tyvekampen til Eldaahøiden modstøder Ringebo Østfjelds Almenning.
Med Hensyn til den oven anførte Grændse mellem Almenningen og Øiers Hjemraster — fra Punkt No. 6 til No. 26 — skal endvidere bemærkes:
a) Grændselinierne ikke ere rette mellem efternævnte Punkter:
1) Punktet i Faabergsgrændsen (6) og Hunners Nyløkke (7), idet den her gaar i en bøiet Linie langs Foden af Fjeldet eller Uren.
2) Mellem Lilleslaaen (8) og Moksjø-Oset (14), paa hvilken Strækning den først følger HunnerSæterveien indtil Lunnestedet og derfra gaar under Faldberget til Kringelaasen og videre langs Skovgrændsen til Haugen op for Mo Sæter, hvorfra den gaar i en svag Bue til Moseberget og endelig i en mod Sydost bøiet Linie til Moksjø-Oset.
b) At der ved efternævnte Punkter staar gamle Mærkestene: Præstestenen, Lortpusset, Grønslaa-bakken og Pølvadet.
c) At de fra Mærket under Næverfjeld (5) nordover indtil Tretteslaaen (26) modstødende Eiendomme i Øier Hovedsogn og Tretten Annex ere:
Fra Punkt 6 til 7: Slaasætermarken (tilhørende Skolmstad, Bagstad og Hunner).
" " 7 " 8: Ihle, Ihlehaugen og Løvlien.
" " 8 " 12: Grimsrud, Bjørge, Stubberud, Nestingen, Raabøl, Kaldor og Jaer.
" " 12 " 14: Mo-Gaardene.
" " 14 " 15: Ligrændens Udskiftning.
" " 15 " 16: Bryns-Gaardene.
" " 16 " 17: Vedums-Gaardene.
" " 17 " 19: Gaardene i Midtbygden (Kruke, Revolden, Bergom, Høvre, Bergomshagen, Kværnstuen, Høvreengen og Skaaden-Gaardene m.fl.)
" " 19 " 20: Gaardene i Nordbygden.
" " 20 " 23: Søndre Trettens Sameie.
" " 23 " 24: Nordre Trettens søndre Sameie.
" " 24 " 26: Nordre Trettens nordre Sameie.
Paa samtlige oven anførte 33 Punkter er det opsat Kronrøser, medens der i Linierne mellem dem er opsat ialt 189 Mellemrøser saaledes:
Mellem Punkt No.1—2   13     Mellemrøser.
" " 2—3    25 —
" " 3—4    18 —
" " 4—5    13 —
" " 5—6     3 —
" " 6—7     5 —
" " 7—8     4 —
" " 9—10    3 —
" " 11—12   5 —
" " 12—13   1 —
" " 13—14    5 —
" " 14—15   11 —
" " 15—16   4 —
" " 16—17   2—
" " 17—18   4 —
" " 18—19   4 —
" " 19—20   5 —
" " 20—21   2 —
" " 21—22   2 —
" " 22—23    5 —
" " 23—24    8 —
" " 24—25    9 —
" " 25—26    4 —
" " 26—27    0 —
" " 27—28    3 —
" " 28—29    4 —
" " 29—30    2 —
" " 30—31   1 —
" " 32—33    2 —
" " 33—1     12 —

Det bemærkes, at der ved Moksjø-Oset (14) istedetfor en sædvanlig Kronrøs af Hensyn til Bundens Beskaffenhed er opsat en tømret Varde i Røsform.
Samtlige de anførte Røser ere aflagte paa det af Konduktøren optagne Kart i 1:50000 over Almen-ningen.
Hvor Grændselinierne gaa gjennem Skov, er der desuden ophugget 4 Alen brede Gader helt paa Almenningens Grund.
I Grændsen mod Ringsaker er dog Gaden 6 Alen bred og kun en Halvdel paa Almenningens Grund, idet der her allerede tidligere var ophugget Grændselinie.
De største Vasdrag inden Almenningen ere Moksa og Mo-Elven, der gaa mod Vest til Laugen, og Aasta med Bielve, der gaar mod Sydost til Glommen.
Forøvrigt henvises med Hensyn til Almenningens topografiske Forhold til den Beskrivelse, der ledsager Konduktørens Kart, idet her kun skal bemærkes, at Almenningens største Udstrækning fra Nord mod Syd er omtrent 2 ½ Mil og fra Øst mod Vest omtrent 2 Mil.
Med hensyn til Skovforholdene inden Almen-ningen henvises til Forstmester Barths Indberetninger desangaaende til Indre-Departementet (se specielt de trykte Indberetninger Side 357—358, 388, 398 m.fl. St.)
Inden Almenningen ligger ingen Gaard eller Rydningsplads.
Med Hensyn til Brugsretten i Almenningen er det for Kommissionen oplyst, at denne tilligger Opsidderne paa samtlige Gaarde i Øier Hovedsogn og Tretten Annex paa østre Side af Laugen, hvorhos ogsaa enkelte Gaarde paa Vestsiden i Hovedsognet, som have Sætre i Almenningen, der udøve Brugsret for disse Sætre.
Lignende Brugsret har ogsaa været udøvet af enkelte udenbygds boende, der fra ældre Tid ved Kjøb eller paa anden Maade have erhvervet sig Sætre i Almenningen, — hvorimod til Gjengjæld enkelte i Øier eller Tretten liggende Gaarde, der have solgt sine Sætre i Almenningen, selvfølgelig nu ikke udøve Sæter-Brugsret der.
Mod enkelte af disse udenbygds Folks Brugs-Udøvelse er der dog af de i Almenningen Brugsberettigede gjort Indsigelser, og det blev for Kommissionen oplyst, at der om disse Forhold verserede flere Processer.
Eierne af de til Almenningen grændsende Gaarde Stai og Messelt i Storelvedalen have for Kommissionen gjort Forbehold om at beholde den Ret til at lade sine Heste og Kreaturer havne i Øier Almenning, som de mene at tilkomme ifølge Hævd.
De i Almenningen liggende Sæterbol ere Følgende:

Sætre:  Brugere ^*):

1. Hunner Sæter: Bagstad (2 Opsiddere), Skalmstad, Bjørge (2 Opsiddere), Stubberud, Næstingen, Grimsrud, Løvlien, Ensby, Ensbyløkken, Ihlehaugen, Rogsveen og Rybakken (denne sidste beliggende paa vestre Side af Laugen) — alle af Øier — samt Huse i Faaberg, der benytter det før Gaarden Hunner tilliggende
Sæterbol^**), - 15 Brug.

2. Ny-Sæteren: Næstingen, Raabøl, Kaldor, Jaer, Aronsveen, Kalvløkken, Aasletten (af Næstingen), Næstingshagen, Klophaugen og Glotten (de 2de sidstnævnte paa Vestsiden af Laugen) - 10 Brug.

3. Hiten-Sæter: Moug - 3 Brug.

4. Hornsjø (eller Haunsjø Sæter): Li (8 Opsiddere), Øvreli, Bottund, (eller Jøttelstad, Nedre Moug, Holme i Faaberg (bruger Ihles tidligere Sæterbol), hvorhos Kjøbmand G. Larsen paa Lillehammer har kjøbt en Sæterløkke dersteds^***) - 14 Brug.

5. Sjø-Sæter: Næstingsrud (=Fossegaarden), Ødemoen, Haug, Haugen, Strøm, Vigen (der har byttet Sæter med den ene af Opsidderne paa Strøm), Sletmoen, Langsveen, Bagstad, Ødegaard, Svarverud i Faaberg*), samt Veslesletten og Langløkken paa Laugens vestre Side i Øier - 12 Brug. Det af Foged Lyng opgivne Brug “Nystuen“, som skulde sætre her, kjendes nu ikke.

6. Graven-Sæter: Jevne, Flatstylen (paa Laugens Vestside, sætrer for Sundby), Lysgaard i Faaberg - 3 Brug.

7. Aug Sæter: Gillebo (2 Opsiddere), Kruke (bruges nu af Skyberg i Ringsaker; der verserer Proces om Fravigelsen), Mortensveen, Svejordet samt Rusten og Dokken (de 2de sidstnævnte paa Laugens Vestside) - 7 Brug.

8. Brændlien Sæter: Kruke, Strøm (før Vigen), Revolden, Krukhaugen, Kolbu, Hundskjold paa Ringsaker (istedetfor Kjelgaard i Øier) - 6 Brug.

9. Guldbringen Sæter: Bryn (2 Opsiddere), Mokerud, Brynsveen, Skarpjordet og Bergum (før Høvren) - 6 Brug.

10. Lienden Sæter: Moshus, Ihle, Lundgaarden (=Amundhusene) - 3 Brug.

11. Rognhaug Sæter: Høvren, Lien og Kjøbmand Andersen paa Lillehammer (hvis Sæter før brugtes af den ene Opsidder paa Høvren) - 3 Brug.

12. Vedumsli Sæter: Vedum (6 Opsiddere) - 6 Brug.

13. Aastdals Sæter: Øier Præstegaard, Bortimellem, Skog paa Ringsaker (før Fladstulen) - 3 Brug.

14. Bø Sæter eller Bergslaa Sæter (blot Høst-Sæter): Jevne og Bø - 2 Brug.

15. Kaldor Sæter: Skjønsby og Skritshol i Ringsaker (ifølge de i Foged Lyngs Befarings-Forretning citerede Kontrakter af 6te Mai 1783 og 2den Juni 1787, samt Rentekammerets Skrivelse af 21de November 1801) - 2 Brug.

16. Ny-Skolla Sæter, der kun for en Del kan henregnes i denne Almenning, idet samtlige Ildhuse paa Sæteren ligge udenfor Almenningsgrænsen, om end tæt indtil: Foged Lyng opgiver

efternævnte Gaarde som sætrende her: Tande, Leine og Hjelmstad i Øier samt Stenseng og Lille-Ringsaker i Ringsaker.

17. Aksjø Sæter: Skjønsberg, Kvam, Mælum, Olstad, Hunner (før Høvren) og Kværnstuen - 6 Brug.

18. Bretdalen Sæter: Rindal, Skar, Skarsmoen (2 Opsiddere) og Olstad (2 Opsiddere) - 6 Brug.

19. Ny Sæter: Lunke, Krogbøl, Øvre Skjønsberg (2 Opsiddere), Gillebovolden og Kruke (2 Opsiddere) - 7 Brug.

20. Svartsæter: Høvren (før Bergum), Mælum (i Tretten), Bergumshagen, Olstadsveen, Mælumssveen og Mælumsletten (af Tretten) - 6 Brug.

21. Kjeiken Sæter: Gillebo, Kramperud, Laugerud, Brændborg og øvre Skjønberg - 5 Brug.

22. Steen Sæter: Skaaden (3 Opsiddere), Bø, Bøbakken, Haav, Linningshaugen, Bøshaugen, Hofsveen og         Hageløkken - 10 Brug.

23. Pølen Sæter: Lunke - 4 Brug.

24. Holmen Sæter: Fonstad, Solberg (3 Opsiddere), Fossum (2 Opsiddere), Kraabølstuen, Rogndalssveen, Mælumsødegaarden, Landgaardshagen, Stafshaugen, Lillehagen, Mælumsletten, Kraabøl og Lybek (paa Holmens gamle Sæterbol) - 15 Brug.

25. Sydden Sæter: Stalsberg (2 Opsiddere), Strangstad, Bleken, Brækken (før Simengaard), Landgaard, Krogbøl (3 Opsiddere), Landgaardsstuen, Strangstadstuen, Simengaardshaugen, Nybakken og Nygaard - 14 Brug.

26. Præstegaardshagen Sæter: Klevemoen - 1 Brug.

27. Brendlien Sæter (Nord for Moksa Elv): Taarstad, Hjelmstad, Tande (har tillige kjøbt Glomstads Sæterbol (Nord for her), Kleve, Hjelmstadstuen, Svehaugen, Klevemoen, Tutund (2 Opsiddere) og Tandløkken - 10 Brug.

28. Grunden Sæter: Gillebo, Præstegaard i Tretten, Sandvik, Bjerke (3 Opsiddere), Hesnæsset og Brobakken (2 Opsiddere) - 9 Brug.

29. Djuplien Sæter (Juplien): Mo og Holme - 2 Brug.

30. Flatemo Sæter: Flatemo, Flatemosveen, Ledum - 3 Brug.

31. Raudbergslettet Sæter: Jonsgaard, Baadstø - 2 Brug.

32. Svarthaugslien Sæter: Glomstad, Stav (den ene udenfor Almenningen) - 2 Brug.

33. Vaasdals (Hvardal) Sæter: Lokvam, Glømmen og Brudal (før Jonsgaard) - 3 Brug.

34. Glømmen Sæter: Glømmen, Jonsgaard, Flatemo - 3 Brug.

35. Vedeims Sæter: Vedeim, Sør-Mageli - 2 Brug.

36. Veslesæter: Mageli (2 Opsiddere), Enge, Glomstad, Lysbakke, Bakkestuen (den sidstnævntes Huse dog udenfor Almenningsgrændsen) - 6 Brug.

37. Hynna Sæter: Efternevnte Gaarde paa Ringsaker: Herberg, Høiby, Kropgaard, Fjeldstad, Farberg, Vindju, Store-Stav, Hulleberg (2 Opsiddere), Amli og Store Berg - 11 Brug.

38. Gamle-Skolla: Hershaug og Fuglseng, begge af Ringsaker (af Ildhusene paa denne Sæter ligge 2 indenfor og 3 udenfor Almenningen) - 2 Brug.

39. Snultra Sæter: Stenberg, Kvarberg, Aastad og Fuglseng, alle i Ringsaker - 4 Brug.

De under No. 37, 38 og 39 nævnte Sætre ere ikke skyldsatte hverken for Ringsaker eller Øier, men de ere alle gamle og hævdede Sæterbrug.

40. Slaa-Sætrene (under Næverfjeld): Af disse ligger det ene Ildhus paa Almenningens Grund, medens de 2de øvrige ligge udenfor - 1 Brug.

41. Rena Sæter: Nævnes ikke af Foged Lyng i hans Beskivelse af Øier Almenning, hvorimod den omhandles i hans Beskrivelse af ”den østre Sides Almenning i Faaberg”, hvor som Brugere opgives Opsiddere paa efternævnte Gaarde: Isakstuen, Skinstakrud, Brunlaug, Besserud, Smerud, Nordhove (3 Opsiddere), Hove (3 Opsiddere) og Gjettestad (ialt 12). Af disse ligge det halve Antal paa Øier-Almenningens Grund og benævnes Rena Sæter, medens det andet halve Antal ligger i Faaberg og benævnes Rensjø Sæter.

42. Tauturboden Sæter: Nestingen - 1 Brug. Angaaende denne Sæter bemærkes, at Nestingens Opsidder kjøbte den af Mellemberg samt at den er særskilt skyldsat; den var tidligere Husmandssæter, men havde i flere Aar før Salget været nedlagt, hvorfor Almennings-Bestyrelsen ansaa det hele Sæterbrug for uberettiget.

43. Lokvam Sæter og 44. Ledum Sæter: vare begge oprindelig Slaatter, men ere nu overgaaede til Sætre.

45. Præstegaardssæter (eller Veslesæter): Præstegaard i Tretten, Simengaard, Præstegaardshaugen, Solbergsbakken, Strangstadhagen. Om denne Sæter gjælder forøvrigt det samme som om No. 16, idet alle Huse paa denne Sæter ligge udenfor, om end tæt indtil Almenningsgrændsen.

Af Fælægre ligge inden Almenningen:
1. Stenhytten nær Saltbælgen Vand.
2. Skjælboden ved øvre Aasten-Vand.
3. Halandslægret ved Stor-Tromsens Udspring under Halandshøiden.
4. Eldaa-Lægret i Eldaadalen, bruges af Ringsakerbygger.
Af Fiskevande^*) findes inden Almenningen:
1. Haun- (Hom- eller Hund-) Sjøen.
2. Eisteins-Vandet (Østensvandet).
3. Nedre-Aasten-Vand, Aast-Tjernet og Lang-Tjernet.
4. Djupen (“Juppen“).
5. Gophol-Vandet (“Gopollen“).
6. Øvre-Aasten-Vand (“Øvre Olok-Sjøen“), Vaas-Sjøen (“Hvardals-Sjø“) og Troms-Tjernet.
7. Aksjøen.
8. Gaassjøen.
9. Lyngen-Vand (Lyng-Sjøen).
10. Hund-Tjernene. I Foged Lyngs Forretning er anført: “Hund- og Grøntjernet“, hvorved antagelig er ment begge Hund-Tjernene. Det ene af Tjernene ligger delvis paa Hjemrast.
11. Helge-Tjern ved Aug-Sæteren er formentlig det samme som Jordebogens “Oug-Vand“ eller “Rugvandet“ (Lyng anfører 2de Aug-Vande).
12. Saltbælgen.
13. Eldaa-Tjernene bruges nu af Opsidderne i Fodvang paa østre Side af Laugen. Det ene af Tjernene ligger for en Halvdel paa Ringebo Grund. (Jfr. Beskrivelsen af Ringebo Østfjelds Almenning).
14. Grund-Vandet.
15. Jogrimen.
16. Mjøvandet.
17. Rødtjernet.
18. Madfartjernet.
19. Øvre og nedre Moks-Sjøen.
20. Endel mindre Tjern som: Kultjernet, Krigstjernet, Tittertjernet, Fjeldtjernet og endelig
21. En Del af Rens-Sjøen, af hvilken Resten ligger paa Faabergs Grund.

Det bemærkes, at Skvalder-Tjernet, der har været tilbygslet Jevne, ligger udenfor Almenningen paa Østerdalens Grund.
Det oplystes for Kommissionen (Forhandlings-Protokollen Side 37), at i samtlige Fiskevand i Øier, hvad enten disse have været bygslede til særskilte Gaarde eller ikke, har Fiskeriet i den senere Tid faktisk været frit for enhver af Øiers Almue, ligesom det ikke vidstes, at der fra nogen enkelts Side var gjort Paastand om nogen særlig Ret eller foretaget noget for at hævde en saadan. For Kommissionen er der — bortseet fra den nedenfor nævnte, dog ikke fastholdte, Forestilling — ingen saadan Paastand fremkommet.
Forøvrigt bemærkes, at ved den i Rigsarkivets ovennevnte Meddelelse nævnte Underretsdom af 23de Februar 1768 i Fiskevandssagen i Øier, under-kjendtes samtlige Bygselsedler paa Fiskevande i Øier, under Opretholdelse af N.L. 5—11—1, — dog under Forbehold for dem, som have Eiendomsret.

I denne Forbindelse skal her bemærkes:
1. Efter Opgivende i 1796 af Fogden i Gudbrandsdalen skulde da de ¾ Parter af de under No. 3 nævnte Vande (Nedre Aasten-Vand, Aast-Tjernet og Lang-Tjernet) være Eiendom for Opsidderne paa Rindal, Kvam og Skjønberg. Nogen Paastand i saa Henseende er imidlertid ikke fremsat for Kommissionen.
2. Om Lyngen Vand (No. 9) anfører Foged Lyng: “Gaarden Skaadens Opsiddere have her fra gammel Tid drevet ene Fiskeriet, som formentlig engang er bygslet til disse Gaarde eller sammes Opsiddere“.
Der indkom til Kommissionen fra Nils Skaaden “og de flere Brugs- og Eiendomsberettigede i Lyngen“ en Forestilling om deres formentlige Rettigheder til dette Vand, — dog uden at endelig Paastand blev fremsat. Imidlertid erklærede i Kommissionens Møde den 11te September 1878 den tilstedeværende Opsidder paa en af Skaaden-Gaardene, Hans Skaaden, at han for sit Vedkommende ikke gjorde Paastand paa nogen særlig Ret til Fiskeriet i Lyng-Sjøen, men “alene for sig og Medberettigede forbeholdt den gamle Ret til ved Lyng-Sjøen at have “Sleø“.
Der har fra Opsidderne i Østerdalen (Messelt) været paastaaet Fiskeriet i Lyngen, idet det antoges, at en Snip af Vandet laa paa Østerdalens Grund. Denne Antagelse har imidlertid ved Liniens Opstikning vist sig at være feilagtig, idet Vandet i sin Helhed ligger inden Grændsen for Øier Almenning.
3. Efter Foged Lyngs Sigende har der været udstedt Skjøder paa de under No. 11 nævnte 2de Aug-Vande til Krukes Opsidder. Nogen Paastand paa Eiendomsret til Vandene er imidlertid ikke fremført for Kommissionen.
Inden Almenningen ligger en Flerhed af Engeslætter:
a) Indhegnede og nu efter Kommissionens Foranstaltning med Mærkestene forsynede Enge-slætter, hvilke — tilligemed den paa samme staaende Skov — tilhøre efternævnte Brugere^*):
1. Hans Skaaden - 1. og 2. hvis Slætter før tilhørte Krukes Opsidder.
2. Johannes Skarpjordet
3. Ingeborg Gillebo.
4. Ole Brændborg.
5. Torsten O. Vesleslætten; omkring disse 5 Slætter er der anbragt ialt 28 Merkestenene, hvoraf 2 ere jordfaste ældre Stene.
6. Erik Jevne; om denne Slætte er anbragt 12 Mærkestene, hvoraf 3 jordfæstede Stene.
7. Erik Jevne; omkring disse Slætter No. 7 og No. 8 er anbragt 24 Mærkestene, hvoraf 1 jordfast Sten.
8. Tollef Nordre Bjerke
9. Ole Lokvam; omkring denne Slætte er anbragt 18 Mærkestene.
Over disse Slætter er der optaget Specialkart i 1:10000, paa hvilket alle Mærkestene ere indlagte.

Eierne af Slætterne ere uberettigede til at kræve Udvisning i Almenningen til Slætternes Brug og specielt maa de selv forskaffe sig Gjærdefang. Herom have de henholdsvis under 11te September 1878 og 3die Januar 1879 afgivet behørig ærklæring.
b) Øvrige Engeslætter inden Almenningen (se Forhandlings-Protokollen Side 36 o. flg.) har Gaardene: Moug (3de), Nedre-Moug, Li (3de), Jøttelstad, Bryn (paa Storslætten), Bryn, Vedum (2de), Høvren (2de), Haug, Jevne (i Aasdalen), Kramperud, Bø, Skjønsberg (2de), Lunke (2de), Ødemoen, Gillebo, Kvam, Skar, Strangstad, Mælum (paa Slaaen og Holmen Engeslætter), Landgaard Præstegaard, Glømmen (2de Stykker indhegnede Engeslætter), Jonsgaard, Hujord (indhegnet Slætte, bruges af en Ringebyg), Lysbakke, Sandvig, Øier Præstegaard, Fossum, søndre Kraabøl, nordre Mageli (Svartbergslaaen), Lagerud, Bergumshagen, Bøbakken og søndre Bjerke.
Flere af de anførte Brug opgaves at være udstykkede, hvorfor ogsaa deres Engeslætter vare delte, — men Kmmissionen ansaa det unød-vendigt derom at indhente detaljerede Oplysninger.

Beskrivelse til Kart over Øiers Statsalmenning.
Øiers Statsalmenning ligger mellem 5 ½ og 7 ¾ Mil vest for Kongsvinger Meridian og mellem 10 Mil og 13 Mil nord for Perpendikulæren paa samme.
Dens Areal er : 3,43 n.  Mil = 437,545 km.², hvor-af skovbedækket : 0,67 —″— = 85,267 —, heri ibe-regnet de inden Almenningen liggende, Opsiddere i Øier tilhørende, 9 Slaatter, af Areal = 2025,7 Maal = 199,40 ha.
Kartet over Almenningen blev optaget dels i 1875, dels i 1876 af Kaptein Sejersted i Maalestok 1:50000, støttet til de trigonometrisk bestemte Punkter Lyngkampen, Høitinden (Høgsete), Svangkampen og Næverfjeld, hvoraf dog det sidste viste sig at ligge meget feilagtigt i Forhold til de 3 førstnævnte, idet Koordinaten lodret Kongsvinger Meridian var gal; en Følge heraf var det ogsaa, at Nøiagtigheden i Punkternes Bestemmelse ikke blev saa stor, som den ellers vilde bleven. Til Disposition havdes ogsaa Fotografier af den geogr. Opmaalings Karter, dels i 1:50000 og dels i 1:100000, og endel Detaljer i det Indre indlagdes efter disse.
Over de omhandlede 9 Slaatter er i 1879 ved Ingeniør Mazow optaget Specialkart i 1:10000. Saavel Hovedkarterne som Specialkarterne ere tegnede in duplo ved Kaptein Sejersted, Premier-løitnant Roll og Ingeniør Mazow.
Hovedkarterne ere kurvelagte med 50’ Equi-distance og forsynede med paaskrevne Høidetal. Høiderne ere bestemte dels ved Stigningsmaaler, dels ved Aneroidbarometer, idet som Udgangs-høider er benyttet de paa Amtskartet angivne Høider, ialfald endel af dem.
Almenningen grændser mod Øst til Stor-Elvedalens Præstegjeld i Østerdalen, mod Syd til Ringsakers Bygdealmenning og Faabergs Præste-gjeld, mod Vest til Øiers Hjemraster og mod Nord til Ringebo Østfjelds Almenning, idet den i nord-østre Hjørne (paa Eldaahøgden) ogsaa modstøder Imsdals Almenning.
Omkredsens Længde er 7 ⅛ n. Mil = omtrent 79 km. Almenningens Form nærmer sig et Rektangel af Længde 2 ¾ Mil= 30 km. og Bredde 1 ¼ Mil = 14 km. Vinkelpunkterne i Grændselinierne ere beteg-nede ved kubiske, murede Stenvarder (Røser) med Side = 4 Fod, i hvis Top er indmuret en flad verti-kalstillet Stenhelle med indhugget Krone (Krone-røs), medens i Linierne mellem Vinkel-punkterne er opført lignende Røser med 3 Fods Side, i hvis Top er indmuret en flad Sten med indhugget Kors (X, Mellemrøser). Desuden er der, hvor Linierne passere gjennem Skov, ophugget 4 Alen brede Gader, helt paa Almenningens Grund. Røsernes Topsten vender i Liniernes Retning, og det indhugne Kryds eller Krone vender mod Almenningen.
Grændserne ere følgende: Vinkelpunkternes No. Navn og Mellemrøsernes Antal.
1. Eldaahøgden - 12 - No. 1 ogsaa anført under Ringebo Østfjelds og Imsdals Amenninger.
2. Høitinden (Høgsete) – 2 - No. 2 ogsaa anførte under Ringebo Østfjelds Almenning.
3. Hjellebækkens og Tveraaens Sammenløb – 2 - Grændsen følger herfra langs Tveraaen til 4.
4. Tveraaens og Vesle-Tromsaa Sammenløb - 1
5. Tyvekampen - 2
6. Kværnkloberget (Kvanklovberg ?) - 4
7. Knapslaaberget - 3
8. Trehaugene - 10
9. Tretteslaaen – 4 - 125 Alen ned og vest for en større Mærkesten dersteds.
10. Bakkestumyren – 9 - strax øst for Bakkestu Sæter.
11. Brændhaugen - 8
12. Kalvbækkens og Moksas Sammenløb - 5
13. Veslesæterhaugen - 2
14. Hund Tjern vestre (søndre Bred) - 2
15. Hundbergslien - 5
16. Pølvadet – 4 - ved gammel Mærkesten.
17. Grønslaabakken – 4 – ved do. do.
18. Lortpusset – 2 – ved do. do.
19. Brynsaavadet (øvre Bergsaavad) - 4
20. Præststenen paa Kløvstensletten – 11 -ved do. do.
21. Moksjø-Oset – 5 - Kronvarden er tømret i Røsform. Herfra gaar Grændsen efter en mod sydøst bøiet Linie langs Skovgrændsen til No. 22 og saa fremdeles i en Bøining til No. 23, derefter langs Skovgrændsen til No. 24, og saa under Faldberget (No. 25) til No. 26 ved Veien til Hunner Sæter, derfra efter nævnte Vei til No. 27, derfra over Korpeberget bent til No. 28 og endelig i en bøiet Linie langs Foden af Fjeldet eller Uren til No. 29.
22. Moseberget - 1
23. Haug op for Mo Sæter - 5
24. Kringelaasen - 5
25. Faldberget - 3
26. Lunnested - 3
27. Lilleslaaen - 4
28. Hunners Nyløkke paa Slaa-Sæteren - 5
29. i Faabergsgrændsen, ret ned for Kværnskaret – 3 Kvanskaret ?
30. Kværnskaret i Næverfjeld - 13 - derfra over Holmerne i Rensjøen bent til No. 31
31. Madfarhaugen - 18
32. Rauhaugen eller Kotofjeld – 25 - derfra strax vest for Husene paa Ny-Skolla-Sæter, østenom Øvre Lyng Tjern og Lyngen Vand bent til No. 33.
33. Lyngkampen - 13
1. Eldaahøgden
33 Kronrøser og 189 Mellemrøser.

Desuden er omkring Slaatterne opsat 76 Mærkestene med indhugne Kryds, hvorhos der i 6 jordfaste Stene i deres Grændser ligeledes er hugget Kryds, nemlig:
Om Erik Jevnes (a) og Tollef Bjerkes Slaat – 23 Stene samt Kryds i 1 jordfast Sten.
” Ole Lokvams Slaat – 18 Stene.
” Erik Jevnes (b) Slaat – 9 Stene samt Kryds i 3 jordfaste Stene.
” Ole Brændborgs, Torsten Vesleslættens, Hans Skaadens, Johannes Skarpjordets og Ingeborg Gillebos Slaat - 26 Stene samt Kryds i 2 jordfaste Stene.
I alt 76 Stene og Kryds i 6 jordfaste Stene.

Almenningen udbreder sig omtrent ligeligt til begge Sider af Vandskjellet mellem Østerdalen og Gudbrandsdalen. Vandskjelslinien gaar i sydlig Retning fra Høitinden (3 815’) over Herratind (3 746’), Aastkirken (3 398’), Aksjøknappen (3 139’), Storhø (3 159’) til Svartberget (3280’), derfra mod Vest til Kjerringknappen (3 300’), videre mod Syd og Øst til Bottilhaugen og Sjøsæterfjeld (3488’), mod Syd til Hitfjeld (3 445’) og Krigsfjeld (3 435’).

Middelhøiden for de høieste Punkter i Vand-skjelslinien bliver saaledes omtrent 3 400 Fod, medens Plateauhøiden er omtrent 3 000—3 200 Fod.
Til Gudbrandsdalen løber i vestlig Retning Moksa-Elv og Mo-Elven, foruden endel mindre Bække, medens til Østerdalen — foruden den ubetydelige Eld-Aa, gaar Aasta-Elv, der løber i sydlig Retning og optager saagodtsom alt til denne Kant løbende Vand.
Almenningens laveste Punkter ere: i Sydøst: Aasta-Elv nedenfor Hynne Sæter, omtrent 2 200’ og i Vest: Sammenløbet af Moksa og Kalvbækken 2 574’. Grændsen mod Hjemrasterne ligger forøvrigt i en Middelhøide af 2 900—3 000’. — De høieste Punkter er Grændsepunkterne: Næverfjeld (3 652’), Lyngkampen (3 876’), Eldaahøgden (4 024’) og Høitinden (3 815’).
Som vil sees, hæve Toppene sig ikke meget over Plateauet, og Terrænet i denne Almenning er ogsaa visselig det jevnste, mindst varierede af alle inden Gudbrandsdalen liggende. Den store Middelhøide i Forbindelse med den tidligere ukontrollerede Hugst af de mange Brugsberettigede samt det sterke Brug for den store Masse inden Almen-ningen liggende Sætre har imidlertid bevirket, at der i Forhold til den store Udstrækning kuns findes lidet god Skov; denne ligger for den allervæsent-ligste Del i den laveste, af Sætre mindst opfyldte og fjernest fra Bygden liggende Del af Almenningen, nemlig omkring Aasta Elv. Langs Hjemrastlinien er i de senere Aar paa Grund af Fredningen begyndt at voxe op endel Birkeskov.
Inden Almenningen ligger over 250 Sætersæl eller Sæterbrug foruden endel Fælægre i dens nordøstre Del. Sætrene i den sydøstre Del bruges tildels af Hedemarkinger; forøvrigt er der væsentlig kun Øiværinger paa alle Sætre.
Det bemærkes, at Amtsgrændsen mod Øster-dalen paa Amtskartet er feilagtig ved Ny-Skolla Sæter og Rauhaugen; den bør ved given Leilighed rettes efter Almenningskartet. Denne Feil har ogsaa i sin Tid foranlediget Tvivl angaaende Jagtretten.
Fjeldveiene ere indlagte væsentlig efter Op-maalingens Karter, idet den knappe Tid under Opmaalingsarbeidet ikke tillod at lægge særlig Vægt herpaa.
I Strøget omkring Bø-Sæter og Kaldor-Sæter ere Høiderne ikke fuldt paalidelige, idet de kun ere støttede til Barometerobservationer, foretagne under uroligt Veir.
Til Orientering er paa det ene Exemplar af Kartet indlagt Laugen Elv og endel Bebygning nedenfor Almenningsgrændsen.

Kommissionens Betænkning angaaende Øiers Statsalmenning,
dateret 15de November 1876.

Som det Kongelige Departement bekjendt, har der af Øiers Almue været fremsat Paastand om, at den i dette Præstegjeld liggende Almenning er Bygdens og ikke Statens, medens den dog efter Departementets seneste Bestemmelse er blevet behandlet i sidstnævnte Egenskab og Bestyrelse valgt i Overensstemmelse dermed, dog under Forbehold fra de Brugsberettigedes Side af, at deri ikke skal ligge nogen Erkjendelse af, at Almenningen tilhører Staten, jfr. saavel herom som angaaende de gjorte Paastande om, at der ingen Statsalmenning er i Øier, vedlagte Udskrift af Almenningsbestyrelsens Forhandlings-Protokol, forsaavidt betræffer Møder den 30te Marts 1869, 26de Februar 1870 og 1ste Mai 1872.
Der har saaledes været stærk Opfordring for Kommissionen til at søge erhvervede alle Oplys-ninger i dette Punkt, og Spørgsmaalet havdes stadigt for Øie saavel under Kommissionens Befaringer af Almenningen den 20—24 Juli og 23—26 August forrige Aar som under de Forhandlinger, der ere pleiede med Bestyrelsen.
Som nærmere udviklet i Kommissionens Skrivelse til det Kongelige Departement af 29de Februar sidstleden har ogsaa denne Sagens Del været drøftet med de Brugsberettigede i et Møde den 24de September forrige Aar, og idet Kommissionen tillader sig at henvise til den nævnte Fremstilling af det Passerede under hint Møde, skal den indskrænke sig til at tilføie, at den fremdeles har fastholdt den deri udtalte Bestemmelse om at afholde sig fra at følge den gjorte Opfordring til at afgjøre Tvisten ved Voldgift.
For at faa Forholdet endeligen opklaret og ordnet, staar saaledes formentlig nu ingen anden Udvei aaben, end at se Eiendomsspørgsmaalet afgjort ved Domstolene, og giver Kommissionen sig derfor den Ære at henstille til Departementet at forføie det i saa Henseende fornødne.
Kommissionen gaar nemlig ud fra, at det ikke vil findes rigtigt at lade det omhandlede Spørgsmaal henstaa uløst paa Grund af den Omstændighed, at Staten fortiden er i Besiddelse af Almenningen derved, at samme er sat under den for Statsal-menninger paabudne forstlige Bestyrelse; thi dels er saadant — som bemærket — skeet mod Protest, og dels opnaaes antageligt ikke den ved Kommis-sionens Nedsættelse tilsigtede Ordning, saalænge endelig Afgjørelse i hint Punkt ikke har fundet Sted.
I Forbindelse hermed vil imidlertid Kommis-sionen ikke lade uberørt, at Skovens Tilstand i heromhandlede Almenning fortiden er saadan, at det maa ansees utvivlsomt, at der ikke i mange Aarrækker — om i det Hele taget nogensinde — vil kunne blive Spørgsmaal om deraf at udvinde Noget til Fordel for Statskassen; men Kommis-sionen forudsætter som afgjort, at dette Hensyn ikke bør tillægges nogen Vægt ligeoverfor de mange Grunde, der tale for ikke at give Slip paa Statens Eiendomsret under Omstendigheder som de i nærværende Tilfælde tilstedeværende. I denne Henseende tillader Kommissionen sig at henvise til Forstmester Barths Indberetning for 1870, indtaget i hans ”forskjellige Indberetninger” Side 388—389.
Forinden Kommissionen imidlertid gaar over til nærmere at fremstille sin Opfatning af det retslige Forhold i denne Sag, skylder den at bemærke, at der formentlig har været ikke liden Føie for den Del af Almuen, som ikke har havt Adgang til at hente Kundskab om det sande Forhold fra andre Kilder end Foged Lyngs Befaringsforretning af 11te August 1800, til — saaledes som skeet — at betragte Almenningen som Bygden tilhørende, saameget-mere som der hverken i Matrikularbeidet af 1723 eller i de ældre trykte Beskrivelser af Almen-ningerne, navnlig Foged Prams, findes noget om Øiers, og desuden fordi der heller ikke kan erfares at være fra det Offentliges Side gjort noget Skridt til at haandhæve Statens Eiendomsret i det Tidsrum, der ligger mellem hin Befaring og 10de Februar 1870, da — saavidt erfares kan — det Kongelige Departement første Gang beordrede Almenningen taget under Bestyrelse som Statsalmenning, efterat den i en længere Aarrække havde været bestyret som Bygdealmenning.
Af ovennevnte Befaringsforretning vil sees, at Fogden neppe kan have været vidende om, at der havdes Retshandlinger, endog fra et ikke langt tilbageliggende Tidspunkt, hvorunder Statens Berettigelse i den omhandlede Henseende tilfulde var erkjendt. Det kan ogsaa medgives, at de Grunde, som Fogden anfører til Bevis for, at Almenningen maa være Kongens, ikke i og for sig kan ansees fyldestgjørende, idet Udstedelse af Bygselsedler i forrige Aarhundrede paa flere Steder synes at have været et mindre paalideligt Grundlag for Rettigheder.
Ligesom dette allerede fremgaar af Indholdet af hermedfølgende Afskrift af Antegnelserne til Fogedregnskaberne for 1691, saaledes har det vist sig, specielt ved Gjennemgaaelsen af den i Kommissionens Besiddelse værende Bygselproto-kol for Fogden i Gudbrandsdalen, begyndt 1752, sluttet 1856, at der i enkelte Tilfælde har været meddelt Bygsel paa Fiskevand, Rydningspladse og Slaatter, i Strækninger, som senere ikke paa Udstedelsestiden kunne have ligget inden nogen Almenning. Anderledes stiller Forholdet sig, naar — som senere skal paavises — saadan Bygsel baade har været hyppig og vedkommende Sted rigtig er betegnet som liggende inden Almenning, samt navnlig naar Fornyelse af Bygselen efter udvundet Aaremaal har fundet Sted. Medens Kommissionen altsaa ikke i nærværende Tilfælde vover at lægge afgjørende Vægt paa Foged Lyngs Befarings-forretning, ledes den til at anse Statens Eiendomsret til Øiers Almenning — trods de af Vedkommende opstillede, ikke uvæsentlige Modgrunde — lidet tvivlsom, idet man støtter sig til følgende Omstændigheder:
Saaledes som vil sees af hoslagte fra Rigsarkivet i sin Tid meddelte Notitser og Uddrag angaaende Fiskevandene i Søndre Gudbrandsdalen, anføres allerede i den efter Forordningen af 23de Januar 1665 optagne Matrikul, at 3 Gaarde i Øyer ere satte for Skat af Fiskeri, dog uden Angivelse af, at Vandene laa i Almenningen, og i en Matrikul for 1688 er det samme gjentaget for de samme Gaarde samt desuden for en Del andre, ligesom det viser sig, at Almennings-Fiskevandene bortbygsledes som Kongens Eiendom, hvilket ogsaa stadfæstes af Fogedregnskabet for 1688, 1721, 1724 og 1725. Iøvrigt indeholdes ogsaa Oplysning i dette Punkt i Professor Auberts Afhandling om Almenningerne, medens dog ikke Øiers Almenning deri er beskrevet.
Fuld Klarhed angaaende Omfanget af Kongens Eiendomsret til denne kan dog ikke erhverves af de nævnte ældre Kilder, hvorimod samme meget bedre belyses ved nedenanførte Aktstykkers Indhold. I et i Rigsarkivet forefundet, ikke under-skrevet eller bekræftet Koncept til en Forstbe-skrivelse over Gudbrandsdalen fra Aarene 1737—1739, antageligt forfattet af de i sin Tid bekjendte, dygtige Forstmænd, Brødrene v. Laugen, findes “Kongens Almenning“, i Øier omtalt, idet tillige Grændserne i Øst for de Skove, der ligge i Tretten Annex og tildels i Hovedsognet, angives at være “Kongens Almenning“. Denne Anførsels Rigtighed stadfæstes ogsaa ved de endnu bestaaende Grændseforhold.
Ikke lang Tid efter denne Beskrivelses Affattelse, nemlig fra Aarene 1756—1761, behandlede en Kongelig Kommission Grændseforholdene paa denne Kant, og følger hoslagt denne Kommisions Forhandling i Aktsform, hvortil man nedenfor tillader sig at henvise med specielle Citater, forsaavidt Indholdet er af væsentlig Betydning for nærværende Sag. Af det Fol. 1 og 12 Tilførte og Akterede viser det sig, at netop Grændsespørgs-maalet for Øiers, Faabergs, Næs og Ringsakers Almenning var en af Gjenstandene for Kommis-sionens Undersøgelser, hvorfor ogsaa Kongelig Approbation er forbeholdt paa de i saa Henseende tagendes Bestemmelser.
Ligesom der under Behandlingen af denne Sagens Del ikke findes Spor af, at nogetsteds Kongens Eiendomsret til Øiers Almenning er modsagt, saaledes er samme udtrykkeligt erkjendt saavel af Faabergs Almue i første Møde, hvor der siges “at Almenningen opsluges af Ringsager og Øier, tvertimod L.s. 3—12—3 og al Brug,“ som ved Almuens Betegnelse af, at “Hensigten med Kommissionen er at give Enhver Sit af Kongens Almenning, som den venter at nyde sin Del af.“
Endvidere findes Fol. 175 jfr. 163, at Øiers Sagfører, Prokurator Holst, gjorde Indsigelse mod Forretningen, fordi Fogden ikke var stevnt baade i denne Egenskab og i “Henseende til Almen-ningen“, og hermed maa sammenholdes Soren-skriver Zieglers Tilførsel, Fol. 177, om at den anførte Indsigelse var ubeføiet, fordi Kongen selv har befalet Undersøgelse, — saavelsom ogsaa Holsts Henvisning til L.s. 3—12—2.
Fol. 209—210 anføres, at Store-Svelsæter “jo maa ligge i Kongens Almenning,“ medens det dog ikke derved er afgjort, enten Sæteren vedkommer Øier eller Faaberg; men Strækningen maa efter det anførte have været sammenhængende.
Fol. 219 betegner Sorenskriver Ziegler Almen-ningen “som den, hvoraf Øiers Indbyggere benytter sig.“
Den for Næs og Ringsager Almuer mødende Prokurator Andersen bemærker Fol. 231, at Trætten mellem Sognene gjælder egentlig kun den Ret til Brug udi Kongens Almenning, som Loven beneficerede.“ Hermed maa sammenholdes, hvad der Fol. 243 og 293 er anført som Tilførsel fra den for Øier mødende Prokurator Lund, der tydeligvis har den Opfatning, at det var en fælles Almenning, hvori alle de omhandlede Sogne havde havt sit Brug, og heri viser Sorenskriver Ziegler sig enig i det Fol. 320 indtagne Indlæg for Faaberg, se ogsaa Fol. 313, 323, 338 og 391. Derhos hentyder han Fol. 322 paa, at der har vist sig Tegn til, at Meningen fra Øiers Side har været at faa Almenningen til Eiendom, idet han under Henvisning til Bestem-melserne i Lovens 3—12 ytrer, at “Øiværingerne“ anse Almenningen “som en erobret Conquet, den de have bemægtiget sig,“ hvorhos han taler om, at der ikke kan vindes Hævd paa Kongens Almenning, hvilket sidste ogsaa indrømmes af Modparten i Prokurator Lunds Tilførsel Fol. 338. Han taler vistnok om, at Øier oparbeider og op-elsker sin Bygdealmenning, men afgiver dog ligefrem Erkjendelse af, at Almenningen er “Kongens“, idet han citerer L.s 3—12—1, 3 og 6 samt siger, “at enhver Bygd maa beholde, hvad den fra Alders Tid havt haver, men ikke den Bygd, som af puur Begjærlighed tager Noget fra en Anden.“ Naar Fol. 336 “Kongens Almenning“ nævnes, synes dermed ment den hele sammenhængende Strækning, hvorom der var Tale, altsaa ogsaa den Del, der ligger i Øier, hvilket ogsaa er Tilfældet Fol. 337, hvor der blandt andet siges, at ”Faaberg har ligesaameget i Fjeldet af Kongens Almenning som Øier,“ og Prokurator Lund afviser Insinuationen fra Faaberg om, at Almennings-Slaatterne skulle være deres Eiendom.
Fol. 340 tales om, at Hornsjø-Sæterne (hvilke ligge i Øiers Almenning) ere hjemlede ved Skjøde fra “Hans Kongelige Majestæt,“ og paa næste Folio bruger Prof. Lund Benævnelsen Øiers “matriku-lerede Almenning,“ — hvilket forresten ikke er rigtigt, — ligesom han i Forbindelse med Erkjen-delsen af, at Hævd ikke kan hjælpe, siger, at “Øier svarer Skat i Kongens Kasse af sine Slaatter.“
Fol. 351 paaberaabes det Kongelige Forbud i Reskript af 16de April 1734 mod Hugst af mere end fornødent for skovløse Gaarde i Almenningen.
Af den Fol. 368 indtagne Erklæring fra Foged Pram fremgaar formentlig, at Alt paa Østsiden af Laugen da (Erklæringen er dateret 20de December 1756) var “Kongens Almenning,“ hvormed maa jevnføres, hvad der tidligere er anført om den hele sammenhængende Strækning dersteds (Øiers, Faaberg, Næs og Ringsakers Almenninger). Dette fremgaar ogsaa af Kommisionens Indstilling (Fol. 391), hvor det blandt andet heder: “ligesom Almenningen er Hans Kongelige Majestæt til-hørende og altsaa ingen Eiendoms Dispute herud-inden venteleres,“ samt endvidere, at “det ikke kan præjudicere Hans Kongelige Majestæts Almenning, om en eller anden af disse Fogderiers Gaardbrugere bruge et eller andet Slaatteland eller Sæterbolig indover Strækningen udi et andet Fogderi, naar de ere vidende om under hvad Jurisdiktion det er beliggende, og hvorhen de af Bruget skulle betale de deraf gaaende Skatter og Rettigheder.“
I fuld Samklang med de under forannævnte Kommisionssag fremkomne Oplysninger staar Indholdet af et Thingsvidne, begyndt 30te Oktober 1764, sluttet 31te Oktober 1766, og optaget i Anledning af en Retstvist mellem Lensmand Erik Johannessen Jevne og Erland Pedersen Li med Flere angaaende Hugst, som Førstnævnte paastaar at være skeet i Øiers Almenning, medens de sidst-nævnte formene, at det var i deres Hjemraster.
Af dette Thingsvidne har Kommisionen erholdt udlaant en fra Rigsarkivet meddelt ubekræftet Udskrift, som man herved giver sig den Ære at vedlegge.
Det vil sees heraf, at baade Parterne og Vidnerne have erkjendt, at der handledes om “Kongens Almenning“ i Øier, og navnlig findes det af Vigtighed med Hensyn til det her foreliggende Spørgsmaal at udhæve følgende af dette Aktstykke:
Hovedstevningen sees at være ankyndiget Fogden “som Almenningens Forsvar“ og desuden Generalforstamtet, og da saadant ikke var iagttaget til Sessionen den 21de Februar 1765, gjorde Prokurator Holst opmærksom paa, hvorfor Fogden skulde stevnes, hvilket ogsaa ved Eragtning bestemtes at skulle ske.
Til Kontrathingsvidnet den 2de Februar 1766 var da ogsaa — foruden Andre — stevnet Stiftsbe-falingsmanden. Generalforstamtet, Skovinspek-tøren og Foged J. Pram. Skovinspektøren, Holz-førster Mecklenburg, mødte for Retten og vedtog lovligt Varsel saavel for “det høilovlige General-forstamt“ som for sig selv, “hvorefter han produ-cerede Generalforstamtets Ordre af 18de Januar 1765,“ og fremlagde skriftligt Indlæg (Jfr. Fol. 35).
I Anledning af dette Indlæg siger Lensmand Jevne og flere Andre, “at de aldrig have søgt eller søge at tilvende sig noget fra den Kongelige Almenning til Eiendom, men alene holde sig til det Brug deri, som Loven bevilger,“ idet L.s 3—12—3 citeres (jfr. Fol. 36). Modpartens Sagfører, Helm, kalder ogsaa Almenningen “Kongens“ (Fol. 33 og 50), og Fol. 15 sees Prokurator Holst at have fundet et fremsat Spørgsmaal fornødent i Henhold til 3—12—6 “mod Egennyttige, der pretendere at have Eiendomsret til Almenningen.“ Under Vidne-førselen har 2det Hovedvidne (Fol. 25) forklaret at have bygslet sin Engeslaat af Fogden og i det Hele fremsættes ingen Paastand om, at Bygden har nogen Almenning.
Det synes efter det anførte paafaldende, at der allerede i Løbet af de følgende 30 Aar er blevet et Omslag i Opfatningen af Forholdet, hvilket blandt andet giver sig tilkjende under det ifølge offentlig Foranstaltning optagne Thingsvidne af 20de Juni 1796, hvoraf Udskrift hoslagt følger, idet nemlig der om Øiers Almenning baade bruges Betegnelserne “den saakaldte Kongelige Almenning“ og “Sam-eien.“
Noget lignende fremgaar af de saakaldte Generalthingsvidner, der hvert Aar optages.
Medens nemlig de i Rigsarkivet opbevarede Foged-Regnskaber vise, at der ialfald fra Aarene 1729—1751 under disse Retshandlinger er forklaret om “Jordebogens Forbedring“ med Engeslaatter og lignede i Øiers Almenning, har Kommissionen ingen Kunskab om, hvorledes desangaaende er forklaret, førend der i de senere Decennier ingen Oplysning indeholdes i Generalthingsvidnerne om, hvorvidt Staten eier nogen Almenning eller lignende Gods i Thinglaget, og er — som det vil erfares — ogsaa denne Omstændighed paaberaabt som et Argument for, at saadant ikke er Tilfældet.
Hvorledes end Forholdet i den angivne Mellemtid har været i dette Punkt, har dog Almuen ikke ophørt at bygsle inden Almenningen; thi den forannævnte Bygsel-Protokol udviser, at der alene i Aarene fra 1756 til 1787 er meddelt 61 Bygselsedler paa forskjellige Herligheder sammesteds, og deriblandt har i flere Tilfælde Fornyelse af ældre Bygsler fundet Sted, hvoraf fremgaar, at de derved hjemlede Rettigheder ikke kunne have været med Grund bestridte, da Fogden ellers maatte have nægtet Fornyelse.
Senere end 1787 kan derimod kun en eneste Bygselseddel for Øiers Thinglags Vedkommende findes at være udstedt, nemlig da Foged Lyng den 20de Juni 1808 fornyede Bygselen paa en Rydningsplads, og dette pludselige Ophør i den nævnte Retning tør være betegnende for det før antydede Omslag i Opfatningen med Hensyn til Eiendomsforholdet.
I Forbindelse med de ovenfor givne Oplysninger om Bygselforholdene tillader Kommissionen sig at henvise til, hvad derom iøvrigt indeholdes i de før paaberaabte Notitser fra Rigsarkivet, ligesom det formentlig heller ikke er uden Betydning, at der af enkelte Almuesmænd har været ført Besværing over, at der i de senere Tider har været gjort Indgreb i de deres Gaarde ved Bygsel hjemlede Rettigheder til Fiskevand inden Almenningen.
Ved den givne Fremstilling haaber Kommis-sionen at have godtgjort, at Almenningen i Øyer tidligere har været tilfulde anerkjent som Stats-eiendom, og det staar saaledes kun tilbage at omhandle, hvorvidt heri er indtraadt nogen Forandring, der har retslig Betydning.
Ligesom det ikke kan erfares, at Almenningen nogensinde har været solgt til Bygden, saaledes har dette heller ikke fra sidstnævntes Side været paastaaet.
Om Hævd kan der formentlig ligesaalidt være Tale, da det nemlig ikke kan erfares, at Bygdens Indvaanere, forsaavidt de dertil have anseet sig berettigede (jfr. senere Forklaring i saa Henseende), have øvet Brug i Almenningen i videre Udstræk-ning, end Lovens 3—12—6 hjemler dem.
Hvad endeligt angaar den Erkjendelse fra Statens Side, som er paaberaabt at ligge deri, at Almen-ningen i et længere Tidsrum har været behandlet og bestyret som Bygdealmenning, da antages dette vistnok i og for sig lidet heldige Forhold, som grundet i Ubekjendtskab til den sande Stilling, ikke at burde tillægges en saadan Betydning, at Staten derved er blevet berøvet den samme tilkommende Eiendomsret, og det saameget mindre som der ikke under hin Bestyrelse kan erfares at være foretaget nogen Transaktion fra Bygdens Side, der kan ansees grundet i sammes Eiendomsret til Almen-ningen.
Naar efter det Ovenanførte Kommissionen har tilladt sig at foreslaa Søgsmaal bragt i Anvendelse til Indtale af Statens Ret, da skylder den tillige at udtale sig om, mod hvem isaafald denne Foran-staltning bør rettes.
Da efter de af Kommisionen erhvervede Oplysninger kun de paa Laugens Østside boende Gaardbrugere i Hovedsognet som i Tretten Annex ere brugsberettigede i Almenningen, medens de paa Vestsiden eller i den saakaldte Bogli liggende Gaardes Eiere have deres Brug paa Fjeld-strækningen mellem Øier og Gausdal, saa kan ikke Øiers Kommunebestyrelse ansees at repræsentere de Brugsberettigede.
Enhver enkelt af disse antages derfor at maatte blive at stevne i den omhandlede Anledning. Da imidlertid saadant dels vilde være forbundet med uforholdsmæssigt Besvær og Bekostning, og dels antageligt forsaavidt vil kunne ansees som en mindre nødvendig Forholdsregel, som der er adskillig Grund til paa Forhaand at antage, at en ikke ringe Del af de Brugsberettigede, og da navnlig de, der i Mødet paa Tolstad den 24de September forrige Aar foretrak Sagens Afgjørelse ved Kommissionens Voldgift, kun ugjerne indlade sig paa Søgsmaal, — saa turde det maaske være hensigtsmæssigt inden Indkaldelsen til Forligelses-kommissionen at lade Fogden sammenkalde alle Brugsberettigede til et Møde, hvori disse bleve gjorte betjendte med Sagens Stilling, og — forsaa-vidt nogen Flerhed skulde ville se Eiendoms-spørgsmaalet afgjort ved Dom — samme da opfordret til at lade sig under den anlæggendes Sag repræsentere af nogle Enkelte, mod hvem Indkaldelse og Stevning i saa Fald kunde rettes.
Slutteligen tillader Kommissionen sig at henvise til, at, da saavel Kommissionsakten af 1756—1764 som Udskriften af Thingsvidnet af 1764—1766 er privat Eiendom, og kun udlaant Kommissionen, maa denne bede sig disse Dokumenter tilbage-sendte, efterat de ere afbenyttede af det Kongelige Departement. Det samme ønskes ogsaa med Hensyn til Rigsarkivets Meddelelser om Fiske-vandene, da deri vil erfares at være omhandlet andre end de i Øier beliggende, hvorfor der følgeligen kan blive Brug for Aktstykkerne i andre Bygder.

1880 Regler For Øyer Almenning

1. Intet Slags Aavirke af Almenningsskoven - Nedfald deri indbefattet - maa benyttes til andet end Sæterbrug.
2. Barhugst, Beithugst, Næver- og Barkflækning, Kultilvirkning og Syring eller Stetting af Træerne forbydes.
3. Til Brænde maa saalænge saadant findes kun benyttes Tærgran, Top og andet Affald, Rødder og Nedfaldstræer, samt saadanne affældige Bartræer, som hvad enten de ere tørre eller færske, dertil mærkes af Forstbestyrelsen, og endelig Løvtræer efter de om Hugsten af disse forøvrigt gjældende Regler.
4. Af Barskoven maa Aar om andet til Bygnings- og Sagtømmer ikke hugges mere end 20 Tylter saadant, og til Skived ikke mere end 5 Favne 5 Alen lang Ved, hvilket Alt bliver at mærke af Forstbestyrelsen, hvis Mærke paa Roden maa findes staaende igjen efter Træets Fældning.
5. Ethvert Aavirke af Birkeløv maa alene foregaa paa de af Forstbestyrelsen dertil for hvert Aar udviste Strækninger, samt under Iagttagelse af følgende nærmere Forskrifter:
a Frodige eller væxterlige Træer, der ikke holde mindst 4 Tommer i Tykkelse paa Afhugget, maa ikke medtages i Hogsten.
b Træerne maa afhugges lige ved Roden, saaat ingen høi Stubbe bliver staaende igjen.
c Al Kvist af de fældede Træer maa medtages.
d Løvhugst og Risbrud maa kun tilstedes i Misvæxtaar efter speciel Ansøgning og Tilladelse af Almenningsbestyrelsen, samt paa visse dertil særlig udviste Strækninger og under extraordinært Opsyn med, at det nævnte Aavirke foregaar paa den for Skoven og dens fortsatte Tilvæxt mindst skadelige Maade.
6. Anmældelse om hvad enhver agter at aavirke for Aaret, med Undtagelse af Skat, Nedfald og Rødder, i hvilken Anmældelse skal indbefattes saavel Gaardbrugerens som hans Husmænds Behov, og for hvilket Gaardbrugeren med Hensyn til Afgiften paa Aavirket er ansvarlig, afgives inden hvert Aars 30te April til Almenningsbestyrelsen, der igjen har at tilstille Forstassistenten Opgave over, hvad de enkelte Brugsberettigede have forlangt og af Almenningsbestyrelsen faaet sig tilstaaet af Sæterved paa Roden, samt over hvad nævnte Bestyrelse ligeledes har tildelt de enkelte Rekvirenter af det i paragraf 4 fastsatte Kvantum af Tømmer og Skived.
7. Af Emningsved af Birk maa kun bevilges tilsammen 5 Læs aarlig, og kan dette Slags Aavirke af Almenningsbestyrelsen som Undtagelse fra Bestemmelsen i paragraf 1 tillades hjemkjørt. Den samme Undtagelse skal ogsaa gjælde Rødder, som de Brugsberettigede maatte finde sig foranlediget til at opbryde.
8. Hugst af Tømmer efter paragraf 4 samt af Birkeemner maa alene foregaa i sidste Halvdel af September Maaned, og Hugst af Brænde og Skived i Tiden fra 8de Juni til Maanedens Udgang.
9. Til Hjelp ved disse Reglers Gjennemførelse ansættes det fornødne Antal Skovvogtere, af hvis samlede Løn det halve udredes af Statskassen og det halve af Almenningsbestyrelsen paa de Brugsberettigedes Vegne, hvis Bidrag tilveiebringes ved Afgift paa Aavirke efter nærmere Bestemmelse af Almenningsbestyrelsen for hvert Aar.
19de Juni 1880.
Undertegnede Medlemmer af Øiers Almenningsbestyrelse vedtage nærværende Regler med det Forbehold, at der i denne Vedtagelse ikke ligger nogen Erkjendelse af, at Øiers Almenning er Statsalmenning, i hvilken Henseende Bygdens Ret forbeholdes.
Chr.Hunder    Joh.s Bøe    J.L.Vedum    Ole J.Moe    E.Solheim

1904 Fæsteseddel oppdemning av Gopollen, Djupen og Vaassjøen

Undertegnede Foged i Søndre Gudbrandsdalen Fogderi gjør vitterligt:
I henhold til Skrivelse fra Landbrugsdepartementet til Amtmanden i Kristians Amt af 28de November 1903, oversendt fra Amtet 8 December næstefter, meddeles herved Brugseierne E. Klæva og G. Thorud Ret til at opdæmme Vandene "Gopollen", "Djupen" og "Vaassjøen" i Øyer Statsalmenning paa følgende Betingelser:
1. Demningerne kan af det Offentlige naarsomhelst forlanges fjernede med 1 – et Aars Varsel.
2. For Opdemningsretten svares en Afgift til det Offentlige stor 5 – fem Kroner, der betales til Fogden (Amtskassereren) inden hvert Aars Udgang under de samme Tvangsmidler, som for Offentlige Skatter er eller vorder bestemt.
3. Fæsterne forpligtes til inden Udgangen af Aaret 1904, at have iværksat saadanne Forholdsregler, som omhandlet i vedlagte Gjenpart af Fiskeriinspektørens Skrivelse til Brugseier Thorud af 27. Juli 1903, til Forbyggelse af, at Fiskens Gang, i Vasdraget hindres ved Opdemningerne.
4. Festet fortabes, hvis de i nærværende Fæsteseddel opstillede Betingelser ikke opfyldes.
Afgiften for 1904 er betalt.
Søndre Gudbrandsdalens Fogdembede den 26. Januar 1904. A Haslund (sign.)

---

*) Som almindelig Regel — saavel for denne som for de følgende Beskrivelser — gjælder, at, hvor ikke anderledes er bemærket, Grændserne mellem de med Nummer betegnede Vinkelpunkter, — hvor der er opført Kron-røser, — ere rette Linier. Hvor et Fjeld eller en Høide angives som Grændsepunkt, er dette, hvor ikke det modsatte udtrykkelig siges. Fjeldets eller Høidens Top.

* Fortegnelsen over Sætrenes Brugere er overens-stemmende med Almennings-Bestyrelsens Opgaver for Kommissionen Høsten 1875.

** Det blev dog for Kommissionen oplyst, at ved en forøvrigt da til Overretten paaanket Underretsdom var Huse tilpliktet at fravige Sæteren.

*** Det oplystes, at den udenbygds Bruger ifølge vedtaget Underretsdom skulde fravige Sæteren.

* Fortegnelse over disse findes i Matrikulen af 1723 i Foged Lyngs Befaringsforretning over Øiers Almenning, i Jordebogen samt i Rigsarkivets Meddelelser til Indre-Departementet af 10de Marts 1871, hvor der findes fuldstændige historiske Oplysninger om Fiskevandene. Se forøvrigt Kommissionens Forhandlings-Protokol Side 37 og 224—225 samt Kommissionens Skrivelse til Finants-Departementet af 5te Juli 1879 m.fl. Steder.

* Se Forhandlings-Protokollen Side 222—224.

Øyer almenning.