Folketru og gode råd fra 1700-tallet

Kort Undretning Om Qvægsyge i Adskillige Tilfælde

- og Et Udtag af Den Natturlige Hexerie.

Nommer 1. for Buue-sott, tager man Ales Alon og bløder udi Mælk eller i stæden for Ales tages Laxe-blod og gives det Syge Qvæg ind.

2det. For Trold Rudne, kiøb Filegrekum fæum Grekum, og Tag deraf 5 Støkker som bliver blandet med Dej og giv det Chreaturet ind, Enten det er Hæst eller Koe, Herpaa Tager man Kaab-skind svaavel Tænder Ild deri og Røger op i Næsen paa Chreaturene. Er probat.

3de. For Luus. Tag 5 Støkker Laur-bær, og kinner udi en Dey giv chreaturene det Ind saa blive frie for Luus.

4de. For Chreaturene naar de Vantrives. Man skal tage Vændel-Rod og Blande med Salt. giv chreaturet det ind førend de Jages ud af Stalden paa Græset. overstryg saa Kaarsbeenet med Tjære. det hjælper.

5te. For AvunManden. Mand skal borre et Huul i Hornet paa Koen og kommer Bøver gjeld eller Flug dvs. Rogn deri. det hjælper.

6te. At bevare det imod Ulven. Man skal tage Bryst-Mælk og give chreaturet ind og tillige stryge uden paa Hovedet. da skal der ingen Ulv de chreature tage.

7de. At Bjørnen ej skal skade chreaturet. Tag Bøvergjæld, Divelstrek og Viidløk, det skal stødes og blandes i Tjære, og stryges chreaturet med denne Salve i Hovedet og bagover Lænden. da skal ingen Biørn skade chreaturet.

8de. For Tæring i Lungen. Skjær med en Kniv en Kors i Mulen Paa chreaturet, og et Kors i det Vænstre Øre, og tillige et i Rumpen; det Blod som kommer ud deraf skal gives chreaturet. Sygdommen kiendes deraf at Rumpen bliver ligesom Vissen paa det chreatur som har denne Sygdom.

9de. For Harestrip. En Koe som ikke kan Føde formedelst Kalven seet er tilsammen Jort i fødselen, skal man indgive Hareuld i Dej og tillige tænder ild i lidet Hare-uld og røge Koen dermed i Næsen, og efter Fødselen skal man give Hoefrøe, Liinfrøe i færsk Gjæster da det skal bevare Koen for indvortes Værk.

10 For been brudd. Man skal tage god opsiilet Mæsing og give chreaturet Ind og uden Paa hvor skaden er skal man smøre Tjære og gammelt Smør som er smæltet tilsammen.

11te. At Koe skal ikke blive Magt-staalen. Man skal tage Johannes kage og bløder udi Sød Mælk og gives Koen ind. da skal det bevare den.

12 At end Koe bliver bedervet af et andet Meneske paa en anden maade. Med en Kjæse bliver en Koe paa denne maade beskadiget da løber Mælken sammen saa snart den kommer ud af Koen, og naar dette fornemmes skal man tage Kierke-mul og give Koen ind. det hjælper.

13de. Naar en Troldqvinde Paa anden maade fortryker en Koe da skal man Mælke Koen En eller flere ganger i en Bøtte, tag 3 Qvern-Segler og giør dem stærk Varme, kom dem i Mælken at kiøles og idet samme skal man tage en Nævefuld Svovel og en Næve Sod og komme deri med det samme. Qvern-Seglerne kjøles, den maa tages ganske uformærket. Derefter maa det slaaes paa et hemmelig Sted og naar dette er giort,for Troldqvinden nok at bestille.

14 Paa en anden maade, da skal man tage en færsk Koeblaase og komme i Mælken og tillige en Næve Svaavel og en ditto Sodt og hænge det saa i Skaarsteenen paa Skjæring-træet, ligesom denne tører bort saa tørres ogsaa Trold-qvinden.

15 Naar en Koe ej vil tienes med Oxen man skal tage en 8te eller 15ten Skilling og skrabe lidt Sølv deraf og give Koen ind med lidet Salt eller lidet Dej saa er man Vis paa at hun tiener.

Kraft at Dræbe Ulve. Tag et Kreatur. flæng Skjndet af det ligesom af en Ræv. Tag Involden af den, Hak Kjødet Smaat. Tag 2de Mærker Ulve-Maase og Hak den Smaa som Gryn. sæt den i blød en Nats Tiid, Tag 2de Næver Spansk Salt og 2de Næver Butelie glas. Stød det smaat som Ruug; Mæng alle disse Sorter tilsammen, Tag mand Ister paa en Knivaad leg det i et støkke Papiir i Munden paa Kreaturet, saa gaar det frem.

1 lod Filegrekum, 1 lod Spansk grøe 1 lod Hæst-Pulver, Divelstrek for 1 sk, 5 Laurbær, Bøvergjæld for 1 sk, Bjørnegald for 12 skilling. der tales og at det Sorte Jern skal først smøres med Kaab-Spek.

Forskab skal Kiøbes paa Apotechet. Schabium for 4 sk: Svaavel for 1 sk: dette sidste skal man Mahle ganske fint og tage det Ind i 3de Morgener forud i Varmt Øl med en skee, men ikke mere end 1 Ad gangen. Siden Smører man Heele Kroppen over med den Salve og derefter at Varme den stærk ind ellers Værker den ikke noget.

For Døvhed eller ØreVærk. Tag Qvinde-Mælk Vel Varm, Tæmperer det med Laurbær-Olie, smør sig dermed i Ørene.

Man kan Lodde Jern med et Lys med Julebek.

Konst hvorledes man skal stille Modersygen hos et QvindeMenneske.

Tag Ryslyng paa en Moe paa MechelsDags tiden, og Lader ham Tørres og Hakkes smaae, Koges Lukt og siiles, siden gives Qvinden at Drikke en Spilcom fuld hver Morgen i 2 eller 3 Dage fastendes.

Konst for Liinsyge eller Blodsott. Tag først Teglsteen 2 eller 3 skedsblader fulde, vel gniet, og Sybe det i sig med Sød Mælk vil det ikke da standse, saa tag saa meget Leer i en Skaarsteen mit i Ildstæden og gjør Ligeledes saa maa det standse.

Konst for Markeboel hos unge og gamle. Tag en og en Halv Pægel med Løglaag som bruges naar de skal gjøre Ost af Sød Mælk, og Lad Menesket Drikke det alt sammen, for et Barn Mindre efter sin Alder, da skal Ormene strax forlade sit Hjem.

Tag et Fyrfad med Gløder og sæt det i Mælkeboen og Kast der paa Ilden. Divelstrek og Lad det Brænde, Luk Døren og andre Huul til, siden skal ingen Troldkat eller Djævel komme derind.

Konst at Prøve om der findes nogen Trold Djævel i et Huus. Luk Spjeldet til og tag en Sild og Læg Divelstrek i Hændes Buug, Kast den saa paa Ilden og Lad den vel steege. Pass da paa Døren saa skal du see et Menneske som ey kan blive inde, omskjønt hun er en Hex.

Konst at borttage gevæxt. Tag PrinsMetel og usaltet Smør, og menge det til Plaster, og Læg den Paa gevæxten eller Øxelken som den kaldes. Ligeledes skal man gjøre med en Muusflæk.

Konst at befrie chreaturene for Ulve og Bjørnen. Tag Tegl-Olie og tørt Ulvekiød saameget som en Net nakke og 3 Draaber af denne Olie til hvert chreatur. NB: Dette skal stødes tilsammen i en Morter.

At giøre krudt som giver stærk Knald. Man tager En Deel Svaavel og en Deel Kuul af Pile-Tre og kommer deri blaat 6 Draaber SaltPetter som er Renset og Blandet vel,  Thi 4 Deele SaltPetter som er Rænset udrætter mere en ellers Ti som ikke er Rænset.

At Hæsten staar stille mens den Beskæres. Man Lægger en Liden Sansteen i Øret og Kløer med Haanden paa Øret.

At Blød Gjøre det Haardeste Jern. Man gjør en et Van af Berg-Alun og slukker Gloende Jern deri 7 til 8te gange, da bliver det saa blødt at man kan gjøre det til Pulver naar det af Kjøles nogle gange i Evforbiesaft, da bliver det blødt som Blye.

Vil man Hærde Jærn, tager man Menneske-Haar, Senep 3 Korn, Regn-Vand og koger Jernet deri. eller Koger det i Meneske-Haar til Vandet bliver Røt, naar man afkjøler det i Rasped Oxeben bliver det Haardt.

At Hærde Staal. Tag Unge Løg, Præs saften ud deraf, Lad den staa Aar og i et glas og stød staalet osende deri, da er det saa hart at du kan borre Jern igjennem dermed.

At Hærde Kaar Klinger. Naar man vil have Haarde og stærke Klinger Lader man dem efter at de ere Polerede, Lige i Ilden indtil de blive fioletfarvede, stryg dem saa over med Sæbe, tag dem fra ilden, bestryg den skarpe siide med Bomollie saalænge til det bliver kaaldt.

Eller tag færske Oxekløver, Lad dem blive Varme, slaa derpaa med end Hammer, at Marven springer udt, tør det paa en Ovn og Læg dem tillige med Knivene Lagviis i en dertil inrættet Potte, Dog at der altid ere To overlag som man tager udt, og dermed forsøger om det er altsamme bleven til staal, gjør det ennu en gang, da bliver de Ræt Haarde.

At gjøre Mæssing som Guld. Mand Koger Mæssing i salt Viinsteen, derefter tager mand en Krukke fuld af Vand, kommer Spanskgrøet deri og Sæbe, og Lader Mæsingen Koge, dermed saa bliver den som Guld.

At støbe Kugler som trænger igjennem det Haardeste Jern og opløser de aller Haardeste Ting. Tag Blye og Kober Ligemeget, smelt det sammen og støb Kugler deraf og Læsk dem mens de ere Varme i Spiritus Vini. Eller tag tre Deele Vismut og to Deele Blye, smælt det sammen, støb Kugler deraf og Læsk dem mens de ere Varme i god Viin Spiritus. Naar nogen er Haard da tag en Kugle og stik den naar du er fastende i Høyre Øre og drei den der tre gange omkring, stød den siden paa Krudet, da gaar den igjennem om den en var noksaa Haard.

I skydningen at Træffe hvad man sigter paa. Tag en Levende Ugle, skjær den op og tag Hjertet og de tre Længste Fjære af den Høyre Vinge, Tør det og bind det paa den Høyre Arm, da Træffer du alt du sigter paa.

Pulver at forsølve med. Man opløser sølv udi skeedeVand, og naar det er opløst kommer man stødt Saldt og Viinsteen deri og Lader skee-vandet Dampe bort. naar man med det overblevne Pulver Gnier Jern, Kober eller Metal dermed saa seer det forsølvet ud.

For Liigtorne. Tag Hviideløg, bind hver Dag paa og toe siden, hveranden Dag i Lud saalænge til de falder ud.

At see det Øyeblik som Maanen bliver fuld. Man sætter et Bæger fuldt med Vand i Luften og giver agt derpaa, thi i det samme Øyeblik det bliver fuldmaane Løber Vandet over.

At Harene skal Løbe efter dig. Bind en Hare-galde under din Skoe, naar da en Hare kommer paa Sporet Løber den efter dig til den kommer i Snaren.

At fange Harer. Tag skamet ud af Maven paa Haren og Kodderne og Spanske-fluer, bland det sammen og strøg skoesaalerne dermed naar du vil stille snarer, saa følge de gjærne denne Lugt.

At skyde med et Gevæhr 3 gange Længre end ellers. Man breder et Pund Krudt udt paa et Bræt og bestænker det med 6 Lod Kamfær-Spiritus, derefter Lader man det Halv tørres og blander det med  tre Lod stødt Peber, hvorpaa man breder det ud igien og lader det ganske tørres i Solen. saa kan man lade som sædvanlig og kan skyde med en Pistoel 200 skridt. Eller naar man tager Kamfær af en Orts størrelse og Halv saa meget Peber og legger det paa Krudet, naar man vil skyde har det samme virkning.

At løse sig naar man er Fjættret. Da kan man tage sine Skoe af og Løbe sin Vei.

Ved et Sympathetisk Middel at blive stærk fremfor andre. Tag en Flaske fuld af god klar Rød-Viin, forseil den, og den i Foraaret fra Paasken i en Myre-tue, Lad den staae der det Heele Aar igiennem. Tag den saa ud igien og Drik hver morgen et Glas af denne Viin saa skal du see under.

Paa Reisen ikke at blive Træt af at gaae. Tag Hvide-Løg, talg, Bomolie og fedt, bland det sammen og salv dermed Fodsaalerne og Knærne aftenen før du begiver dig paa Reisen, naar du gaar til Sængs. Eller Tag FaareTalg og Bomolie og smør dig dermed. Hvideløg og Bukke-Talg gjør det samme.

At en aldrig skal drikke mere Viin. Drukne en Aal i Viin og give den at Drikke som du vil skal Lade af.

At nogen Hastig skal blive Drukken. Læg Pristræ i Viin og giv ham.

At finde en der er Druknet. Kast et Brød i Vandet saa farer det strax hen over det Druknede Legeme, bliver der staaende, og Viser saaledes hvor man skal ham opsøge.

At vide om der er Gift paa Bordet eller ey. Har du et Elfenbeen paa Bordet begynder det strax at svede naar der er Gift hos.

At en som Ligger i sit Sidste Aandedræt og har miste Hørselen, dog tydelig skal fatte Præstens ord. Naar den Talendes Pærson holder sin Mun til den Døendes Isse, og Taler saa høyt som man Plejer, da vil Patienten forstaa ham og give det tilkjende Ved Tegn.

At viide om en Syk bliver frisk igjen, eller Døer. Hold ham lidt Ruude-saft for Næsen, nyser han deraf, er det et godt Tegn, hvis Ej er der intet Haab.

eller

Læg ham en Gul-rod under Hovedet, skal han Døe begynder han at Synge, men hvis ikke Tier han stille.

At Kjød ey skal blive Mørt. Om man kaster Blye i Gryden bliver Kjødet aldri Mørt, om det Kogte i 3 Dage.

At Hæsten snart skal blive Modig og feede. Tag af Hassel-buskene Witela eller de smaae Tapper, som hænger der paa om Vinteren, dem blandt Foderet.

At en Hæst skal Løbe Vel. Giv den om Morgenen 2 á 3 Skjver Ristet Brød, og Riv en god Deel Muskat nøder derpaa, da bliver den frisk og stærk.

Et Middel mot Qvægsyge. Tag Svampe, som Voxe paa Lind-trær, Læg dem i Qvægets Drikke og Lad det Drikke deraf, da Døer ikke et Qvæg for dig, og naar et Creatur bliver Syg, da Pulvicer et stykke af bemeldte Svamp og giv det at Drikke i Vandet, saa bliver det frisk igjen.

At bevare sin Syn. Saa snart man mærker nogen ømhed i Øynene tager man Ørevox af Ørene saa meget som en halv Lindse stor og gnier det med den Mindste finger i de 4re Øyen-kroge.

At gjøre Haaret Langt og Krøllet. Man tager saameget Destileret Honing Vand som man Vil, og koger store Borrerøder deri; kjæm Haaret hver Aften med dette Vand, da bliver det Langt og Krøllet.

At faae en god Stæmme. Drikk Morgen og Aften 1 Lod Fenikel Viin.

Et godt Middel naar man har Brændt sig. Tag Linagrostis, En Uld som findes Hist og her i fugtige Enge, og seer Nensten ud som Silke; Pluk Ulden af og Læg paa Branden, Vedhold en Tiid Lang, saa Læges det snart.

I Brygningen at gjøre Ølet stærkt. Naar Humlen koger, saa kast et Stykke Harpix deri og Lad koge med, da for Ølet en god smag.

Pariser-Rødt. Tag fastende Urin. Lad den staae vel tilDækket i 8te Dage og sæt den saa paa Ilden, imedens det koger maa det skummes Vel indtil det bliver reent, og kog deri Brasiliintro med Alun.

En god Indegoe Farve. Giør en skarp Luud af Pottaske, stød Indegoen som Meel, og skaa det deri tillige med noget fiinstødt Rødsteen og Lit hvedeklie.

Af en Hviid Hæst at gjøre en Sort. Bland Blodet af en Turtel-Due med en Mørkogt Muldvarp, og Salv en Hviid Hæst nogle gange dermed.

At Hjælpe en Hæst naar den ikke vil Æde. Tag Hvide-Løg og Peber stød det vel sammen og gnie den Tænderne dermed. Da æder den snart igjen.

At bevare Qvæget mod Ulve. Giv det den i Mai tørt Ulvekjød at æde, da er det frit et heelt Aar.

At Ræven ej skal gjøre Hønsene skade. Giv dem Ræve-Lunge at Spise. da ere de sikkre.

At Dræbe Ræve og Ulve. Bland Ulve-urt med Arcenico og strøe det paa et Odsel. Da Døer de deraf.

At fordrive Vegge-Luus. Tag Faaregalde og smør stædet med hvor de ere, eller Kog fiinstødt Svovel i vand og bestænk stædet dermed.

At støbe Hagel i Nødsfald. Gjør med en Piin hist og her smaae Huuler i et kortblad, bestrøe det med Salmiac og øs Blye derigjennem at det falder i en skaal Vand, da faaes Runde Kugler efter Huulernes størrelse.

At Koge Been Hviide til at Dreyes. Læg Bøge-aske i en Potte, øs Vand derpaa, og Læg Beenet deri som du vil have Hvidt, Lad et koge deri en Halv Dag; da er det smukt til at Dreyes.

At gjøre Horn eller Been Sorte. Hertil Tages blaae Breselspon, KaaberVand og Fiilspon som slaaes Ædikke paa, og Lader Horn eller Been koge deri i 3 til4re Timer saa bliver det Ret sort.

At Lodde Jærn tilsammen. Koldt og Ild. Tag 2 Lod Salmiac, 1 Lod fransk Salt, 2 Lod Calcinert Viinsteen, 2 Lod Glasen-Spis, 6 Lod Spisglas. Disse Ting maa stdes og sigtes og kommes siden i en Linned Klud eller Duug, og ælt siden god Leer udenpaa, en finger Tyk, lad saa vel tørres, Læg det saa i et par Skaaer (skåler?), hvelv en annen Skaar ovenpaa. sæt det saa i en sagte Kul Ild til det bliver sagte Varmt, siden giv det meere Ild, indtil det bliver gloendes, da flyder alle disse Ting tilsammen, Lad det blive Koldt, bryd det og stød det til Pulver.      

Naar du vil Lodde saa fiil Jernet vel tilsammen, Læg det saa paa en fiil og et støkke Pappiir, underklæd skjøtningenmed Vel Beredt Leer, saa Pulveret ikke løber bort, kom af same Pulver baade imellem og ovenpaa Jernet. Tag saa Bores og kom i Viin at det denne Viin stryger paa med en Fjær over Pulveret, da begynder det at syde, og naar det holder op at syde og Ruge saa er det færdigt.

At gjøre Jern saa blødt saa det kan Smides Koldt. Tag SuurDey og Blaae Leer, og bland det vel tilsammen, tag saa Jernet og Dække det vel med det som er tilsammen-mænget, saa Lægges det i en Smidde-Avl og gjøres vel hedt, det skal Ligge i Avlen til det bliver Koldt, saa tages det op og bliver arbejdet, og naar det bliver Varmt under Hammeren stikkes det i Koldt Vand. og naar det er færdigt da Lægges det i Avlen igjen uden nogen Paastrygelse, saa støder man det efter sin egen Villie.

At Lodde Jern eller staal med Et Lys. Tag Tysk Grydmalm, stød den smaa som meel, tag Boeras, sæt den paa Viin, tag Jernet og fiil det vel tilsammen, stryg Viinen paa med en Fiær, strøe siden Pulveret paa og bebind det siden og hold det saa til Lyset indtil det Smælter. Dyp det saa i Vand, saa er det færdigt.

Til Castor: Proprit: aazj indtages 40ve Draaber i Lunket Øll. Naar disse Draaber er indtagne, haves tilrede en Passelig Varm Luud hvori kastes 3 næverfuld Salt, heri sættes Pastienten over Knærne og staar deri 4 Timer. NB: Hjelper det ikke første gang maa man bruge det i Rette Tid oftere og Vedholde til det Hjelper.

Folketru og gode råd fra 1700-tallet.