Brevveksling under Napoleonskrigen.

Brevveksling under Napoleonskrigen

Frants Klemetsen var født og oppvokst i Uppistun Glomstad. Han hadde svakere odel enn broren Ole, men bodde der som slaktehandler inntil han fikk skjøte på Nistun Glomstad i 1801. Her hadde de en barneflokk med 18 barn, men de få som fikk vokse opp var allerede giftet bort da tiden var inne for å overdra garden til neste generasjon. Bare 7 av de 18 vokste opp. Lisbet var nr. 18 i barneflokken og ble den som Frants festet blikket på. De ble viet i 1802. Lisbet hadde fortsatt ikke best odel i den gjenlevende søskenflokken, men de andre skrev seg bak henne. Frants var i 1802 34 år gammel og hun bare 17.

Allerede i 1789 skriver Frants brev hjem til sine kjære foreldre og søsken. Han var innrullert, og deltok i en militærøvelse ved Kongsvinger. Han skriver at det de skal leve av er ganske "slet". De er innkvartert på gardene, og lever av bare velling av vann og havremel. Men han er "ved god hilse og sunhed som er den alvidende Gud at takke for".

I åtte år sto Frants i Opplandenes Regiment, innrullert 31.5.1802 og slettet av Landvernrullen 15.3.1810. Han ble utkommandert i 1808. Norge var i krig mot Sverige som en del av Napoleonskrigene i Europa. Sverige var da i allianse med Frankrike. En av trefningene sto ved Trangen i Åsnes den 25. april i 1808. På svensk side var det oppmarsjert en styrke på 500 mann som innledet angrep og hadde krysset grensen dagen før. De norske kompaniene klarte å møte dem fra flere kanter og kampene beskrives som harde. Svenskene gikk tomme for ammunisjon og overga seg. 25 svenske og 15 norske soldater mistet livet. Av den resterende svenske styrken ble 445 satt i krigsarrest.

Flere brev er bevart fra den perioden Frants var i Kongsvinger i ufredstida fra 1808. Ikke bare enkelt for Lisbet i den perioden Frants "lå ute". Det er lite som tyder på at de ofte var i krigshandlinger ved Kongsvinger, men de levde under veldig tøffe forhold. Husk at dette også var en periode med ren hungersnød rundt i Europa.

Kongsvinger 1. juni 1808. Frants skriver til sin bror Ole Glomstad:

Til Velagte danne Mand Ole Glomstad I Øyers Prestegield i Gulbransdalen.
Naar du skriver saa skriv til mig ved Treie Division ved Hr. Kapitain Kuskkeron.
..........................................nhed .......................................ukke. ........megen dyr Thid .............. 4 skilling Melk potten og alt er dyrt og naar hvi kommer giem ved Gud og svensken af Reiste her fra om natten i mellem 29de og 30te Maye inttet videre en jeg har hørt sandelig at Hallvor Magelie er ved livet han har veret paa syge Huset i Odalen men til bedring og vi er i samme Brakken Meget af os. Gud hved Naar vi kommer giem. men hierte søster eller Kone skriv mig til det aller første skee kan. inttet videre denne gang en jeg maa af bryde med flittig hilsen til min Kiære Kone og smaa Børn. jeg forbliver din Tro og Hulde ven til Døden.

Glomstad 9. juni 1808. Lisbet skriver til Frants:

Brevvæksling som i nærværende Øieblik, er allene det eneste og tilfredsstillende middel hvorved vi paa begge Sider kan meddele hinanden vore Tanker og Følelser. Ikke desto mindre haver vi med glæde erholdt Efterretning fra dem, ved hvilket vi gjennemtrængt af varme Følelser finder os forbundne til, ved nærværende at meddele dere Bestevenner Efterretning om vores Omstendighed. Sommeren tegner hidentil ualmindelig frugtbringende her. Thi Regn og Soel afveksle med hinanden, og begge enig, haand i haand smilende til os fremlokkende Jordens frugtbarhed af dens Skjød, saa enhver med Glæde faar sit Haab hidentil meer end efter Ønske opfyldt overalt.
Som Kone og Børn, gamle Moder, Brødre og Søstre berettes hilsen og agtelse, ved os og vores ømtfølende. Deres hengivne Lisbeth Jensdatter.

Kongsvinger 8. juli 1808. Frants skriver til Lisbet:

Hjærtekiære Kone og Børn. .......................... han har sagt han skal hielpe mig til at kome hiem en Thid, men Gud ved det om det bliver eller ey. Her er nu meget dyr Thid, en mort Smør - 18 skilling, en mort Flæsk - 18 skilling, og de har selv sagt de der som eyer Hiemme paa Edskougen, de eder reene Barken naar de har en liden Mælkesup. Gud hjelpe os saa vi ikke lider Nød. ................... Halvor Mageli er saa god han har været hos mig her paa Vinger.

Glomstad 7. august 1808. Lisbet skriver til Frants:

Gode Mand. Her har vi haft den fornøyelse at ærfahre deres Hælbred tiltage igjen, og blandt Livets korte Glæder er dette for mig indløbne fornøieligste Beretning. Fra vor side berettes dem iligemaade, unge og gamle - alle sunde og vel ....................
Efterskrift: Skulde vi faae Hæst-føel (hankjønn) af det brune Skjudt, vil de behage at Raade om vi skal lade det leve eller ey.

Glomstad 8. september 1808. Erik; Frants' bror skriver til Frants:

Gode Broder. Halvor Halvorsen, som jeg med bedrøvelse har maattet ærfahre skal have kiæmpet sig fræm til denne Tiid, giennem mange smærtelige Følelser, som jeg af Hiærtet vil anraabe Alfaderen maatte kalde tilbage fra dem og andre i denne Thid. Fra deres hengivne Erich Clemetsen.
Efterskrift: Skrevet i Hast da jeg er omringet af Forretninger, og paa Løverdagen bestemt at afreise til Byen.

Mageli 8. oktober 1808. Halvor Jensen Mageli skriver til Frants:

Kiære Svoger og Broder. Det er vel sant at vi maa glæde os over vor søn at Gud haver giort Ende paa hans Sygdom og Taget ham fra elændighed og alle Smærter. Men som Forældre rører det alligevel. Maa Gud være Lovet at Du haver lettet ham i hans Nød, baade mad og drikke, og pleiet utrættelig indtil hans Død.

i samme brev tilføyer Lisbet:

........., men det bliver hordt for os med det Korn som skal udleveres til Magaciin, og føres til Kongsvinger eller Christiania................ Gud give du snart maatte komme hiem. Jeg forbliver eders trofaste Ven til Døden.

og Ole; Frants' bror skriver også sin hilsen:

Vor Broder reiste til Christiania den 1ste dene Maaned. Han havde Brev og Madvarer til Ole Stensager, men viste ikke at Halvor Mageli var død. Gaar det an at berette han derom?

Glomstad 6. november 1808. Lisbet skriver til Frants:

Vi har i en Thid av en og en halv ugers Thid udstaaet mange Møysommeligheder, som nu efter Forsynets viise Bestyrelse er blevet endt. Kopperen har angrebet begge vore Smaae, og vor lille Jens har især maattet ærfahre dens Voldsomheder, som den fra Begyndelsen af viste sig smærtelig, men disse Smærter vare ændelige. Han som saarede havde den bæste Lægedom til øyemed. Vor Yndling ændte sine Smærter med sine dage den 3die November siste, og vi kunde med Glæde see ham still og roolig overleveret i Almagtens Haand at gaa ind i Evigheden. Paa Fredag førstkommende er han bestæmt til jordens gjemme. Clemet kiæmper nu med Plagen, men alt tegner godt til hans billige overstaaelse. Thi hidentil har den været ham let, hvilket formodes til ende da den nu er paa sit høieste. Hilsen og agtelse berættes fra alle hiæmmeværende, deres eneste søn og mig, deres hengivne Lisbeth Jensdatter.

Kongsvinger 22. januar 1809. Frants skriver til Lisbet:

Gjerte kiære Kone og Barn, jeg maa endelig lade dig vide hvorledes det er med mig da det er saa lang en Thid siden jeg skrev eder til om hvorledes jeg lever. Du har vel hørt at jeg haver været syg. Jeg har været paa Sygehuset omtrent ved tii Uger. Men Gud være lovet jeg forbedres ver dag nu. Jeg gik ud af sygehuset den 11. Januari. Nu er jeg saa god jeg gaar til lejren en halvfjerdings vei naar jeg vil ifra vort losement eller kvartter. Jeg er saa hungrig jeg eder baade naat og dag, men elers kan jeg ikke forglæmmes at takke eder og elers alle for det mig tilsændte levnetsmidler. ................  ........... havde jeg været frisk førend juul, da havde jeg nok kommet gjem. Det var en slæfning paa udygtige den thid, men da var jeg meget syg. Thiden er sørgelig og lang for mig. ................, om jeg skulde fortelle hvor gresseligt det var at see paa Sygehuset, paa saane som har givet op, saa var det strax en til, ja somme dager a tre eller fire i det huus hvor jeg laae. Paa den Thid lang, som jeg laae dødde det opptil halvfiærdsindstyve paa sygehuserne. Indtet videre men jeg stunder giæm baade naat og dag. Jeg maae afbryde med en flittig og kiærlig hilsen til min kiære kone og barn og søskende. Jeg haaber med Guds hielp at kome hiæm, og forbliver eders oprigtige ven til døden.

Frants kom trolig hjem ganske raskt etter dette siste brevet, på våren 1909. De fikk nemlig et barn i romjula dette året, og etter hvert ytterligere sju. Men fire av dem også døde svært unge.
Frants ble plaget med svak helse resten av livet. Likevel ble han 88 år og døde i 1855. Han er blant de mange som er å finne på minnesteinen ved kirken på Tretten; steinen som tidligere sto i Bjørkholt; reist der i 1914.
I 1827 overdro Frants og Lisbet garden Nistun til sin eldste sønn, Klemet Frantsen.

 Brevveksling under Napoleonskrigen.